Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kan det betale sig at få mobilen repareret?

Nettets største leverandør af mobiltilbehør melder om et boom i antallet af reparationer – i takt med telefonprisernes himmelflugt. Her er ekspertens råd til, hvad du bør overveje før en eventuel reparation.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det sker desværre ofte, at smartphone-ejere kommer galt afsted med en dyr telefon. Nogle vælger at sende den til reparation, mens andre blot køber en helt ny. Men i hvilke tilfælde kan en reparation egentlig betale sig? Silvan Popovic er smartphoneekspert og direktør for MyTrendyPhone.dk. Her er hans råd til, hvilke overvejelser du bør gøre før en mulig reparation, samt hvordan du kan forhindre, at din telefon bliver beskadiget.

1. Vurder beskadigelsen. – Omfanget af beskadigelsen er sammen med telefonens dagsværdi afgørende for, om det rent økonomisk giver mening at få telefonen repareret. Når det drejer sig om problemer med for eksempel batteriet eller et rids i skærmen, kan det godt betale sig at sende den til reparation. Men hvis der er tale om softwarebeskadigelser, eller hvis skærmen og bagcoveret er flækket, kan det i nogle tilfælde være smartere at købe en ny telefon. Især, hvis der er tale om flere samtidige skader på telefonen.

2. Overvej, om du tør reparere telefonen selv. – Ofte kan du nemt og billigt selv reparere din beskadigede smartphone. Eksempelvis har mange held til at affugte vandskadede telefoner i poser med ris! På MyTrendyPhone.dk finder du guides til reparation af de mest populære telefoner og tablets. Følg linket i topmenuen på forsiden. Du kan også søge hjælp på YouTube, hvor der findes mange brugbare videoer.

3. Køb et cover. – Mange nye smartphones, for eksempel den nyligt lancerede iPhone 6s, er noget større end tidligere modeller, hvilket gør dem mere skrøbelige og lidt svære at håndtere. Jeg kan varmt anbefale at købe et beskyttende cover, der gør telefonen i stand til at klare fald fra helt op til to en halv meters højde. Mobilcovers er i dag smartere og mere brugervenligt designet end tidligere – og beskytter telefonen bedre, hvis den tabes.

4. Pas på skærmen. – Ødelagte skærme er langt den hyppigste skade på alle telefoner. Derfor kan det være en god ide at købe beskyttelsesfolie til skærmen. Desuden bør man undlade at bære telefonen i lommen.

5. Pak telefonen ind, når du går ud. – Vandskader er blandt de hyppigste telefonproblemer. Du kan sikre dig ved at købe en vandtæt taske, så du trygt kan ringe, surfe og tage billeder midt i et skybrud, på stranden eller i svømmehallen.

MyTrendyPhone, der har forretninger i Hillerød og København, har i de seneste år oplevet et boom i antallet af mobilreparationer – i takt med, at nyprisen for en gennemsnitlig mobiltelefon er steget markant. I de seneste 12 måneder har MyTrendyPhone oplevet en stigning på knap 100 procent i antallet af mobilreparationer. Til sammenligning er gennemsnitsprisen for en fabriksny telefon steget med 117 procent siden lanceringen af iPhone 3GS i 2009.

Ud over mobiltilbehør tilbyder MyTrendyPhone.dk blandt andet originale reservedele, diagnostikservice, softwarereparation og reparation af vandskader med seks måneders garanti.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere