Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kia elbil er kåret til årets bil i Europa

Den nye Kia EV6 har fået titlen som Årets Bil i Europa 2022 i den prestigefyldte Car of the Year (COTY) kåring. Den innovative fuldt elektriske crossover blev kåret som den samlede vinder af en jury bestående af 61 højt respekterede motorjournalister fra 23 europæiske lande.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kia EV6 blev oprindeligt nomineret til titlen blandt over tres bilmodeller lanceret i løbet af 2021. I november reducerede COTY-juryen denne lange liste af deltagere til syv nominerede, hvoraf seks var elektriske bilmodeller.

Som nomineret var EV6 oppe mod hård konkurrence fra Hyundai IONIQ 5, Ford Mustang Mach-E, Škoda Enyaq iV, Cupra Born, Renault Mégane E-Tech og Peugeot 308 for at blive kåret som Årets Bil i Europa i 2022.

Kia EV6 modtog i alt 279 point for at hævde sejren, efterfulgt af Renault Mégane E-Tech (265 point), Hyundai IONIQ 5 (261 point), Peugeot 308 (191 point), Škoda Enyaq iV (185 point), Ford Mustang Mach-E (150 point) og Cupra Born (144 point).

Frank Janssen, formand for juryen for Årets Bil, sagde: "Det er en dejlig overraskelse at se Kia EV6 modtage denne pris. Det var på tide, at mærket og gruppen blev belønnet, da de har arbejdet så hårdt på denne bil. Tempoet for Kias fremskridt er virkelig imponerende.”

Jason Jeong, præsident hos Kia Europe, kommenterede: "Det er en stor ære at have vundet Årets Bil i Europa 2022 med EV6, den første Kia nogensinde til at vinde denne prestigefyldte pris. EV6 er virkelig en skelsættende udvikling for mærket, som fra starten er designet til at gøre elektrisk mobilitet sjov, bekvem og tilgængelig ved at kombinere en meget imponerende rækkevidde, ultrahurtige opladningsmuligheder, et rummeligt højteknologisk interiør og en virkelig givende køreoplevelse. EV6 er et spændende tegn på, hvad der stadig venter i vores kontinuerligt udviklende elektrificerede line-up."

Dedikeret platform

EV6 er baseret på virksomhedens Electric-Global Modular Platform (E-GMP). Denne højteknologiske arkitektur sikrer, at EV6 eliminerer de mange kompromiser, som elbiler står over for, når de er skabt på platforme, der oprindeligt er designet til at rumme køretøjer med forbrændingsmotorer. Som et resultat af E-GMP-platformen har EV6 et førende rummeligt interiør, en meget imponerende rækkevidde på 528 km og 800V ultrahurtig opladning, der gør det muligt for kunderne at oplade bilen fra 10 til 80 procent på kun 18 minutter.

Som et udtryk for sin højteknologiske positionering var EV6 den første globale model, der inkorporerede Kias nye designfilosofi 'Opposites United', som er inspireret af kontrasterne i naturen og menneskeheden. I centrum af designfilosofien er en ny visuel identitet, der fremkalder positive kræfter og naturlig energi, med kontrasterende kombinationer af skarpe stilelementer og skulpturelle former.

Prisen for Årets Bil i Europa 2022 er den seneste i et voksende antal af internationalt anerkendte priser, der er tildelt EV6 siden dens introduktion sidste år. EV6 har nyligt også vundet: Årets Bil i Irland 2022; 2022 What Car? ‘Car of the Year’; ‘Crossover of the Year’ ved TopGear.com 2021 awards; ‘Premium’ winner i Årets Bil i Tyskland 2022; og vinder ved ‘Best Cars of the Year’ 2021/2022 awards.

EV6 er den første af syv EV-modeller baseret på E-GMP-platformen, som Kia planlægger at lancere inden udgangen af 2026. Den fuldt elektriske crossover vil spille en nøglerolle i virksomhedens planer om at blive en førende global udbyder af bæredygtige mobilitetsløsninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere