Home » Sikkerhed » Test: Allround-beskyttelse med nye features ombord
Test: Allround-beskyttelse med nye features ombord

Test: Allround-beskyttelse med nye features ombord

Share

Det betaler sig at være forberedt. Truslerne på internettet er mange og vidt forgrenede, så sikkerhedsprogrammer skal kunne lidt af hvert. Det kan Kaspersky Internet Security og mere til … 

Man skal i hvert fald ikke beskyldes for at være et pjok, hvis man negligerer alle advarsler og kobler sig op til internettet uden at sikre sig overhovedet. Man kunne måske med rette blive kaldt alle mulige andre ting, men ikke pjok.

Anvender man Windows 10, er man i det mindste til en vis grad beskyttet af Windows Defender. Men ifølge sidste test fra det internationalt anerkendte AV-TEST institut, så er beskyttelsen ikke helt så god som i de anerkendte sikkerhedspakker.

Let at gå til

Kaspersky Internet Security 2017 er en af disse sikkerhedspakker, programmet giver omfattende beskyttelse på pc, Mac og mobile enheder.

Det er muligt at tilpasse købet af licenser nøje efter behovet, da man kan beskytte 1/3/5 eller 10 enheder i 1 år eller 2 år af gangen, hvorved prisen reduceres.

Se også:  God it-sikkerhed er et fælles ansvar

En fordel i hverdagen er, at på trods af at programmet er omfattende, virker brugergrænsefladen overskuelig. Man kan hurtigt nå de dybereliggende funktioner, og generelt er programmet velillustreret og underbygget med hjælpetekst.

Bred sikkerhedsvifte

Kaspersky Internet Security 2017 beskytter naturligvis mod vira, spyware, rootkits samt diverse typer ondsindede programmer. Der er spamfilter, og den integrerede firewall-funktion er naturligvis også en central funktion i sikkerhedspakken.

Udover denne grundlæggende beskyttelse er der en masse andre punkter, hvor din computer og dine personlige oplysninger blandt andet sikres mod misbrug. Andre features letter hverdagen på forskellige punkter og åbner op for nye muligheder.

Selvforsvar-funktionen, der som standard er aktiveret, forhindrer uvedkommende i at ændre eller slette Kaspersky Internet Security filer, -processer og -databaseregi-streringer. Ved selvsyn må det siges at virke efter hensigten.

Se også:  De sjoveste og mærkeligste gadgets på IFA

Scanninger kan være mere eller mindre grundige/hurtige, man kan fastslå faste scanningstidspunkter, og man kan se oplysninger om afsluttede scanninger.

Man kan også scanne for, om operativsystemet eller installerede programmer har indbyggede sårbarheder. Findes der noget, får man råd om, hvad man eventuelt kan gøre ved situationen.

Endelig kan man udvælge bestemte objekter til separat scanning, hvis man vil holde et særligt øje med bestemte filer.

Programmet indeholder også forældrekontrol samt Safe Money, der anvender en beskyttet browser, for at kriminelle ikke kan få fat i dine kreditkortoplysninger på internettet. Du kan også forhindre programmer i at få adgang til dit webkamera.

Man kan håndtere alle ens enheder fra en central webside, og så længe man forbliver en del af det cloud-baserede Kaspersky Security Network, er man selv med til at øge bevistheden om trusler, der måtte udvikle sig.

Kaspersky Internet Security 2017
  • Effektivitet
  • Brugervenlighed
  • Features
  • Pris
4.5

Kaspersky Internet Security 2017

»Kaspersky Internet Security 2017 yder en virkelig solid beskyttelse af dine enheder. Det uanset om du har en pc eller en mobil enhed. Man beskyttes mod mange forskellige trusler, uden at programmet sluger ressourcer og irriterer.«

Pris: 299/669 kroner, 1/5 enheder 1 år

Features:

Sikring mod vira, spyware med mere
Advarsel mod usikre websider
Phishingbeskyttelse
Råd om opdatering af programmer
Privat browsing
Fjernelse af aktivitetsspor
Secure Connection (VPN)
Beskyttet browser
Håndtering af ukendte programmer
Tyverisikring af mobile enheder
Fjernelse af uønskede programmer

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Kaspersky Internet Security 2017
TAGS
antivirus
kaspersky

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S