Home » Hovedtelefoner og højttalere » Jabra Elite 5 [TEST]: Støjreducerende kvalitetsbuds til flot pris
Jabra Elite 5 [TEST]: Støjreducerende kvalitetsbuds til flot pris

Jabra Elite 5 [TEST]: Støjreducerende kvalitetsbuds til flot pris

Share

Elite 5 byder på komfortabelt design, effektiv støj reduktion og smarte features til overkommelig pris

Vi kan være stolte over danske Jabra, der har været pionerer inden for de helt trådløse earbuds, som enhver lydproducent med respekt for sig selv i dag har på menuen.

Jabra er allerede i gang med anden bølge, måske i virkeligheden tredje, i deres evolution indenfor produktkategorien. Sidste år kom Elite 7, som er topmodellen i den nyeste linje samt Elite 3 som er indgangsmodellen, og nu kommer så Elite 5, der ligger sig midt imellem.

Fra en anmeldervinkel er det måske ikke det mest spændende udgangspunkt for en test, for meget af den teknologi Elite 5 rummer, er videreført fra de tidligere modeller. For en køber er Elite 5 imidlertid spændende, da man får meget af det samme som i den dyrere Elite 7, men til betydeligt lavere pris.

Sidder perfekt

I deres design følger Elite 5 de to øvrige modeller i serien tæt. De er elegante og yderste kompakte, men heldigvis ikke mere kompakte end at de er nemme at gribe fat i, når du skal have dem ud af ørene.

Se også:  Sony Linkbuds [TEST]: Åbne earbuds brillerer i særlige situationer

Pasformen er ret ideel. De sidder tæt men naturligt i ørene, så du kan holde ud af at anvende dem i længere tid. En IP55-certificering sikrer desuden at de kan tåle at blive brugt til sport. De modstår regn og støv.

Nemme at bruge

Modsat de fleste andre af deres slags, er der fysisk knapper på hver earbud. Det er en fin feature, da det hindrer de fejltryk, der ellers kan opstå, når du eksempelvis retter dem på plads i øret. Der er mulighed for at konfigurer knapperne som du ønsker. Vil du styre med stemmen, understøttes assistenter fra Google og Amazon.

Takket være Fast Pair skal du blot tage Elite 5 ud af æsken, så ser din enhed dem og spørger om du vil parre. Det gælder både Android og Windows. Der er mulighed for at to enheder kan være forbundet samtidig.

Fin lyd, isæt til opkald

Der er gjort rigtig meget ud af opkaldskvaliteten. Seks mikrofoner sørger for stabil og tydelig gengivelse af din stemme i den anden side af røret, ligesom stemmer også står klart i dine ører.

Se også:  Sonys nyeste earbuds er spækket med vild teknologi

Musik klarer de også ganske fint, men på det punkt er de ikke de bedste i deres prisklasse. Der er fine codecs som aptX, ACC og SBC samt en equalizer i appen, men de små 6 mm drivere levere ikke så fyldigt et lydbillede som nogle af konkurrenterne. Jabra har prioriteret anderledes og leverer så til gengæld rigtig højt på andre punkter.

Støjreduktionen er heller ikke den allerbedste vi har oplevet, men effektiv er den hybride konstruktion af både udvendige og indvendige mikrofoner ikke desto mindre, især mod lavfrekvente lyde som trafik og køkkenmaskiner. Tale og andre højfrekvente lyde har den lidt svære ved at dræbe.

Batterilevetiden er op til 7 timer med ANC aktiveret og lægger du strøm fra æsken oveni får du i alt 28 timer. Det er svært at klage over.

I det hele taget er det et ret gennemført headset, som på komfort, betjening og opkaldskvalitet ligger helt i toppen af feltet.

Pris: 1.199 kroner


TAGS
earbuds
helt trådløse hovedtelefoner
jabra

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S