Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kanonstart for it-branchen i 2021

Omsætning og eksport buldrede af sted i første kvartal for den danske it-branche, men succesen har ikke været uden problemer.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den danske it-branche er kommet flyvende fra start i 2021. Med en omsætningsvækst på næsten 10 procent og en eksportfremgang på 13 procent kom it-branchen for alvor ud af starthullerne i første kvartal.

”Markedet har været helt vildt i 2021, og mange it-virksomheder har simpelthen svært ved at følge med,” siger Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen.

En af hovedårsagerne bag de nye tal, der stammer fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv, er pandemien.

”Coronapandemien har for alvor fået virksomheder og det offentlige til forstå værdien i digitaliseringen, og derfor ser vi lige nu en kæmpe efterspørgsel efter it-løsninger og massiv brug af nye teknologier som AI og IoT,” forklarer Natasha Friis Saxberg.

Akut mangel på it-folk

Fremgangen betyder også, at it-branchen er ved at løbe tør for kvalificeret arbejdskraft.
Lige nu mangler der 7600 it-specialister. Blandt andre ingeniørforeningen IDA forudsiger, at inden for 10 år vil branchen mangle op mod 22.000 folk.

”Vi står ikke længere med en corona-krise, men en kompetencekrise. It-leverandørerne må sige nej til ordrer og opgaver, ganske enkelt fordi de ikke kan skaffe folk nok til at løse dem,” understreger Natasha Friis Saxberg.

Med 2295 flere ansættelser på bare et år, arbejder der nu 96.388 i den danske it-branche, hvilket er rekord. Alligevel har op mod 44 procent af it-virksomheder opgivet at besætte stillinger, og 27 procent måtte af samme grund sige nej til ordrer og opgaver.

Eksport fylder over en tredjedel

Opgørelsen for it-branchens omsætning og eksport dækker første kvartal af 2021. Her lå omsætningen på 68,3 milliarder kroner. En stigning på 9,9 procent i forhold til samme tid sidste år.

Samtidig steg it-branchens eksport fra 20,8 milliarder til 23,4 milliarder kroner. I alt en stigning på 12,8 procent. Samlet står netop eksporten for 34,3 procent af den samlede omsætning, hvilket er det højeste nogensinde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere