Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kæmpe marked for ip-adresser

Ip-adresser kan være en mangelvare, men nu er ipV6 kommet på gaden fra
flere bredbånds- og teleleverandører. Det betyder, at der skulle være
rigeligt med ip-adresser i mange, mange år fremover.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Faktisk byder standarden på 340 sektillioner (340 efterfulgt af 36 nuller) adresser mod 4 milliarder med den gamle ipV4-standard. Antallet af ip-adresser er steget fra 4 i 1969 til at være stort set fyldt med de 4 milliarder, som ipV4-standarden kan klare. Så det er altså på tide med en opgradering.

Ud over flere ip-adresser er der lavet forbedringer i ipV6. Den største forskel er dog størrelsen på adressefeltet, som er på 128bit mod 32bit i den gamle version. Det er det, som tillader udvidelsen til de mange adresser.

Hos TDC, der blandt andet står for ipV6-lanceringen, er man da også godt tilfreds: »Udviklingspotentialet er eksempelvis baseret på helt nye teknologiske muligheder for at udvikle maskine til maskine-massekommunikation.

Inden for brugen af sensorer og anden overvågning af blandt andet it-systemer, åbnes der nu op for et væld af helt nye innovationsmuligheder for dansk erhvervsliv,« vurderer Lars Struwe Christensen fra TDC Erhverv. Ifølge TDC’s egne tal har man omkring 73 procent af alle danske virksomheder som kunder.

Ip til alle

TDC har slået lanceringen stort op, men den har faktisk været tilgængelig hos Telia. »Men kunden skal selv spørge om det, for det er ikke noget, vi har reklameret med,« fortæller René Skjoldmose, der er netværkschef hos Telia.

Han vurderer, at markedet er for småt til at bruge ressourcer på kampagner. »Det er typisk virksomheder, der leverer net-ydelser som hosting, der har bedt om ipV6. Almindelige forretningskunder har ikke vist interesse,« forklarer René Skjoldmose.

Hos TDC ser man dog et voksende marked for ip-adresser. »I dag er det ikke kun de store firmacomputere og pc’er, der skal bruge en ip-adresse, men også et hastigt stigende antal smartphones, alarmer, hjemmesider, sensorer og offentlige knudepunkter. Det er al nutidig teknologi, der kan gå på internettet, der skal bruge ip-adresser,« forklarer Lars Struwe Christensen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere