Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Junkware Removal Tool fjerner de uønskede junkfiler

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Junkware Removal Tool der er et gratis program beregnet til at fjerne uønsket software fra computeren, er ikke det mest opsigtsvækkende program visuelt, det bringer de gode gamle DOS-dage tilbage i tankerne. Programmet, der kan anvendes på Windows-computeren fra XP til og med Windows 10, er da også beregnet til, at være så ressourcebesparende som muligt.

Det er ikke nødvendigt at installere Junkware Removal Tool, da det er et portabel program. Hvor det visuelle måske ikke imponerer, så er programmet i stand til at fjerne mere end 250 navngivne stykker junkware, det påstår Malwarebytes der står bag programmet i hvert fald. Da der er tale om et kendt firma af sikkerhedsprogrammer i bredeste forstand, så er der ingen grund til at tvivle på det. Der er blandt andet tale om adware og toolbars, og andre typer uønsket software, det ellers kan være ret besværligt at slippe af med.

Skulle programmet finde noget ved kørsel genererer programmet en txt.fil med oplysninger om forløbet. I vores test dukkede der ganske vist en txt frem, men den var tom hvilket må formodes, at der ikke var noget at komme efter.    

Du kan hente programmet her hvis det skulle have interesse.