Home » Sikkerhed » Kampen om sikkerheden
Kampen om sikkerheden

Kampen om sikkerheden

Share

Kaspersky har efterhånden slået sit navn fast som godt
sikkerhedsprodukt, men ESET Smart Security fra EuroSecure lever en lidt mere
tilbagetrukket tilværelse. Det er dog langt fra fortjent – på visse områder er
det faktisk bedre end Kaspersky

Vi har før kigget på sikkerhedsprodukter i Alt om DATA. Kaspersky er i løbet af de sidste år, virkelig blevet et produkt, der skal tages meget seriøst, og vi har før rost programmet her i bladets spalter.

Nu er der så kommet en Kaspersky Internet Security 2010 på gaden, og den måtte vi naturligvis kigge nærmere på. Men i samme åndedrag besluttede vi os til at kigge på et sikkerhedsprodukt, som vi alt for sjældent ser på, nemlig ESET Smart Security, i version 4, fra EuroSecure. Programmet gør ikke så meget væsen af sig og har en tendens til at blive glemt i medierne, når talen falder på sikkerhedsprodukter. Men det er ganske ufortjent. Programmet har mange kvaliteter, og denne test viste faktisk, at det, på visse områder, overgår produkter som Kaspersky.

En spændende installation

For begge programmer gælder der, at installationen er let, men et sted halter ESET dog, for du kan ikke få lov til at installere programmet, før det er aktiveret via et brugernavn og password, og det skal hentes over internettet. Men hvem pokker har lyst til at surfe på nettet, når dit sikkerhedsprogram ikke er installeret endnu? Det kunne godt have været klaret mere smidigt.

Se også:  Sådan beskytter du dig i det offentlige rum

Men bolden ryger dog hurtigt over på den modsatte banehalvdel for, hvor ESET leveres uden nogen form for dokumentation, da de går ud fra, at programmet er selvforklarende, så leveres Kaspersky med en kæmpe manual, der virkelig ikke burde være nødvendig.

Den grafiske opbygning af de to programmer minder en del om hinanden, men Kaspersky vinder dog alligevel med et mulehår, for helt ned til de fineste detaljer er der ikoner på samtlige indstillingsmuligheder, hvor ESET ender med at gå over til ren tekst. Det gør, alt andet lige, Kaspersky lidt mere brugervenlig at arbejde med.

Men begge har de masser af muligheder for at justere på måden, de arbejder på, men hver i sær har de to punkter, som giver dem ekstra point i bedømmelsen.

[pt id=’2005448′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”ESET Smart Security 4″‘]

ESET Smart Security 4

ESET har en funktion, de kalder for ThreatSense, og som forsøger at opfange ukendte trusler mod din computer. Her kan du justere på, hvor sart programmet skal være, hvilket naturligvis er direkte proportionalt med antallet af falske alarmer, du vil få.

Kaspersky har fået en funktion, de kalder for ”Sikker kørsel (Sandkasse)”. Her har du mulighed for at afvikle programmer i et virtuelt miljø, så de ingen mulighed har for at skade data på din computer. Se – det er et træk, vi rigtig godt kan lide.

Se også:  ESET Internet Security 2021 [TEST]: Total sikring - nu også af browseren

Endelig tager ESET point hjem, for det klart er det af de to programmer, der forstyrrer brugeren mindst. I den tid vi havde programmet kørende på vores testmaskine, blev vi ikke bedt om at tage stilling til noget. Det samme var langt fra tilfældet med Kaspersky. Her blev vi konstant bedt om at tage stilling til et eller andet. Det virker underligt, for netop det er noget, de fleste sikkerhedsprogrammer er gået væk fra.

Men begge programmer var dog gode, og vi følte os sikre uanset, hvilket af de to programmer der kørte på computeren. Men vi skulle vælge en vinder, og selvom det var tæt kamp mellem de to, så vandt Kaspersky alligevel, men der skulle målfoto til, før vinderen kunne udpeges.

[pt id=’2005449′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Kaspersky Internet Security 2010″‘]

Kaspersky Internet Security 2010

Det, der gjorde udslaget, var dels muligheden for Sikker Kørsel og ikke mindst den langt højere brugervenlighed, når det kom til indstillinger i programmet. Men det gør ikke ESET til et dårligt program, og det var tæt på, at det slog Kaspersky af pinden.


ESET Smart Security 4
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger

Vi har virkelig et godt program her. Dog er det ærgerligt, at det skal på nettet for at kunne installeres. Det virker ikke sikkert

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
antivirus
sikkerhedssoftware

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S