Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: JBL E65BTNC: Med lyden i fokus

Der er volumen i lyden fra de amerikanske specialister.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom JBL-hovedtelefonen har både Bluetooth, kabel-option og aktiv støjdæmpning, så er det lyden, der løber med opmærksomheden. Det er tydeligt, at de hæderkronede amerikanske lydsnedkere har sat alt ind på at skabe den velkendte JBL-sound.

Det er en lyd, der er voluminøs. Og her er den store mellemtone og dybe bas i fokus. Det går lidt ud over mikrodetaljerne, men det er et lydbillede, der er ganske behageligt til en lang række musikgenrer.

Du får ikke det punch og den kæmpelyd, som testens Blue Sadie leverer, og du kan finde hovedtelefoner med mere finesse og glathed. Men prisen er bestemt godkendt, når du dertil ligger de mange features og en ret komfortabel hovedtelefon.

Desuden er støjdæmpningen godkendt, om end den ikke er den mest effektive på markedet. Når du sender lydsignalet igennem, glemmer du disse indvendinger og vil bare lytte i timevis. Rock on!