Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kamera 360

Kom hele vejen rundt fra kamera til færdig fotobog med denne lille guide ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du skal give ferien et liv, når du er kommet hjem igen, er en fototjeneste en oplagt måde at få mere ud af sine oplevelser og fotos på. FONAs fototjeneste giver mulighed for at skabe dine personlige fotobøger med dine oplevelser og kommentarer, så du kan huske ferien og endda få dem trykt i lærredtryk i storformat, hvorefter du kan hænge dem på væggen. Du kan naturligvis også fremkalde fotos, postkort, kalender, covers til din smartphone og meget andet sjovt.

FAKTA
Produkttype: Fototjeneste
Web: www.foto.fona.dk

Sony har skabt et utroligt stærkt lille kompaktkamera med RX 100 II. Udover at byde på hele 20,2 megapixel har Sony lavet en ny 1.0-type bagbelyst Exmor R® cmos-sensor, der giver mere detaljerede og støjsvage fotos. På bagsiden er der en vipbar LCD-skærm på tre tommer. Du får også mere frihed med både indbygget NFC og Wi-Fi, der gør, at du kan koble kameraet hurtigt til din smartphone eller laptop. Derefter kan du nemt og trådløst dele dine fotos og også uploade dem direkte til Facebook eller Twitter.

FAKTA
Produkttype: kompaktkamera
opløsning: 20,2 mp
ZOOM: 7,2X
SKÆRM: 3”
VÆGT: 254 GRAM

På ferien eller blot i hverdagene
er det utroligt praktisk med en kamera-taske til både kamera, hukommel-seskort m.m. Denne letvægts kamerataske fra Löwepro passer til kompakte kameraer. Tasken er foret, og der er en speciel lomme til ekstra hukommelseskort. Du kan indstille rummenes størrelse i tasken, og der medfølger klud til at tørre kameraets linse.

FAKTA
Produkttype: kamerataske
VÆGT: 200 GRAM

En smartphone med indbygget Wi-Fi og NFC er en perfekt rejsemakker til Sonys Wi-Fi- og NFC-venlige kamera, og det er netop, hvad Samsung Galaxy S4 kan tilbyde. Med disse funktioner kan du på farten hurtigt overføre billeder til din mobil og dele dem med resten af verden. Derudover har mobilen en utrolig flot amoled-skærm, hvor du kan se fotos og meget mere samt alverdens smartphone-funktioner som apps, gps, Bluetooth og meget mere.

FAKTA
Produkttype: Smartphone
Styresystem: Android 4.2
Skærm: 5”

Noget af det værste, der kan ske på ferien, er at løbe tør for kortplads, når du står foran de flotte seværdigheder. Derfor er det altid en god idé at have et ekstra hukommelseskort med i tasken samt have et stort kort i kameraet. Dette hukommelseskort fra Kingston kan rumme 32 GB, hvilket kan rumme en god del af din ferie. Husk også, at videooptagelser fylder meget på kortet.

FAKTA
Produkttype: hukommelseskort
kortplads: 32 GB