Home » Tilbehør » Kensington LD5400T [TEST]: Seriøs dock til din pc
Kensington LD5400T [TEST]: Seriøs dock til din pc

Kensington LD5400T [TEST]: Seriøs dock til din pc

Share

Dockingstationer til bærbare computere er noget, der er særdeles praktisk, hvis du i din virksomhed eller hjemme har brug for at koble din laptop til flere eksterne enheder, hvis der er skiftende arbejdsstationer og ikke mindst, hvis du vil have din laptop sikret, mens du henter en kop kaffe.

Denne nye type dock fra Kensington understøtter både Windows og macOS og adskiller sig fra mange konkurrenter ved både at fungere som en dockingstation samt giver mulighed for at låse din enhed fast. Du skubber bare de to arme i docken fra hinanden, placerer din åbne laptop og klemmer armene fast nederst om skærmen. Via Kensingtons K-Fob™ Smart Lock-teknologi er det muligt at åbne de to låsende arme på nem vis via en krypteret nøglebrik. Du fører blot brikken over siden af låsen, og så glider armene automatisk til side. Med låsefunktionen kan du nemt forlade din plads uden at frygte, at din laptop bliver snuppet. I virksomhedsregi vil en it-ansvarlig naturligvis have hovednøglen, så denne kan låse glemte docks op. Selve docken kan fastgøres til pladsen via det medfølgende låsekabel eller ved at skrue docken i bordet.

Se også:  Vind en rygsæk fra Kensington fyldt med tech-produkter
Fuld af forbindelser

Du kan tilkoble laptops fra 11-15,6”. Docken udmærker sig også ved at have et utal af forbindelser. Det, der er særligt ved denne dock, er, at den er rettet mod Thunderbolt 3-enheder. Thunderbolt 3 giver lynhurtig dataoverførsel, og det var nemt at koble vores Thunderbolt 3-understøttede laptop til docken og sende materiale til en 4K-skærm.

Der kræves ingen software. Derudover har docken fire USB 3.0-porte, en 1 Gbps ethernetport, 3,5 mm audio, en display-port m.m. Det er dog værd at bemærke, at docken kun virker med Thunderbolt 3-laptops og ikke er bagudkompatibel med Thunderbolt 2 og 1. Derudover skal laptoppen være klappet op, hvis du vil låse den fast i docken samtidig med, at du f.eks. har koblet den til en skærm og et eksternt tastatur. Er dit skrivebord stort nok, er dette dog ikke et problem. Det er en ret dyr dock rettet mod specifikt Thunderbolt 3-segmentet, men det en elegant og avanceret løsning til dem, der har brug for en højkvalitets og højhastighedsdockingstation med indbygget tyverisikring.

Se også:  Vind en rygsæk fra Kensington fyldt med tech-produkter


Kensington LD5400T
4

Dommen

Pris 3775 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Kensington Computer Products Group Kensington LD5400T Thunderbolt 3 Dual 4K Dock K-Fob Lock- Single User Dockingstation
TAGS
dock
Kensington
Thunderbolt

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S