Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Japansk vellyd uden forstyrrelser

Denon er klar med nye trådløse hovedtelefoner, der byder på fintunet lyd, avanceret noise cancelling og lang batterilevetid.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De to nye hørebøffer i GC-serien omfatter AH-GC30 med noise cancelling og lillesøsteren AH-GC25W uden noise cancelling, men til gengæld med bedre batterilevetid og skarpere pris. Begge modeller findes i sort og hvid.

FreeEdge-teknologi, som også sidder i Denons flagskib, AH-D9200, frembringer en lyd, der ifølge producenten skal være fuld af dynamik og nuanceret til mindste deltalje.

Tilkoblingen sker med via Bluetooth 5 og der er aptX, aptX HD og Apple AAC, som gør det muligt at overføre lyden i høj kvalitet. To Bluetooth-enheder kan tilkobles samtidig, fx din mobil og din tablet. På den måde kan du nemt skifte til mobilen, hvis den ringer, mens du er i gang med en film på din tablet. Du kan også koble hovedtelefonerne til din computer via et USB-kabel eller til enhver afspiller via minijack-kabel.

Clear Voice Capture forbedrer stemmegengivelsen ved opkald, så du nemt kan høre og blive hørt, selvom der er megen støj omkring dig.

Tilpasser støjreduktionen

AH-GC30 har Denons nyudviklede Active Noise Cancelling. Teknologien benytter fire indbyggede mikrofoner til hele tiden at analysere og kompensere for udefrakommende støj.

AH-GC30 har tre indbyggede støjreducerende modes, som er optimeret til nogle af de mest almindelige situationer. City mode fjerner den støj, der typisk er på offentlige steder, når man bevæger sig gennem en storby. Office mode fungerer optimalt i et kontormiljø, hvor man har brug for ro til at kunne koncentrere sig om arbejdet. Flight mode er designet til at holde den kværnende lyd af flymotorer ude, så selv de længste flyrejser bliver mere afslappende.

Ambient Monitor gør det muligt at åbne for den omgivende lyd ved blot at prikke let på én af ørekopperne med en finger. På den måde kan du nemt komme til at høre, hvad stewarden i flyet eller din kollega på kontoret siger, uden at tage hovedtelefonen af.

30 timers musik

GC-serien har batteri nok til selv de længste ture og rejser.

AH-GC25W kan levere helt op til 30 timers trådløs lyd på én enkelt opladning, mens AH-GC30 giver op til 20 timers trådløs lyd med noise cancelling slået til.

Begge modeller går automatisk på standby og sparer på batteriet, hvis du glemmer at slukke dem.

Høj komfort

Hovedbøjlen er udført i eksklusiv aluminium med blød polstring. Ørekopperne, som er betrukket med blødt og slidstærkt syntetisk læder, er bygget af ergonomisk memoryskum, som former sig efter dine ører og dit hoved.

Hovedtelefonen har drejeled, også af aluminium, så de nemt tilpasses. Hovedtelefonerne kan også foldes sammen, så de fylder minimalt i en taske.

AH-GC30 er på markedet nu og koster 2499 kroner. AH-GC25W kommer i maj til 1799 kroner,  Begge kan købes i Hi-Fi Klubben.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere