Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Jabra Elite 65e: Meget lang batteritid

Fin støjreduktion og neutral lydgengivelse.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ligesom Denon har danske Jabra al elektronikken liggen-de i en nakkebøjle, hvilket har den fordel, at megen vægt er flyttet fra ørerne. Det giver høj komfort, men også mulighed for et stort batteri. Derfor leverer Jabra mindst 13 timers musiklytning – endda med støjreduktionen tilsluttet.

Det er ret enestående, og selvom vi foretrækker en over-ear-model til det lange stræk i fly, så er Elite 65e et solidt alternativ, hvis du ønsker at have en in-ear-model med laaaang batteritid.

Jabra-folkene er eksperter i headsets, hvorfor det ikke overrasker os, at også opkald lyder godt både hos modtager og afsender. Lydgengivelsen er ret neutral. Sættet leverer varen uden at gøre meget væsen af sig. Der er god dynamik, men ikke helt samme opløsning som i den designmæssigt tilsvarende Denon, der også er dyrere. Alt i alt godkendt.