Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kæmpe lager til hele familien

Er du og din familie storforbruger af film, billeder og digitale enheder er denne Seagate måske sagen.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den er pakket ind som en lille, anonym boks, der bestemt ikke har et design, som ”skriger” NAS. Men den er en lille ”bombe”, for den leverer et kæmpe lager til hele familien - hele 4 TB.

Enkelhed er kodeordet. Alt er minimalistisk lige fra trådnettet øverst, der kun brydes af en meget lille diode, som viser via lysintervaller eller farve, hvad status er. Bagpå sidder strømtilslutning, USB og LAN meget tæt i en lille udfræsning.

Selve disken har en let, mekanisk snurren, som gør den mere støjende end den nærmest helt tyste WD. Det er ikke voldsomt, men nok til, at du ikke har lyst til at have den stående tæt på, hvor du arbejder eller ser film.

Seagate leverer alt i alt en stor disk til en halvhøj pris, men målt i pris pr. gigabyte er den i orden, og den generelle kvalitet er absolut godkendt.