Home » Bærbar computer » Kan ultrabooks udrydde MacBook Air
Kan ultrabooks udrydde MacBook Air

Kan ultrabooks udrydde MacBook Air

Share

Kan Intels standard erstatte MacBook’en som den labreste bærbare maskine?

Man kan ikke beskylde Intel for at være overdrevet beskeden eller undselig. Alene navnet viser, at Ultrabook skal være noget for sig selv. Om den så bliver noget for sig selv, er naturligvis en helt anden sag. Det vil vi tage stilling til i denne artikel.

Under Intel Developer Forum i september 2011 sagde lederen af Intels PC Client Group, Mooly Eden: »Ikke siden lanceringen af Intel Centrino-teknologien for over otte år siden har vi set en så fundamental forandring inden for personligt computerarbejde.

Moderne apparater, der bliver drevet af vores andengenerationsprocessorer, giver folk en personlig computeroplevelse, som de aldrig før har fået. Og vi stopper ikke her. Vi ved, at folk kræver mere af deres computere – for at skabe, forbruge og dele – og derfor har vi udfordret os selv og branchen med det formål at gøre Ultrabook til den mest tilpasningsdygtige, komplette og tilfredsstillende enhed.«

Du har måske læst, at den nemmeste måde at forstå Ultrabook på er at tænke på den som en MacBook, der hverken er lavet af Apple eller Intel. Det er ret præcist udtrykt. Da MacBook Air blev lanceret i januar 2008, var folk vilde. Apple havde skabt en bærbar, der var utroligt tynd og fiks, men alligevel praktisk og stærk. Med en tykkelse på 19 mm var den verdens tyndeste laptop.

Under den skinnende overflade

I en vis forstand drejer Ultrabook sig om de samme mål: godt udseende, praktisk i brug og ingen dikkedarer. Den væsentligste forskel er, at Ultrabook er en platform eller en standard. Intel har samlet en liste over centrale designkrav, størrelsesbegrænsninger, vigtige komponenter og nye teknologier. Alle disse faktorer er blevet samlet i begrebet ”Ultrabook”.

Intel laver ikke selv Ultrabooks; det overlader man til de traditionelle samarbejdspartnere – virksomheder som Asus og Toshiba.

Hvad siger specifikationerne?

Hvilke regler har Intel formuleret for sin nye bærbare standard? For det første skal Ultrabooks være tynde: 21 mm er det maksimale. Det er vigtigt at bemærke, at nogle Ultrabooks kan være tyndere.

Intel kræver også, at Ultrabooks ikke må veje mere end 1,4 kilo. Den tungeste MacBook – den med en traditionel harddisk – vejer 1,34 kilo. Hvis man vælger en ssd-maskine fra Apple, kommer vægten ned på 1,08 kilo. I forlængelse af den tendens har Intel også krævet, at de nye laptops undgår optisk lager.

En Ultrabook skal også starte hurtigt. Intel Rapid Start Technology vækker hurtigt systemet, selv fra den dybeste søvn. Det sparer tid og batterilevetid. Intel hævder, at systemet vågner næsten øjeblikkeligt og giver brugerne adgang til deres data og applikationer meget hurtigt.

[pt id=’2021135′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Kan det nye design betyde et farvel til grimme og klodsede netbooks?”‘]

Kan det nye design betyde et farvel til grimme og klodsede netbooks?

I en verden, hvor brugerne vænner sig til, at iPad og andre tablets giver næsten øjeblikkelig adgang til internettet, dur det ikke at skulle vente et minut på, at maskinen starter. Det er en udvikling, der glæder os meget.

Den første leverance af Ultrabooks bruger Intels sparsommelige Sandy Bridge-processorer. Der er fire at vælge imellem: fra Core i5-2467M, der kører ved 1,6GHz, op til Core i7-2677M på 1,8GHz.

Den næste bølge af Ultrabooks kommer senere på året. Den får Ivy Bridge-chips. Det er en 22 nm-version af Sandy Bridge. Ligesom sin forgænger er Ivy Bridge en central processor og et grafikkort, der er bygget sammen. Når det gælder grafikken, mener Intel, at Ivy Bridge er 30 procent hurtigere end sin forgænger, og når det gælder processorkraft, er de nye chips 20 procent bedre. Den næste fase af Ultrabooks har også PCI Express 3.0 og usb 3.0.

Hvis vi ser frem til 2013, kan vi forvente at se flere Ultrabooks med Haswell-chips. Det er 22 nm-chips som Ivy Bridge, men de nyder godt af en ny og forbedret arkitektur. Man videreudvikler kredsløbet og dets trigate-transistorer.

For mobile brugere betyder Haswell ikke blot mere kraft, men også større effektivitet. Man forventer, at Haswell bruger mindre strøm og holder hovedet koldt. Sandy Bridge og Ivy Bridge har Thermal Design Power-tal (TDP) på 35 W. TDP angiver den mængde varme, en computer skal aflede. Haswell går efter en TDP på 10-20 W for mobile versioner.

[pt id=’2021136′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intel går efter det eksklusive look – børstet aluminium er sagen. “‘]

Intel går efter det eksklusive look - børstet aluminium er sagen.

Vi ser på kampen mellem Ultrabook og MacBook Air

Vi kender den ultrabærbare laptop, men det er kun i løbet af det seneste halve år, at Ultrabook (et registreret varemærke) har gået sin sejrsgang. Den umiddelbare reaktion på forsigtige meddelelser fra Lenovo, Asus og Acer sidste sommer var overraskelse og spænding – ikke mindst fra de kommentatorer, der ivrigt ser frem til det uundgåelige sammenstød med Apples opdaterede MacBook Air om den eftertragtede titel som den ultimative bærbare.

Reaktionen burde have været lettelse over, at branchens store spillere omsider sansede at gå ind på en del af markedet, som Apple har domineret siden 2008.

Det betyder ikke, at der ikke er blevet lavet ultrabærbare maskiner. Modeller som Sony Valo Z, Dells Adamo XPS og Samsungs 9-serie er alle fortræffelige ultrabærbare maskiner, men de har ikke fået den samme opmærksomhed som MacBook Air.

Se også:  Asus ZenBeam Latte [TEST]: Tag hjemmebiografen med i tasken

En ægte kamp

Det bliver anderledes med Ultrabooks. For første gang siden 2008 kommer der et realistisk alternativ til Apples værk – ikke blot for teknologientusiaster, men også for det bredere publikum. Det skyldes, at den samlende virkning af Intels Ultrabook-design og ydelsesstandarder (mindre end 20-21 mm tyk, en pris under 1.000 dollars (5.550 kroner), lang batterilevetid og hurtig start) er beslægtet med Apples modvilje mod at gå på kompromis med kvaliteten.

Intel har også oprettet en fond med 300 millioner dollars (1.665 millioner kroner), der skal udvikle Ultrabook-hardware og -software i samarbejde med producenterne. »Ultrabook-maskiner bliver et vigtigt område inden for udviklingen i den globale computerindustri, der omsætter 261 milliarder dollars,« sagde Arvind Sodhani, der er direktør for Intel Capital, ved fondens lancering i august. »Intel Capital Ultrabook Fund vil fokusere på investeringer i selskaber, der laver teknologier, som vil være med til at revolutionere computeroplevelsen og omdanne nutidens mobile computere til den næste salgssucces,« sagde han.

[pt id=’2021139′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Ultrabooks får hård konkurrence fra Apples stærke brand.”‘]

Ultrabooks får hård konkurrence fra Apples stærke brand.

Samarbejdet om at udvikle og producere Ultrabooks er nyt inden for laptopbranchen. Oem-producenter opgiver måske noget af deres individualitet, men til gengæld får de forbrugerens tillid. Det har taget lang tid for Apple at opbygge denne tillid, men nu er den nærmest urokkelig. Hvis man skal leve op til den, kræver det en koncentreret planlægning af den fremtidige udvikling.

Heldigvis omfatter Intels engagement også langsigtet planlægning af brandet, der omfatter udskiftningen af Sandy Bridge med Ivy Bridge samt Haswell-chips i 2013. Intel hævder, at Haswell-processorerne skal bruge halvt så meget strøm som de eksisterende modeller. Virksomheden har den samme tiltro til Ultrabooks. – Ved Computex i juni forudså Intels vicedirektør Sean Maloney, at de nye strømlinede laptops kommer til at udgøre 40 procent af markedet i slutningen af 2012.

Det ser bekendt ud

Den mest iøjnefaldende lighed mellem de første Ultrabooks er deres ydre udseende. Lenovos IdeaPad er skåret ud af en massiv aluminiumsblok og er 14 mm på det tykkeste sted, mens Asus Zenbook har et 17 mm tykt kabinet med et meget pralende design med koncentriske cirkler. Ved en overfladisk betragtning kunne disse maskiner være ens. Hvis man følger Intels retningslinjer, er det nødvendigt at bruge materialer som aluminium, og den generelle virkning vil forene mas-kinerne i forbrugernes øjne – selvom Intel siger, at man ikke prøver at gøre Ultrabook til et varemærke.

Naturligvis brugte Apple aluminium i 2008 sammen med andre egenskaber såsom specialbyggede litiumpolymerbatterier. Dette forspring betyder, at Apple ikke behøver at bekymre sig lige nu. Apple kan bestille specifikke komponenter i store mængder i tryg forvisning om, at man sælger enheder i millionvis og ikke behøver at lave endeløse variationer. Det betyder også, at Apple kan få bedre prisaftaler. Selvom Apple er kendt for høje priser, sælger virksomheden den billigste MacBook Air for blot lige over 9.000 kroner. Det er en opfordring til Intel om at bede oem-producenterne lave noget, der er endnu billigere.

