Jyder låner til bilen, københavnere låner til rejsen

Jyder låner til bilen, københavnere låner til rejsen

Share

Ny digital lånemægler viser, at der er store geografiske forskelle på hvad folk låner penge til, og hvor meget de låner

Man skulle tro Danmark som et lille land med det samme antal indbyggere som en Europæisk storby, var ret ensartet når det gjaldt hvad de låner penge til og hvor meget de ønsker at låne.

Selskabet Lendme, der har lanceret Danmarks første digitale lånemægler, blev dog noget overrasket over hvor store forskelle der egentlig er.

“Vi ser tydelige forskelle i hvilket formål man låner til, afhængig af hvor i Danmark man er bosat. Vores data viser for eksempel, at langt flere vestjyder låner penge til at finansiere bil, båd eller MC end personer gør i Hovedstadsområdet – faktisk mere end dobbelt så mange.
Derimod bruger langt flere Københavnere penge på rejser og oplevelser – faktisk 50 % flere” – siger Frederik Murmann, direktør for Lendme.

Se også:  Ny kryptovaluta er en hackerfælde
Nordsjællændere tager større lån

Dataene viser også, at der er stor forskel på de gennemsnitlige lånestørrelser. Forbrugere i Nordsjælland ansøger således i gennemsnit om 32 % større lån end fynboer.

“Det er overraskende, at på trods af at vi er et lille land, så har geografien en så stor indflydelse på hvad man låner til og hvor meget. En stor del af forklaring skal sikkert findes i forskellen på at bo i byen frem for på landet, hvor behovet for bil selvfølgelig er større, og hvor udbuddet af offentlig transport er mindre.”

Brugbar viden

Frederik Murmann og de to andre stiftere bag Lendme – Peter Grunnet Wang og Christoffer Nylandsted – er dog ikke i tvivl om at denne læring skal komme dem til gode.

Se også:  Nordea bliver del af online låneportalen Lendme

“Det viser også, at man i en verden hvor alle løsninger bliver digitale og “ens for alle”skal huske, at der fortsat er stor forskel på folks præferencer. Vi vil helt sikkert tage denne læring med ind i vores produkter, og i langt højere grad se om vi kan lave produkter, der møder vores brugeres behov, uanset hvor de bor eller hvor meget de vil låne” – siger IT direktøren Peter Grunnet Wang.

Fakta om Lendme

Lendme er Danmarks første online lånemægler, hvor kunderne ved at lave én ansøgning. Herefter indhenter Lendme relle tilbud fra flere banker, som forbrugeren kan sammenligne nemt og overskueligt.

Det er gratis og uforpligtende at bruge Lendmes uafhængige tjeneste, der blev etableret i 2016, og gik i luften 1. maj 2017.

Del denne