Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Justeringer til en hurtig nedlukning

Hvis din computer er lang tid om at lukke, eller måske aldrig kommer så langt, får du her et par tips til at ordne problemerne.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nedlukning af din computer kan være en kompliceret affære. Data skal skrives, Registreringsdatabasenøgler skal sættes, og bufferhukommelsen skal renses efterhånden som programmer, tjenester og drivere gemmer deres tilstand til din harddisk. Det er en dårlig ide at afbryde denne proces, så vi anbefaler, at du lader dine programmer gøre, hvad de har brug for: Hellere have en 90-sekunders nedlukning uden problemer end en 15-sekunders, hvor data går tabt.

Selvfølgelig, hvis din computer er væsentligt længere tid om at lukke, eller måske aldrig kommer så langt, så er noget opmærksomhed klart påkrævet. Her kan det være, at alt du behøver, ganske enkelt er at følge vore optimeringsråd. Den mest sandsynlige forklaring på nedlukningsproblemer er en fejlbehæftet tredjeparts driver eller tjeneste, og at fjerne uønskede eksemplarer vil ofte ordne problemerne.

Opdatering af dit system er en anden mulighed, som sandsynligvis vil give gode resultater. DriverMax (www.innovative-sol.com/drivermax) vil skanne dit system, lave en liste over drivere, lede efter opdateringer og i nogle tilfælde endda hente og installere dem for dig. UpdateStar (www.updatestar.com) gør noget lignende med programmer, og med hjælp fra de to burde du være i stand til at få din software opdateret.

Windows selv kan ofte komme med fingerpeg, der kan hjælpe dig med at identificere årsagen til dine softwareproblemer. En måde at gøre dette på er at starte Logbogen og kigge efter nylige fejl. Windows Vista brugere kan finde specifikke nedlukningsrelaterede beskeder ved at gå til 'Logfiler for programmer og tjenester | Microsoft | Windows | Diagnostics-Performance | Operational' (og der er ofte også nyttige opstartstip at hente der).

Det er også værd at starte Enhedshåndteringen ('devmgmt.msc'). Hvis Windows har opdaget en defekt enhed, så vil denne være fremhævet med et gult udråbstegn, og hvis du dobbeltklikker på, det får du mere at vide.

Hvis du stadig ikke har haft heldet med dig, så er det på tide at gribe det mere generelt an. Windows har måske problemer med at lukke ned, hvis den ikke kan slå en bestemt enhed fra, så slå alle de enheder fra, du kan og fjern eventuelle diske fra dine dvd-drev.

Du kan også prøve midlertidigt at fjerne software, som kører hele tiden, specielt lavlevel værktøj som for eksempel softwarefirewalls. Vær forsigtig: Lad være med at gå på internettet, hente e-mail eller gøre noget som helst andet risikabelt, mens du er ubeskyttet. Når du geninstallerer sikkerhedssoftwaren, så kør den dybest mulige skanning for at lede efter infektioner, da de kunne være kilden til dine problemer.

Udforsk også din BIOS og se efter slumre- og strømrelaterede indstillinger som måske er skiftet. Vær dog sikker på at du kun stiller på en indstilling af gangen, så du får den klarest mulige ide om, hvad hver af dem gør.