Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan computere beskytte sig selv mod angreb

HPs nye computere kommer med hardwarebaseret sikkerhed som BIOS-beskyttelse, webcamcover og automatisk gendannelse ved angreb uden hjælp fra IT-afdelingen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

HP er klar med en række nye computere, skærme og tilbehør, der er designet med indbygget sikkerhed til den moderne digitale arbejdsplads. Nyhederne inkluderer bl.a. opgraderede erhvervs pc’er i HPs prisvindende EliteBook 800-serie med en lang række nye funktioner, samt nye mobile workstations, HP ZBook 14u/15u. De nye notebooks og mobile workstations er verdens mest sikre og sammen med den helt nye HP Thunderbolt Dock G2 og den udvidede portefølje af fire nye HP 4K-skærme, skal de give ansatte adgang til kraftfuld innovation og kvalitet med indbygget beskyttelse.

Fremtidens arbejdsstyrke kræver større fleksibilitet i forhold til, hvor og hvordan de kan udføre deres arbejde. Fx arbejder 62% fra mere end ét sted, mens hele 81% også arbejder i deres fritid, hvilket illustrerer behovet for enheder, der er forbundet til arbejdspladsen og giver adgang til de nødvendige ressourcer uanset tid og sted.

”Traditionelle computere og enheder i erhvervslivet lever ikke længere op til behovene blandt fremtidens arbejdsstyrke af millennials. Vores nyeste EliteBook- og ZBook-produkter sætter nye standarder for design, ydeevne og funktionalitet. Uanset om det drejer sig om verdens tyndeste enheder eller branchens mest robuste sikkerhedsfunktioner, så er vi i HP med til at redefinere pc-oplevelsen til den moderne arbejdsstyrke” siger Benoit Bonnafy, Vicepræsident, Business Personal Systems EMEA, HP Inc.

Indbygget sikkerhed direkte i hardwaren

I takt med at grænserne for den traditionelle arbejdsplads udviskes, bliver sikkerhed en endnu vigtigere faktor. Fx har næsten 70% af alle organisationer oplevet, at deres medarbejderes bærbare computere er blevet kompromitteret[3] i løbet af de sidste 24 måneder, hvilket understreger behovet for indbyggede sikkerhedsfunktioner direkte i virksomhedens digitale enheder, for at give konstant beskyttelse og bekæmpelse af nye trusler.

Med sikkerhed som en stigende prioritet for virksomheder og brugere, bliver det at vælge den rigtige hardware i stigende grad også en sikkerhedsbeslutning. Derfor designer HP sine EliteBooks og ZBooks til at være verdens mest sikre pc’er med flere indbyggede sikkerheds- og administrationsfunktioner til bekæmpelse af trusler fra hackere og it-kriminelle, der vil have adgang til virksomhedernes fortrolige data.

Den nye EliteBook 800-serie og ZBook 14u/15u kommer fx med sikkerhedsfunktioner som HP Sure View, HP Sure Click, Windows Hello, valgfrit webcam med cover og HP Multi-Factor Authenticate. Derudover leveres de nye enheder også med HPs Endpoint Security Controller. Denne nye styreenhed, som er integreret direkte i hardwaren, er en del af HPs indbyggede sikkerhedsløsning, der automatisk overvåger, beskytter og genopretter computerens BIOS, styresystem og kritiske applikationer i tilfælde af angreb. Desuden kommer de nye enheder med en fysisk isoleret og kryptografisk sikret chip, der inkluderer følgende nye funktioner:

HP Sure Start Gen 4: Den tidligere generation af HP Sure Start beskyttede både computerens BIOS, og den kopi af BIOS’, der kører i systemhukommelsen. Den nye udgave af Sure Start tilbyder nu forbedret kryptering for bedre beskyttelse af enheden og forstærket bekæmpelse og logging af begivenheder med tredjeparts firmware.

HP Sure Run: Ved at udnytte Endpoint Security Controller giver denne nye funktion hardwarebaseret og selvhelende beskyttelse i styresystemet ved at overvåge vigtige processer og applikationer såsom antivirus, der advarer både brugeren og IT-afdelingen, hvis der sker ændringer, eller genstarter disse processer automatisk, hvis de stopper.

HP Sure Recover: Dette er en anden ny funktion i 2018, som tilbyder sikker, automatiseret, netværksbaseret gendannelse af computerens software udelukkende ved hjælp af en internetforbindelse. Uden hjælpen fra IT-afdelingen, vil ansatte blive i stand til at gendanne deres en PC med HPs eller virksomhedens eget software image, selvom hele harddisken er blevet slettet.

Pris og tilgængelighed

• HP EliteBook 830 G5 forventes at være tilgængelig i februar til en vejledende startpris på 8.999 kroner
• HP EliteBook 840 forventes at være tilgængelig i februar til en vejledende startpris på 8.999 kroner
• HP EliteBook 850 G5 forventes at være tilgængelig i februar til en vejledende startpris på 9.299 kroner
• HP ZBook 14u G5 forventes at være tilgængelig i februar til en vejledende startpris på 6.999 kroner
• HP ZBook 15u G5 forventes at være tilgængelig i februar til en vejledende startpris på 7.299 kroner
• HP Elite Thunderbolt Dock G2 forventes at være tilgængelig i februar til en vejledende startpris på 1.899 kroner
• HP EliteDisplay S270n er tilgængelig nu til en vejledende startpris på 3.899 kroner
• HP Z27 forventes at være tilgængelig i april til en vejledende startpris på 5.599 kroner
• HP Z32 er tilgængelig nu til en vejledende startpris på 7.899 kroner
• HP Z43 er tilgængelig nu til en vejledende startpris på 6.799 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere