Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kaspersky på Windows 7

Windows 7 har ikke været ude i mange sekunder før sikkerhedsbrigaderne er med.

Af Søren J. Svendsen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

At se på hvor sikkert et antivirusprogram er, kræver specialviden og veldefinerede testmetoder, der kan efterprøve kendte og mindre kendte smuthuller ind i et systems svagheder – og det er jo i dag både udefra og indefra.

Sådanne dyre testlaboratorier har vi ikke, men Windows 7 dukkede jo op i forsommeren og gjorde livet lidt besværligt for de eksisterende sikkerhedsløsninger.

Der var Kaspersky ude relativt hurtigt, og derfor valgte vi en forsøgsvis opgradering til beta’en, som nu er udkommet under navnet Kaspersky Internet Security 2010 Critical Update 2.

Windows 7's sikkerhed bygger i væsentlig grad på Windows Vistas, så hvis du ønsker at beskytte dig mod mere end bare hackere, når du er på nettet (hvilket for mange er hele tiden), skal du have ekstra sikkerhedssoftware.

Hele pakken i Kaspersky Internet Security 2010 består af så mange delkomponenter, at de næsten er umulige at tælle, men blandt de essentielle er software firewall, beskyttelse mod keyloggers, virustjekker af både filer, websider og messenger-klienter og banner-blokering.

Sandkasse til de slemme drenge

Måske mest sjov af dem er sandkassen, eller ”Safe run”, som er en virtuel sandkasse til de slemme drenge i programklassen.

Lad os sige, at du har hentet en fil ned fra en kilde, du måske ikke helt stoler på. For at undgå at du kommer til at udsætte dig selv for noget grimt, tilføjer du programmet til Kasperskys Safe Run (Sandbox).

Det mistænkte program får nu lov at køre, men Kaspersky sørger for, at programmet forbliver inden for hønsetråden. Det kan f.eks. ikke lade sig gøre for programmet at rette direkte i din registreringsdatabase eller installere programmer i det skjulte.

Kaspersky-programmet opsnapper disse flugtforsøg og rydder op efter dem, når du lukker for programmet igen.

Alene dette program kan, hvis brugeren altså forstår at anvende det, måske være med til at øge sikkerheden på en pc betragteligt. Navnlig blandt dem, der henter filer ned, de godt ved kan være risikable, men ”hva’ pokker, det går nok”.

Men nej, fire til seks timer senere (af den dyre fritid), er man endelig færdig med at filtrere en godt malwareinficeret pc ren igen. Sådan fik jeg selv root-kittet min pc for år tilbage, fordi jeg på nettets mindre pæne steder forsøgte at finde en måde at fjerne cd-beskyttelsen fra mit eget dyrt indkøbte pc-spil, der bare virkede meget dårligt med mit dvd-drev.

Dyre sikkerhedslærepenge i forspildte timer (og endnu en grund til at hade fysisk kopibeskyttelse af den slags).

Derfor kan jeg godt lide Kasperskys sandkasse, men jeg kan ikke så godt lide, at den er begrænset i sin funktion under 64-bit Windows. Det burde ikke være nødvendigt.

Tastatur til musen

Normalt tænker du måske på de kombisæt fra Microsoft og Logitech, som du kan finde i butikkerne for en plov eller mindre. Men her er der tale om et lille java-agtigt tastatur, hvor du kan prikke dit password ind ved at klikke på et softwaretastatur, tast for tast.

Ideen er at omgås såkaldte keyloggere, der opsnapper din brug af tastaturet, så eventuelle passwords kan ekspederes ud ad bagdøren til de formastelige.

Det fungerer således, at du i f.eks. Internet Explorer- og Mozilla Firefox-browserne ser et lille Kaspersky-ikon i menubjælken øverst. Klik på det, og du får vist tastaturet.

Om det så nogensinde bliver brugt i ramme alvor, er spørgsmålet. Mest af alt tænker jeg på det som en indrømmelse af, at sikkerhedssoftwaren alligevel ikke er god nok, så liiige for en sikkerheds skyld får du et softtastatur med.

Ikke helt det samme som at sælge en kur mod salmonella sammen med din salmonellafri kylling.

Jeg spekulerer på, om dette softtastatur i praksis kommer til anvendelse af ret mange. Passwords er allerede en voldsom pestilens i hverdagen, som vi bare må leve med. At prikke dem ind med musen gør dem ikke nemmere at elske.

Bedre beskyttelse mod root-kit

Med Pro-Active Defense er du beskyttet mod root-kits og andre grimme ting. Fidusen er, at du ikke kommer til at begå en kæmpe brøler på jagt efter en fil, der kunne fjerne cd-beskyttelsen fra et f.eks. helt lovligt indkøbt pc-spil.

Root-kits rammer som lyn fra en klar himmel. Et par sorte kommando-prompte lyner forbi, og du er klar over, at det her nok var dumt.

De ”milde” root-kits overfalder dig blot med reklamer. Men det kunne være langt værre. Og Kaspersky 2010 hjælper mod den slags væsentligt bedre, påstås det. Jeg har ikke turde teste det.

Men den advarer mod diverse ting, der ser mistænkelige ud. Måske lidt for ofte, men hvor lidt tør man lade sig informere?

Et omfattende interface

Jo mere et sikkerhedsprogram kan, desto sværere tilgængeligt bliver det for den almindelige bruger. Det virker okay med sin standardindstillinger, men ve den arme stakkel, der åbner for de mange Settings.

Rigtig mange features i Kaspersky er naturligvis forbeholdt for de avancerede brugere, og det er et efterhånden ret omfattende interface, du præsenteres for, hvis du vil til at pille. Dilemmaet er, at avancerede features også kræver avancerede indstillinger.

I de fleste situationer kører det uden din indblanding, men en særlig belastende ting du støder ind i, er reklameblokeringen. Kaspersky blokerer bannerreklamer fra hjemmesider som udgangspunkt, og det resulterer pludselig i, at du risikerer at stirre på en totalt hvid hjemmeside, der vist nok virkede fint i går.

Den helt blanke side skyldes, at mange operatører er utilfredse med reklameblokeringer, og de ”straffer” den slags folk med en hvid skærm. Kaspersky siger naturligvis ikke til dig, at noget er galt.

Så det tog nogle dage, før jeg fattede, hvad problemet var og fandt ud af at slå det fra. Du kan dog tilføje ”flinke” sider til en Whitelist, så de ikke bliver blokeret.

Betryggende og hurtig

Jeg har været gennem en del antivirus-programmer gennem årene, og desværre er det en udgift, jeg ikke helt synes, jeg kan forsvare at spare væk. Kaskersky Internet Security 2010 synes jeg lander den meget godt mellem effektivitet og ydelse på programmet.

Den starter hurtigt og klistrer ikke mit system til med for mange skjulte programprocesser.

Uden at genere mig for meget virker programmet udmærket med standardindstillinger, mens dets konfigurationsinterface godt kan give lidt åndenød, indtil jeg med tålmodighed lærte det nærmere at kende.

Prisen er hæderlig. Kaspersky Internet Security 2010 koster ikke mere end de andre, men heller ikke mindre.

Alternativer til Kaspersky Internet Security 2010:

Norton Internet Security 2010 til kr. 479,- for et år www.norton.com

F-Secure Internet Security 2010 til kr. 349,- for et år www.f-secure.com

AVG Anti-Virus 9.0 til kr. 379,- for 2 år www.avg.com

ESET Smart Security 4.0 Home Edition til kr. 532,- for 2 år www.eset.eu

McAfee Internet Security til kr. 539,- for 1 år www.mcafee.com