Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Sony og Microsoft har omsider vist, hvilke kort de har på hånden. Xbox One og PlayStation 4, de seneste våben i den evige konsolkrig, er blevet præsenteret, og som altid udviser begge firmaer en slående mangel på forståelse for den almindelige spilentusiast. Microsoft var fuldstændig besat af at sige ordet “tv” mindst en gang i sekundet under præsentationen, mens Sony gik så meget op i at fremhæve og nedgøre fjendens absurde drm-politik og prissætning ved den største spiludstilling, at man næsten glemte at vise nogen spil. Og så lavede Microsoft en skamløs kovending og droppede sin 24-timers-netforbindelse og politik for brugte spil.
Men imellem bølgerne af beskyldninger fik vi lov at se to imponerende portaler til næste generations spil. Begge konsoller sigter på 1080p-gaming ved 60 FPS. Det privilegium var engang forbeholdt ejere af meget dyre pc’er. Inden i de påfaldende ens kabinetter har de begge hardware, der ser lovende ud. Både Battlefield 4 og ‘Halo Xbox One’ kan køre ved 1080p60. På PS4, Killzone: Shadow Fall ligner det noget, ens desktop-pc drømmer om, når den går i standbytilstand.
Her har vi enorm draw-distance og bemærkelsesværdige partikeleffekter
Hvis det føles, som om Xbox One og PS4 omsider begiver sig ind på pc-gamerens område, er den god nok. Det, der engang var et svælg af ydelse mellem hjemmekonsoller og en normal gaming-pc, er nu langt snævrere. Men i hvor høj grad har vi brug for at hvæse ad PS4 og Xbox Ones selvsikre vej hen mod super-gaming?
Svaret ligger ikke kun i siliciummet i hvert af konsollernes bankende hjerte, men skal søges i den stadig forbedrede pc-arkitektur såsom Intels nye Haswell-processorer og fremkomsten af hjemmebiograf-pc’er som Intels NUC – der bliver drevet af den førnævnte ‘system-on-a-chip’ Haswellarkitektur.
NUC’s størrelse er cirka en fjerdedel af hver af de nye konsoller, og selvom den ikke truer de bedste desktopsystemer, når det gælder ydelse, gør dens stærkt forbedrede grafikkerne den til en kapabel DX11-maskine og et stærkt signal om fokusering på mobilitet fra den største spiller på pc-markedet. Vi har altså set hardwaren fra alle tre lejre, og vi kender tallene. Vi mangler kun at gøre en ting – sætte disse tal op mod hinanden, indtil vi når frem til en uimodsigelig konklusion.
Konsolfans kan arbejde til de sidste tider på at kopiere og gemme specifikationer på internetfora i troen på, at disse tal beviser én maskines fortræffelighed frem for en anden.
Samtidig bygger hardcore pc-entusiaster gladelig systemer til 20.000 kroner eller mere til de cirka tre spil om året, der kan udnytte den superavancerede teknik inden i kabinettet. De er ikke i tvivl om deres platforms suveræne niveau, for »se bare den framerate i CS:GO!«
Vi lægger ikke op til blasert afvisning af specifikationer, men det er vigtigt at huske, at hvis man har lyst, kan man bruge de tal, der knytter sig til enhver platform til at demonstrere dens overlegenhed. Når man vil vide, hvordan en pc klarer sig i morgengryet fra den næste generation, er vi nødt til at grave dybere ned i nogle vigtige områder. Hvordan har spiludviklere det med at arbejde på spil til hver platform? Hvordan vil de udvikle sig i de kommende år? Og er der nogen, der endnu har købt en Wii U?
UNDER kølerhjelmen
Før vi pirker nysgerrigt til den nye hardware, må vi lige vende et par emner. For det første kommer vi ingen vegne ved at stille superdyre pc’er med firevejs-SLI-opsætning og væskekølede, overclockede cpu’er op over for næste generations konsoller. Skal vi virkelig sige det højt? Udmærket. Ja, de er stadig stærkere, og det er flot at eje sådan en, og konsoller er blot legetøj i sammenligning. Strengt taget vil man altid kunne bygge et system, der er forrest i feltet, hvis man har penge nok. Men det er ikke alle, der har så mange penge tilovers.
Hertil kommer, at vi ikke betragter Wii U som en seriøs konkurrent i denne dyst ud fra den betragtning, at den knap nok kan udkonkurrere Wii, og de eksklusive titler til maskinen er temmelig vanskelige at opdrive. Salget af Wii overhalede Wii U med 20.000 enheder i USA i april i år, og det er blot endnu et vidnesbyrd om, at Nintendos nye hardware ikke er næste generation, der er snarere tale om en kosmetisk ansigtsløft-ning. Men lad os ikke dvæle ved disse detaljer.
En ting kan alle producenterne blive enige om trods en i øvrigt meget varieret tilgang til næste generation: Så meget som muligt af sy-stemets arbejde skal flyttes over på et kredsløb. Både PlayStation 4 og Xbox One har APU’er, der bygger på AMD’s Jaguar 8-core-arkitektur, og PS4’s hovedarkitekt, Mark Cerny, har sagt, at ikke blot ligger grafik og cpu på samme chip, men »også mange andre enheder«.
Det er bestemt ingen overraskelse, at både Sony og Microsoft har omtrent samme APU – de bliver begge leveret af AMD. Det er også i overensstemmelse med den herskende cpu/APU-arkitektur: Det hele drejer sig om mobilitet. Mobil teknologi har været den største vækstfaktor i PS3’s og Xbox 360’s levetid, og både AMD og Intel har i stigende grad prioriteret stadig mindre apparater og batterier med større energieffekti-vitet i stedet for rå ydelse.
Da den nuværende konsolgeneration lagde ud i 2006, havde vi ikke engang fået Asus Eee pc-netbooks endnu. Hvis nogle havde vist dig en prototype af iPad på det tidspunkt, ville du have sagt »Hold nu op med det vrøvl, dit fjols.« Syv års hektisk udvikling og deraf følgende eksplosiv vækst har ført til, at mobil teknologi driver konsoller, der er specifikt beregnet til at have fast plads under fjernsy-net.
Hvem vinder APU-slaget? Opløbet er ikke så tæt, som man skulle tro. Hvor Microsoft bruger 8 GB hukommelse via et interface, der er delt mellem grafik og processor (ligesom Sony), er Xbox One’s hukommelse ddr3, der kører ved 2133 MHz, mens PS4 bruger cddr5-hukommelse af den type, som dit grafikkort bruger.
Den største fordel ved gddr er større båndbredde, og ifølge Cerny kan PS4 klare 176 GB/s. Microsofts ddr3 med lavere latens og med 32 MB esram tilsluttet burde kunne klare omkring 133 GB/s ved almindelig brug, selv om man har pralet med et “teoretisk maksimum” på omkring 192 GB/s.
Så står pc’en tilbage i en bittersød rolle i sammenligning. Intels seneste arkitektur har stort set »Vi er da ligeglade med pc-gaming!« trykt på hver eneste chip. Forbedringen i forhold til Ivy Bridge, når det gælder gaming, er minimal. Mobilitet, batteriydelse, integration: Det er den retning, både AMD og Intel har valgt i næsten ti år. Hvad skulle kunne ændre det?
Det skal vi. Hvis du nogensinde har overclocket en cpu, fortjener du at give dig selv et klap på skulderen. Det er nemlig den sindsoprivende roden rundt i BIOS, der hæver pc’en op over næste generations lukkede platforme. Jo, APU’er er langt sværere at over-clocke end Intels præ-Ivy Bridge-arkitektur, men vi skal spilleme nok finde ud af det. Der er masser af kølere, man kan lægge i maskinen, og som gør det muligt at vride mere ud af en AMD A4-5000, end nogen af konsollerne kunne drømme om – selv når man tager fordelene ved en lukket, “optime-ret” platform i betragtning.
Vi har endnu en ældgammel trumf i ærmet: Muligheden for at åbne kabinettet og installere nyt udstyr. Selvom Intels i7 2600K Sandy Bridge-chip er over to år gammel, fejer den AMD’s Jaguar af banen i enhver test. Den koster ca. 2.000 kroner som ny, men den ældre funktion kan stadig optimere cpu-ydelsen. Sony og Microsoft er nødt til at gå på kompromis i deres valg af silicium, og de skal tage stilling til pris og begrænset kølerareal. Det gælder ikke dem, der bygger pc’er.
