Home » Mobiltelefon » Mobiltelefonen der matcher multimedie-skatten
Mobiltelefonen der matcher multimedie-skatten

Mobiltelefonen der matcher multimedie-skatten

Share

Når multimedieskatten træder i kraft her til januar, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at firmatelefonen ikke bliver brugt privat. Det har firmaet RaceTelecom fundet en løsning på.

Det har længe været en gammel nyhed, at hvis mobiltelefonen bliver betalt af arbejdsgiveren, er der potentielt tale om et frynsegode af de bedre.
Men nu går den ikke længere. Fra nytår er det slut.

Den nye multimedieskat betyder, at blandt andet firmamobiltelefoner bliver beskattet, hvis de anvendes privat. Og det er arbejdsgiveren, der har pligt til at bevise, hvad telefonen bliver brugt til.

For at medarbejderne skal undgå en årlig ekstrabeskatning på 3.000 kroner, skal det kunne dokumenteres, at arbejdsmobilen ikke benyttes til private samtaler.

Kun til særlige samtaler

»Hvis arbejdsgiveren skal betale telefonen, og arbejdstager ikke vil betale multimedieskat, så har arbejdsgiveren et problem – et stort problem endda«.
Sådan lyder det fra direktør Jesper Ravn fra firmaet RaceTelecom, et privatejet mobiltelefonselskab hjemmehørende i Allerød.

De tilbyder nu en løsning på problemet. Nemlig en telefon, RaceOne, som gør det muligt at spærre for al snak, som ikke er arbejdsrelevant. Og samtidig sørger telefonen for al den nødvendige dokumentation for, at lovgivning-en overholdes.

Se også:  Lenovo ThinkSmart Hub 500 [TEST]: Effektive video­møder uden stress og besvær

»Tricket er operativsystemet udviklet af RaceTelecom. Nøgleordet for vores løsninger er, at teknologien skal være uafhængig af operatø-rernes netværk. Det skal forstås på den måde, at vores løsning ikke skal have informationer fra operatørernes netværk for at virke – det eneste, der er brug for, er et simkort med GSM 850/900/1800 Voice og Data (GSM Data/GPRS)«, siger Jesper Ravn.

RaceTelecoms servere synkroniserer med telefonen i et skematiseret forløb, og i praksis er der tale om en funktion, som sikrer, at man fra centralt hold kan opsætte telefonen, så den kun kan foretage opkald til og fra de personer, som står i mobilens telefonbog. Derved undgås al diskussion om erhvervsmæssige eller private samtaler.

RaceOne telefonen konfigureres fra en særlig hjemmeside, som giver mulighed for at bestemme, hvilke telefonnumre man kan ringe til el-ler modtage opkald fra og de samme muligheder gælder SMS og MMS beskeder.

Desuden er det muligt at indstille, hvornår telefonen tæn-des og slukkes – og dermed er det muligt at sikre, at virksomhedens medarbejder udelukkende taler med arbejdsrelevante kontakter indenfor arbejdstiden.

Se også:  Dansker bag Spaniens hurtigst voksende tech-virksomhed

Jesper Ravn, direktør i RACE Telecom er ikke tvivl om, at multimedieskatten vil skabe et marked for en bestemt slags kontrolleret mobilte-telefoni.

Hvis der ikke findes en effektiv og velfungerende måde at styre, hvordan medarbejderne i erhvervslivet bruger deres mobiltelefoner, så kan multimedieskatten resultere i medarbejderne slet ikke vil udstyres med mobiltelefoner – eller at erhvervslivet i virkeligheden pålægges en ekstraskat, fordi de tvinges til at kompensere med-arbejderne økonomisk. Derfor har vi udviklet RaceOne siger Jesper Ravn.

Man skulle tro, det var nok, at virksomheden på denne måde kan indstille telefonen, så man kun kan snakke med kolleger, kunder og an-dre samarbejdspartnere. Men ifølge SKAT skal man fortsat føre kontrol med opkaldene.

Derfor giver RaceOne også mulighed for løbende at føre en log over alle samtaler samt lave stikprøvekontrol og på den måde dokumentere, at telefonen ikke benyttes i strid med lovgivningen, siger Jesper Ravn.


TAGS
erhverv
multimedieskat

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S