Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Jabra Evolve 65t: Helt trådløse in-ears til seriøst arbejde

Jabra kan vel nærmest siges at have perfektioneret trådløse in-ears med Elite 65t, som i hvert fald er nogle af de absolut bedste modeller, der er sendt på markedet. Med Evolve 65t bringer Jabra det stærke design op til professionelt niveau.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De har stort set identisk design, bortset fra en bronzeagtig belægning på mikrofon og kontrolknapper. Og så afslører de ekstra riller, at der er ikke mindre end fire mikrofoner indbygget.

Til professionel kommunikation

De sidder fortrinligt i øret og lyden er, ligesom Elite 65t, i den rigtig gode ende. Til musik fungerer de således glimrende, men de er ligeledes tænkt til telefonsamtaler, som et allround headset til business-manden på farten. Netop derfor kommer de også med en UC-dongle, så du let kan koble dem til computeren og kommmunikere via Skype og andre kompatible tjenester.

Og her fungerer de rigtig godt. Selvom mikrofonstangen ikke rækker langt ned ad kinden som Apple AirPods, går lyden klokkeklart igennem, selv når du står i blæsevejr eller støjende omgivelser. Du kan have dem tilsluttet computer og mobil samtidig, så du ikke skal koble af og på, og det er muligt at styre basale funktioner, heriblandt HearThrough, via knapperne på ydersiden. Mere avancerede funktioner kan tilgås via Jabras app.

Halvpebret pris

Med 5 timer i øretelefonerne og 10 timer yderligere i æsken er batteritiden ganske fornuftig. Man kan så diskutere prisen. Når de grundlæggende set ikke er så meget anderledes end Elite 65t, så skal du virkelig ville de ekstra business-funktioner for at betale det dobbelte for dem.