Triple-Yay
Det er en dobbelt god nyhed for pc’en, at alle platformene synger fra den samme sangbog. I det mindste når det gælder arkitektur. For det første betyder det, at udviklerne bliver gladere for at producere spil på tværs af alle platforme, end de er i øjeblikket. Sonys CELL-processor har været en imponerende arbejdshest i de seneste syv år, men at skrive kode til den er omtrent som at recitere Marcel Proust på kinesisk, mens man kører på enhjulet cykel over hajfyldt farvand, sammenlignet med de relativt simple miljøer hos pc’en og Xbox 360. Formand for PC Gaming Alliance og produktchef hos Intel, Matt Ploy, fortæller os, at »Det er min opfattelse, at PS3 bruger en variant af [Open]GL, mens Xbox bruger en variant af DX9.«
Det har betydet, at »Sony har døjet med at gøre udviklerne glade« på PS3. Ressourcer, der kunne være bedre brugt på at forbedre gameplay, blev i stedet kanaliseret ind i at få det pokkers spil til at fungere på tre forskellige maskiner. I nogle tilfælde, for eksempel Deus Ex: Human Revolution og DMC: Devil May Cry, betød det outsourcing af pc-porten til en tredjepart – henholdsvis Nixxes Software BV og QLOC. I andre og værre tilfælde betød det en ventetid på syv måneder for en ringe pc-port med ussel framerate. Lighederne mellem ottende generation-konsoller og pc-arkitektur vil minimere kommende repetitioner – det er en god nyhed for alle parter.
Pc’ens forhold til AAA-spil synes at føre hen imod forening, men dens styrke på spilmarkedet er stadig den samme: multiplayer, endeløs bagudkompatibilitet og en utrolig masse uafhængige foretagender. Både Sony og Microsoft opkræver månedlige gebyrer for adgang til onlinespil, Sonys direktører har med måben set, at folk faktisk er villige til at punge ud for en jævn spiloplevelse på Xbox Live, hvorefter de sagde »den vogn skal vi sørme også med på.«
Xbox Ones permanente internetforbindelse – selv til singleplayer-spil – blev hurtigt trukket tilbage efter en masse mudderkastning på nettet, men den er stadig et klart udtryk for Microsofts langsigtede vision for konsollen. End ikke konkurrence mellem platformene på denne front.
Konsolfansene var måske så trætte af syvende generations afvisning af at spille gamle spil på ny hardware, at der knap nok kom nogen re-aktioner, da hverken Sony eller Microsoft meddelte, at deres ottende generations-maskiner ville omfatte denne funktion. Kun Nintendo havde bagudkompatibilitet i Wii U, så man kunne spille sine Wii-spil på den nye hardware (ellers ville der ikke have været nogen spil til Wii U).
Der findes naturligvis altid hd-udgaver på PlayStation Network og Xbox Live – en snedig måde at få folk til at betale to gange for deres yndlingsspil på. For en pc-gamer, der er vant til at starte Day of the Tentacle på DosBox, er det som at læse dystopisk science fiction.
Ployhar nævner, at i takt med at pc-hardware bliver bedre, kan gamle spil faktisk mærke fordelene. Han bruger den uglesete DirectX 10-hardwaregeneration som et eksempel: »De DX 10-kompatible kort var også utrolige DX 9-kort. De fleste betragter det som et tveægget sværd, men man kan også sige, at det er et dualmode-kort. I konsolverdenen svarer det til at kunne spille alle ens Xbox 360-spil på en Xbox eller hele serien af PS2-spil på en PS3. DX10-kortene, derimod, spillede typisk DX9-spil bedre end visse DX10-titler på det tidspunkt.«
Hvis pc-domænet er hjertet af indie-scenen, er Microsoft og Sony de iøjnefaldende nørder, der møder op til koncerten iført bandets T-shirt og lidt for nye Converse-sko. De erkender begge i hvert fald, at hele indie-spørgsmålet er vigtigt. Sony har hyret den provokerende skaber af Braid, Jonathan Blow, til et førstepartspil ved navn The Witness, mens Microsoft har sat Notch til at arbejde på et skræddersyet Minecraft til Xbox One. Men Sony virker som den mest indie-venlige af de to.
»Det er åbenlyst, at Microsoft satser på dem, der hænger foran fjernsynet,« siger bitSmiths artdirector, Basil Lim, hvis spil Ku: The Shroud of Morrigan er på tale som en PS4-udgivelse fra Sony. »Og det er helt i orden, det er op til dem. Men der er store penge at tjene på indie-segmentet. Selv AAA-studierne har virkelig taget sig sammen i år, og jeg tror, at det er en direkte reaktion på den fornyelse, indie-studierne fører med sig. Jeg tror, at Sony gør helt ret i at fokusere på dette område.«
Minecraft er noget for sig, og en eksklusiv Xbox One-version lyder som noget ret stort, men det er et nærsynet træk fra Microsoft, der vi-ser, at man har fejltolket Notchs fænomen som en blockbustertitel, ikke det græsrods-kulturfænomen, det er.
Notchs næste store ting, 0x10c, kan måske blive lige så populær (i øjeblikket ligger det stille), men sandsynligvis bliver det næste Minecraft hverken et Minecraft-spil eller et Notch-spil – det kommer til at udspringe af Indiegogo, Steam Greenlight, en Rezzed Booth eller af en fascinerende prototype, der dumper ned i en spilbloggers indbakke.
Det er en infrastruktur, som konsolproducenterne ikke kan hamle op med ved at redesigne in-die-siden på deres onlinebutik, og det betyder, at vi i den næste generation stadig vil få det mest nyskabende og banebrydende indhold på pc’en først, fordi vi er noget særligt, og vi har fortjent det.
Vi har officielt vundet spillene. I kan alle sammen gå hjem nu. Bortset fra ... hvad nu, hvis man vil bruge maskinen til andet end at spille? Når man tænker på præsentationen af Xbox One, får man følelsen af, at Microsofts bud kan virke fornuftigt på tv. Brugerfladen deler snapfunkti-oner med Windows 8, så man kan køre video, Skype eller Internet Explorer i små vinduer i skærmens hjørner.
Omsider et hjemme-mediesystem, der gør det muligt at køre flere aktiviteter på skærmen, end man kan holde øje med. Og det hele bliver styret af Kinect, det fejlfri fjernbetjeningsalternativ, der lukkede viewerens 360s mid-Xbox One-konference, hver gang nogen sagde “Xbox off” på scenen.
Alvorlig talt ser Xbox One flot og futuristisk ud i en præsentation, men den leverer ikke noget markant anderledes end en ydmyg hjem-mebiograf-pc, der kører Windows 8, bortset fra stemmegenkendelse. Hvad angår PS4, satser den ikke så stærkt på tv, men den understøtter 4K-opløsning ligesom One. Vi kan se frem til fremtidssikret, skarp videoafspilning, når teknikken får indhentet den nye hd-standard. Du kan allerede begynde at skrabe penge sammen til et 4K-tv.
Problemet på videofronten hidrører fra understøttelse af filformater. MKV-videoer er notorisk vanskelige at afspille på både PS3 og 360, og selvom vi endnu ikke ved, om næste generation løser dette dagligdags problem, virker det ikke sandsynligt. Så er vi tilbage hos Intel NUC igen – et lillebitte hjemmebiograf-system, der kan spille enhver fil, man kan komme på, til cirka samme pris som en PS4, hvis man i forvejen har et mSATA-drev.
Det er faktisk de høje priser på begge konsoller, der for alvor beroliger os. De koster begge under 3000 kroner og kan give årevis af un-derholdning, men begge lukkede platforme vil halte efter pc’erne. Intels NUC DC53427HYE (mindre mundret end ‘PS4’) er blot begyndelsen på en bevægelse i retning af stadig mindre systemer med mere funktionalitet end en konsol – og i løbet af få år også flere grafikkræfter.
Som landet ligger lige nu, lover næste generation af konsoller godt for pc’ens trofaste venner. De kvikkeste nye udviklere kommer stadig først til pc’en, ligesom den nyeste teknologi. Man behøver såmænd ikke engang tale til et kamera for at indlæse et spil. Det kan man da kalde fremtid.
