Lenovo og Disney løftede i går aftes sløret for Star Wars: Jedi Challenges – et nyt Augmented Reality Star Wars-produkt, som gør det muligt for fans at opleve Star Wars på en helt ny måde.
Jedi Challenges-produktet indeholder et smartphone-drevet Lenovo Mirage AR-headset, lyssværd-controller, beacon-sporing og mange timers Star Wars gameplay. Jedi Challenges bliver lanceret som en del af ’Force Friday II’, som markerer den globale lancering af nye Star Wars-produkter. Star Wars: Jedi Challenges er kompatibel med Android-telefoner og iPhones og vil være tilgængelig fra november. Produktet kan forudbestilles online via Lenovo samt hos lokale forhandlere.
Brugere får mulighed for at udleve deres Jedi-talenter på tværs af et stort udvalg af Augmented Reality-baserede spilleoplevelser, som hver især tilbyder fængende og involverende spilleoplevelser.
For at hjælpe brugerne gennem denne rejse introducerer Jedi Challenges en helt ny Star Wars-karakter, the Archivist. Archivisten vil instruere brugere i ’Kraften’ samt i Jedi-riddernes viden.
Gennem forskellige udfordringer vil brugere kunne finpudse deres kampfærdigheder med lyssværd ved at udfordre den mørke sides mest frygtindgydende skurke, kommandere hære i krig for at sejre over Imperiet eller tilintetgøre modstanderne i Holochess – alt sammen i Augmented Reality.
Spilfeatures:
· Kampe med lyssværd. Med deres helt eget lyssværd kan enhver Star Wars-fan kæmpe mod den mørke sides legendariske skurke som Kylo Ren og Darth Vader.
· Strategisk kamp. Brugere kan styre tropperne fra republikken, rebel-alliancen og modstandsbevægelsen mod separatisterne, Imperiet og ”First Order” i livlige kampe på tværs af gulvet midt i dagligstuen derhjemme.
· Holochess. Som et af de mest ikoniske brætspil nogensinde filmatiseret gik Holochess for første gang lige i hjertet på filmelskere, da det blev vist på the ’Millennium Falcon’ i filmen Star Wars: Episode IV – A New Hope. Nu bringes Holochess til live i Jedi Challenges. Fans kan nu dirigere deres alien-hologrammer rundt på brættet i kampen om territorium og kontrol – alt sammen gennem AR-teknologi.