Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Jabra Evolve 65t: Fine detaljer og flot lyd

Dette in-ear-sæt er bare godt til det hele.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danske Jabra var blandt de første producenter med helt kabelfri in-ear-hovedtelefoner. Med denne nyeste variant får du alt det gode fra 65-serien – og så er der lagt lidt business oveni.

Evolve 65t er derfor ekstra velegnet til samtaler, hvor fire mikrofoner undertrykker vindstøj, og det virker forrygende i praksis. Også andre lyde undertrykkes optimalt, så bruger du også dine hovedtelefoner til samtaler, er Evolve 65t et oplagt valg.

I ørerne sidder sættet forbavsende godt fast, også når der trænes. Du kan justere en del på lyden med en app, men selv uden denne mulighed er lydbilledet flot homogent og til den varme og behagelige side. Tilmed er der bid og dynamik, når musikken kræver det.

Jabras nyeste bud på et helt kabelfrit sæt hovedtelefoner er ganske enkelt fremragende til prisen og kategoriens vinder.