Imponerende specifikationer fra Sony – især inden for silicium; PS4’s ækvivalent til Radeon HD 7850 truer ikke de bedste pc’er, når det gælder rå ydelse, men kombineret med 8 GB gddr5-hukommelse har den på papiret markant større styrke end Microsofts maskine.
Man behøver ikke en internetforbindelse, men Sony nærmede sig Xbox Live-modellen ved at kræve betaling for at spille online. En dårlig nyhed, som den japanske gigant var tryggere ved at overbringe efter Xbox Ones gamer-ambivalente præsentation. Til 3499 kroner taber den til Wii U på pris, men Nintendos uglesete maskine har ikke meget andet at byde på.
Pris: 3499 kr.
Medie: Blu-ray-drev
Cpu: speciel 8-core AMD x86-64
Gpi: Radeon HD 7850-ækvivalent
Hukommelse: 8 GB gddr5
Lager: 500 GB hdd
Porte: USB 3.0 x 2
Krav om internetforbindelse: nej
Bagudkompatibilitet: nej
Microsofts næste generationshåb ser ud til at blive alle tiders dyreste spilkonsol, og grunden til den høje pris fremgår ikke netop af specifikationerne.
Arkitekturmæssigt ligner den PS4’s APU-design med otte kerner, men den taber ved at satse på gammel ddr3-hukommelse på 2133 MHz modsat Sonys langt højere gddr5-båndbredde. Den har også en svagere gpu. Men det klarer en hastigt forsødet drm-politik og en ny og forbedret version af gode, gamle Kinect, ikke? I det mindste betyder det længe ven-tede Blu-ray-drev et farvel til fortidens bokse med mange diske.
Pris: Ukendt
Medie: Blu-ray-drev
Cpu: AMD Jaguar eight-core
Gpu: Radeon HD 7790-ækvivalent
Hukommelse: 8 GB ddr3
Lager: 500 GB hdd
Port: USB 3.0 x 2
Krav om internetforbindelse: nej
Bagudkompatibilitet: nej
Den her bliver svær at sælge. Wii U kan allerede fås over hele verden, så man kan ikke kalde den næste generation, men et blik på dens utrolig beskedne specifikationer – højdepunktet er dens Espresso-cpu, der kun lige akkurat slår den oprindelige Wii – får en til at spørge, om den kan hamle op med Microsofts og Sonys eksisterende arbejds-heste.
Bevares, den er bagudkompatibel med Wii-spil og bruger ikke et kamera til at udspionere en konstant. Den er også markant billigere end noget andet system, der er nævnt i denne artikel, men med nye titler til Nintendos kommende platform i horisonten kan den ikke karakteriseres som andet end et flop.
Pris: 2699 kroner (Premium)
Medie: 25 GB
Optisk cpu: IBM Espresso 3-core, 12 GHz
Gpu: AMD HD-4800-ækvivalent 549 MHz
Hukommelse: 2 GB ddr3
Lager: 8 GB flash/ 32 GB flash (Premium)
Porte: USB 2.0 x 2
Krav om internetforbindelse: nej
Bagudkompatibilitet: ja (Wii)
Man kan sige meget godt om Intels flagskib, NUC – prisen og den stærke ‘system-on-a-chip’ -cpu, der har overraskende grafisk styrke, plus fore cpu-kerner og L3 og L4 cachelag.
Det koster dog ekstra at få systemet til at køre. Man skal nemlig punge ud til hukommelse og lager. Og selvom dens mangel på fysisk mediesupport kan virke meget fremsynet, kræver det indlæsning af et OS via et USB-flashdrev og download af alle spil og medier på et ssd, og det slår ikke det, man får for pengene med mere traditionelt mekanisk lager.
Pris: 2099 kr.
Medie: Blu-ray-drev
Cpu: Intel Core i5-3427U
Gpu: Intel HD 4000, 350 MHz 1,15 GHz
Hukommelse: op til 16 GB ddr4 (ikke inkluderet)
Lager: mSATA ssd (ikke inkluderet)
Porte: USB 3.0 x 1, USB 2.0 x 2
Krav om internetforbindelse: nej
Bagudkompatibilitet: ja