[pt id=’2021138′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Windows kan blive den vindende faktor i væddemålet med Apple.”‘]

Windows kan blive den vindende faktor i væddemålet med Apple.

Et spørgsmål om pris

Prisfastsættelse er en rimelig overvejelse for oem-producenterne, der har mindre margener og en inderlig modvilje mod risici. Muligheden for at bruge millioner på en ny, eksperimental serie, der ikke får succes, har alvorlige konsekvenser for dem.

Tag for eksempel Dell Adamo XPS. Den laptop er kun 10 mm tyk, og den har en designdetalje, der anbringer hængselmekanismen et stykke oppe på skærmen. Det giver en slags fod, der gør det muligt at skrive med tastaturet på skrå. Dens processor var en Intel Core 2 Duo CUV, og den vejede kun 1,5 kilo. Ikke desto mindre sank den stort set uden at efterlade sig spor.

Adamo XPS kostede i 2009 20.000 kroner, og det er for dyrt for en maskine med en batterilevetid på 61 minutter. Dell mente, at designet retfærdiggjorde prisen, men måtte sætte den drastisk ned i 2010. Det lykkedes aldrig Dell at nå et salg, der lignede det, Apple havde opnået to år tidligere. Maskinen blev taget ud af produktion.

Der eksisterer imidlertid stadig i branchen en tro på, at en let, solid og hurtig maskine er fremtiden for mobile computere.

Direktøren for Lenovos produktgruppe Peter Hortensius siger: »Denne nye form for personlige computere er i tråd med vores fortsatte fokus på et udvikle innovative løsninger, der flytter grænserne for mobilitet.« Og Asus (der sammen med Acer ser ud til være førende på Ultrabook-markedet) har oplyst, at 20 procent af virksomhedens leverancer af laptops næste år vil være Ultrabooks. Da Steve Jobs lancerede MacBook Air, sagde han, at i fremtiden vil alle laptops ligne den.

De to maskiner har det lette aluminiumskabinet, ssd-drev, lang batterilevetid og standby-periode til fælles, men muligheden for at bruge Windows bliver nøglen til Ultrabooks’ succes over for MacBook Air.

Operativsystemer

Windows overgår stadig OS X i Danmark og ligger på 80 procent af denne verdens computere. I nogle tilfælde er brugerne glade for at installere Windows eller Microsoft Office på en MacBook Air, fordi fordelene overgår besværet med installationen.

Med det langt større udvalg af tredjeparts-software, spil og applikationer til Windows sammenlignet med iOS er der en stor del af brugerne, som har opgivet at skifte til Mac på grund af operativsystemets begrænsninger.

Se også:  CES: Asus demonstrerer flere nye design-ideer for den bærbare pc

Microsoft ser selv fremad. Vista er glemt på grund af succesen med Windows 7, og mange af os venter spændt på Windows 8. Virksomheden har investeret i Ultrabook-platformens succes efter at have fået tæv i mobilarenaen, hvor man har mistet terræn til Apple og Google.

Selvom mange satser på Windows og Ultrabook, vil det være farligt at tro, at Apple er ude af kampen. Foretagendet producerer noget af den mest eftertragtede forbruger-elektronik i verden og modtager hengiven loy-alitet fra kunderne. Apple har stadig et fast greb om markedet for tablets og smartphones.

En stærk begyndelse

Ultrabook-platformen har styr på de vigtige ting – navnlig design og ydelse. Den eneste barriere, der kan bremse platformens succes, består i at holde prisen på et acceptabelt leje for forbrugerne. Men på baggrund af de eksisterende modeller ser det ikke ud til at være et problem. I skrivende stund koster en Acer Aspire S3 på 13,3 tommer med Core i5, 4GB ram, 320GB ssd-drev og en batterilevetid på seks timer 9.000 kroner, og du kan få en Acer UX21E, også med Core i5, 4GB ram og 128GB ssd-drev og syv timers batteritid for 7.500 kroner.

Selvom tanken om en elegant, stærk, ultrabærbar maskine er kommet et par år for sent, har Ultrabook-standarden fået en god begyndelse, fordi man afviser kompromiser – en udpræget Apple-agtig holdning. I betragtning af at de modeller, der er på markedet nu, er de første eksempler på den nye platform, kan vi glæde os til markante forbedringer – ikke blot Ivy Bridge-processorer, men også Windows 8. Selvom det tog tid for Ultrabook-platformen at nå frem, er resultatet allerede imponerende, og den får en gylden fremtid.

Ultrabook: Hvad består den af?

Vi ser nærmere på en af de første Ultrabooks, der er kommet på markedet – den slanke Asus Zenbook

Størrelse
Intel kræver, at Ultrabooks ikke må være over 3 mm tykke ved fronten og ikke over 21 mm nogetsteds.

De indre specifikationer
Ultrabooks som Asus Zenbook bruger de nyeste andengenerationsprocessorer fra Intel (optimeret til mobile enheder), ssd-drev (sata Revision 3.0), bluetooth V4.0 og usb 3.0. Asus har også tilføjet USB Charger+-teknologi, der bruger den strømførende usb 3.0-port til at oplade bærbare enheder på en brøkdel af den tid, det normalt ville tage.

Skærme
Ultrabooks omfatter en ny strømbesparende teknologi, der begrænser skærmopdatering, når skærmen er statisk, og det sparer energi. LG Display bliver en af de første, der producerer en strømoptimeret, selvopdaterende skærm til Ultrabooks. LG bruger sin Shuriken-teknologi, der går helt til kant og bruger mindre strøm.

Lyd
Ultrabook slækker ikke på lydkvaliteten. Asus Zenbooks er udstyret med Asus’ SonicMaster-teknologi – en kombination af hardware og software, der er udviklet af Asus Golden Ear og Bang & Olufsens ICEpower. Sonic-
Master giver surroundsound med et stort frekvensområde. Man kan nyde sin musik, uanset hvad man foretrækker.

[pt id=’2021140′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Klik på billedet for at forstørre.”‘]

Klik på billedet for at forstørre.

Batterilevetid
Ultrabooks vil levere fem timers batteritid på trods af deres slanke ydre. Nogle udgaver vil give otte timer eller mere ved konstant brug.

Instant-on fra standby
Instant-on-funktioner vækker systemet på to sekunder og giver standbytider på op til to uger – fire gange så meget som branchestandarden.

Thunderbolt
Thunderbolt er en hurtig i/o-teknologi (dual-protocol), der er udviklet med henblik på ydelse, enkelhed og fleksibilitet. Den giver mulighed for lynhurtig lagring, medieenheder og skærme, der alle kan forbindes med et enkelt, tyndt kabel. Den bliver inddraget i kommende Ultrabooks.

Kommende processorer
Tredjegenerationsprocessorer fra Intel (22 nm) med kodenavnet Ivy Bridge vil give markante ydelsesforbedringer, strømbesparelse og forbedringer i grafik og medier til Ultrabooks og pc’er. Intels Haswell-processor kører nu hos virksomheden, og den bliver lanceret i 2013. Man håber, at disse strømbesparelser vil hjælpe med til at lave enheder med en standby-batterilevetid på over ti dage.

Fremkomsten af fikse, stærke tablets og lette, men stærke Ultrabooks betyder, at fremtiden tegner mørkt for den ydmyge netbook. Det siger Kas Yoshida, der er direktør for Intel i Japan. Han mener, at netbook-begrebet sikkert er på vej ud.

I sin tale ved elektronikudstillingen CEATEC i 2011 forklarede Yoshida, hvorfor han tror, at de klodsede bærbare er på vej ud. »Netbooken var et meget interessant produkt, fordi den gav mulighed for lavere priser, og det udvidede antallet af pc-brugere. Men det steg ikke så meget, som vi havde ventet. Netbooken blev i den lave ende af skalaen i stedet for at satse på anvendelighed.«

[pt id=’2021137′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intel fokuserer på Ultrabook-standarden og Kas Yoshida tvivler på at netbooken har en fremtid.”‘]

Intel fokuserer på Ultrabook-standarden, og Kas Yoshida tvivler på, at netbooken har en fremtid.

Ringe ydelse

Yoshida sagde om det japanske teknologimarked, at der nu er en langt større interesse for luksusmas-kiner med høj ydelse frem for den skrabede, rent funktionelle hardware, som traditionelle netbooks leverer.

Han siger, at forbrugermarkedet nu drejer sig om tynde og lette maskiner som Intels Ultrabook-standard og om ydelse og lave priser på Core i3 og i5. »I Japan ligger 70 procent af de solgte chips i den høje ende af skalaen. Derfor nåede netbooken ikke rigtig den ydelse, vi ville have. Så kom chipsene i3 og i5 til en pris, der svarede til netbook-processorer, og det ændrede efterspørgslen. De bliver stadig solgt, men fokus er på vej væk fra dem.«

Da vi spurgte, om vi har set det sidste til netbooken, svarede Yoshida: »Det er svært at sige, om netbooken er færdig. Prisen er stadig meget vigtig for brugerne.«


TAGS
Asus
intel
Ivy Bridge
netbook
Ultrabook
Zenbook

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S