Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test:: Jaybird X4

Vi var begejstrede for det trådløse træningsheadset Jaybird X3, og nu er efterfølgeren X4 kommet. Der følger det samme store udvalg af øredutter med (samt nye hukommelses-skumtippe), så du kan tilpasse dem dine ører – samt en lille klips, hvis du synes, at ledningen mellem de to øredutter hopper for meget, når du træner.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det var dog ikke et problem for os. Lyden er som forgængeren i den gode ende til træning, og via en særlig Jaybird-app kan du tilpasse den til din musiksmag. Den helt store opgradering i vores optik er, at headsettet nu er blevet IPX7-certificeret. Denne vandtæthedsklassifikation gør, at X4 kan klare regn, sne, sved og endda at komme under vand helt ned til 1 meters dybde i op til 30 minutter.

Et minus er dog stadig opladningskablet, hvor Jaybird har valgt den samme proprietære løsning som med X3. En lille og meget kort adapter, hvor du kan klikke ledningen ned i. Du slipper naturligvis for at fumle med et lille dæksel (som andre vandsikre løsninger bruger), men vil du oplade X4 flere steder, må du tage den lille oplader med. Derudover nåede vi ikke helt op på lovede 8 timers batterilevetid.