Home » Erhverv » Kabelfærge med trådløs kommunikation
Kabelfærge med trådløs kommunikation

Kabelfærge med trådløs kommunikation

Share

Østre Færge mellem Orø i Isefjorden og Hammer Bakke styres af et kabel. Men nu er der installeret Wi-Fi til trådløs forbindelse med omverdenen. Det er sket for at forbedre kundeservicen, og løsningen er sammensat standardprodukter til en særdeles fornuftig pris

Det er ikke så meget for at kunne tilbyde passagererne forbindelse til omverdenen, at det lille færgeselskab Østre Færge mellem Orø i Isefjorden lidt nord for Holbæk og Hammer Bakke på Sjællandssiden har fået installeret trådløs Wi-Fi. Godt nok er mobildækningen på det åbne vand ikke imponerende, men overfarten tager blot 6 minutter, hvilket selv den mest afhængige mobilbruger burde kunne klare uden abstinenser.

Den primære årsag er en helt anden, nemlig at kunne tilbyde en bedre kundeservice i form af hurtigere billettering via en mobil Dankort-terminal, hvilket ikke har været muligt grundet den dårlige dækning. Desuden er trådløs video under implementering, hvilket skal være med til at forbedre sikkerheden ombord, idet der opsættes kameraer til overvågning af de bomme, der er i hver ende af skibet. Endvidere opsættes et udsigtskamera, der kan streame live og ses live via færgeselskabets hjemmeside – og så tilbydes der selvfølgelig også Wi-Fi til de rejsende.

En forstyrrende udfordring

”Selv om det lyder nærliggende at have sådan en løsning, er der faktisk ikke mange af de mindre færgeselskaber, der har en, og selv om vi fik løst opgaven rimelig enkelt ved at kombinere en række standardprodukter, bød den alligevel på en række udfordringer”, siger Palle Sefeld fra WiFi Kompagniet, der stod for selve design og koncept.

En af udfordringerne var forstyrrelser, for en af de ting, der kan drille trådløs kommunikation, er metal. Det er der som bekendt en del af på en færge, der er svejset sammen af store metalplader. Derfor var det vigtigt at placere det trådløse udstyr korrekt i forhold til omgivelserne.

Se også:  QUIZ: Hvad ved du om Wi-Fi?

Det trådløse punkt-til-punkt-udstyr, som forbinder færge og havn, var imidlertid ikke det store problem, da færgen styres af en kabelguide. Det gør kursafvigelser mere end almindeligt besværlige, og dermed er en dækningsgrad på 35 grader i den valgte løsning rigeligt. Hvis der var tale om en normal, frit sejlende færge, ville andet udstyr skulle anvendes for at opnå effektivt internet.

Løsningen

WiFi Kompagniet har valgt produkter fra det amerikanske firma Ubiquiti Networks. Man har valgt produktlinjen Nano Station, der kører på 5 GHz og kan trække op til 450 megabit: Desuden valgte man punkt-til-punkt-udstyr, der rækker 5 kilometer eller mere.

Ved havne-anlægget på Orø er etableret en firewall samt andet netværksudstyr, der har forbindelse til Fibias fibernet. Her finder man også et access-punkt, og det samme gør man på hver af de to færger.

Bygger på standardprodukter

”Vi har ikke haft nogen problemer med at optimere signalstyrken, hverken i havn eller under overfart, simpelthen fordi vinklen mellem havn og færge stort set er konstant. Det eneste, der fra tid til anden kan forstyrre kommunikationen en kende, er skibets radar”, siger Palle Sefeld, der føjer til, at WiFi Kompagniet også benytter den anvendte teknologi, når en kunde f.eks. ønsker at få etableret trådløs kommunikation mellem bygninger eller over længere afstande for at få et ordentligt fungerende internet i boligen.

Grundlæggende er der som nævnt tale om en løsning, der er sammensat af standardprodukter. Desuden udmærker den sig ved at være særdeles rimelig i pris. Eksempelvis kan nævnes, at løsningen på Østre Færge ikke har kostet mere end knapt 15.000 kroner at etablere. Grundstammen i kommunikationen er den fiberforbindelse, som fibernetselskabet Fibia har etableret på Orø, mens selve hardwaren er fra det amerikanske firma Ubiquiti Networks.

Se også:  Linksys Velop VLP0103 AC3600 [TEST]: Det kan tage nogle minutter ...
Billig og enkel løsning

”Dette firma har specialiseret sig i løsninger til mindre og mellemstore virksomheder. Østre Færges kontor var allerede koblet på fibernettet på Orø-siden, men man ville altså gerne modernisere selve færgedriften, så sammen fandt vi ud af, at det var den rigtige vej at gå. Ud over den attraktive pris var endnu et argument, at der ikke skal betales ekstra for licenser vedrørende det anvendte netværksudstyr. Alt afvikles på de licenser, der følger med hardwaren”, siger Palle Sefeld.

Enkelhed er i det hele taget kendetegnende for løsningen. Således afvikles alt i én og samme controller, og selve softwaren er ligeledes enkel at gå til, hvis man ved hvad man gør. Men frem for alt fremhæver Palle Sefeld, at løsningen kører klippestabilt og, at den i øvrigt supporteres, opdateres løbende samt overvåges remote fra WiFi Kompagniets driftscenter, så man kan gribe ind, hvis noget skulle svigte. Det har ikke været tilfældet endnu, så hvis blot man sammensætter de rigtige komponenter, kan man altså nå langt både billigt og enkelt.

Live Camera

Du kan se den omtalte live streaming fra udsigtskameraet her:


TAGS
færge
transport
Wi-Fi

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S