Home » Betalingssoftware » Kaspersky Internet Security 2012
Kaspersky Internet Security 2012

Kaspersky Internet Security 2012

Share

Kaspersky Internet Security 2012 klarede sig rigtig godt, da det skulle
beskytte vores computer mod trusler. Det lukkede ingen malware, spyware
eller andre dårligdomme igennem, og der kom heller ingen falske
positiver

Kaspersky er godt nok ikke ny i branchen længere, men det er stadig et af de nyere sikkerhedsprodukter, når vi kigger på dette felt. Kaspersky Internet Security har ændret sig meget over tiden. Og en af de ting, der er tydelig med version 2012, er, at programmet ikke forstyrrer brugeren, når det kører – en ting, det var meget slemt til for blot et par generationer siden.

Installationen af programmet gik fint, og det var skønt at se, at programmet startede med at undersøge sig selv, hvorved det kunne sikre, at det ikke var blevet smittet under en eventuel download.

Se også:  Berygtet hackergruppe angriber Pfizer for at stjæle vaccine-information

Men da programmet derefter skulle opdateres, gik der forbløffende lang tid. Opdateringen tog tæt på 20 minutter, hvilket bare ikke er i orden.

I toppen af din skærm kommer der en meget stor widget, der viser status på dit virusværn, og hvorfra du også kan komme ind og indstille på programmet og ikke mindst køre en scan.

En af de rigtig skønne ting er det indbyggede virtuelle tastatur, der gør, at du kan
taste koder ind, uden at en keylogger kan se det, og endnu smartere er, at hvis der bliver taget skærmbilleder, så kommer tastaturet og anslag heller ikke med her.

Rimelige hastigheder

Den gennemsnitlige opstartstid var forøget fra 35 til 50 sekunder (forøget med 43 procent), og nedlukningstiden var steget fra 8 sekunder til 13 sekunder (forøget med 62 procent).

Se også:  Sådan sletter du data fuldstændigt, før du giver mobil og pc videre

Antallet af kørende processer var kommet op på 39, der blev brugt 58 procent af den fysiske hukommelse, og en fuld scanning (af 77.633 filer) tog 6 minutter og 45 sekunder.

Ikke komplet information

En af de ting, der undrede os, var, at selvom programmet gav informationer om sikre og usikre sites, når vi søgte på nettet, så var der stadig sites, der ingen status fik. Heller ikke en status som ukendt.

Kaspersky Internet Security 2012 klarede sig rigtig godt, da det skulle beskytte vores computer mod trusler. Det lukkede ingen malware, spyware eller andre dårligdomme igennem, og der kom heller ingen falske positiver.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


Kaspersky Internet Security 2012
  • Funktionalitet
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger

Det er ikke, fordi sikkerheden ikke er i orden. Men programmet belaster computeren uforholdsmæssigt meget, og nogle gange reagerer dele af programmet ikke optimalt. Lidt ærgerligt, for KIS er normalt et rigtig godt produkt.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
antivirus
kaspersky
sikkerhedssoftware

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S