Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

It-verdenens form- og indholdsgivere

It-design er hardware og software bragt sammen i en unik kombination af funktionalitet og udtryk. Alt om DATA har talt med Lenovos danske chefdesigner og den tekniske direktør fra infrastrukturvirksomheden Conscia om trends, modeluner og fremtiden for deres respektive discipliner.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

It-design er hardware og software bragt sammen i en unik kombination af funktionalitet og udtryk. Alt om DATA har talt med Lenovos danske chefdesigner og den tekniske direktør fra infrastrukturvirksomheden Conscia om trends, modeluner og fremtiden for deres respektive discipliner

Jesper Brehmer, Lenovos chef for Design Innovation, har vundet flere priser for sit personlige fingeraftryk på historiens lange liste over forbrugerelektronik-produkter. Her fortæller han, hvordan han kom ind i it-verdenen ved et tilfælde, hvorfor han er blevet hængende og om hans forkærlighed for yoga

Da Jesper Brehmer var en ung gymnasie-knægt i Danmark, drømte han om at tage ud i det store udland og dygtiggøre sig inden for sin store passion design. Dengang var det ikke it-design, men møbeldesign der trak, så hvad var mere nærliggende end at tage til Italien og studere den ædle kunst hos en af fagets store mestre, tænkte han.

“Jeg var så heldig at komme ind hos Mario Bellini, hvor jeg begyndte at designe møbler og kontormøbler. Det var meget fascinerende,” fortæller Jesper Brehmer på en telefonlinje fra Beijing i Kina, hvor hans arbejdsgiver, Lenovo, har hovedkontor.

Hvorfor blev du i sin tid fascineret af design?
“Jeg har altid gerne ville opfinde noget nyt. Det var min første impuls. Senere i livet kom så behovet for at skabe noget, som virkelig blev værdsat af andre mennesker, og som kan forbedre deres liv.”

Hvordan gik du fra at designe møbler til at designe it?
“Det er ikke bare noget, jeg siger, men Alt om DATA var faktisk mit yndlingsmagasin, da jeg var barn. Jeg læste det altid, fordi elektronik altid har fascineret mig. Da jeg var i Italien, fik jeg forskellige computerelektronikprojekter. Jeg skulle blandt andet være med til at udvikle medicinsk udstyr og senere Siemens- og NEC-telefoner. Det var mine første erfaringer med elektronik.”

“Den helt store forskel på at designe møbler og på at designe it er, at hvor man i møbelindustrien designer noget, som skal se godt ud og samtidig være ergonomisk korrekt, så designer man i it-industrien noget, som er meget tættere på brugernes hverdag. Det er alsidige performance-produkter, de går rundt med og bærer meget tæt til kroppen, og noget som giver dem en stor oplevet værdi. Det virkede dragende på mig, og derfor skiftede jeg til Lenovo, da jeg fik chancen i 2011.”

Design følger krav om simpelhed

Jesper Brehmer forklarer, at selvom Lenovo ligger i den absolutte elite for pc-producenter, så føler de ikke, at de har knækket koden for al fremtidigt computerdesign.

“Man har selvfølgelig et grundlæggende udgangspunkt, man designer ud fra, men der sker hele tiden så meget udvikling inden for elektronik, at vores egen forståelse for godt design ændrer sig hele tiden. Vi kigger selvfølgelig ud i verden og sonderer designtrends, industrielle trends og forbrugertrends. Men vi er i ligeså høj grad nødt til at bruge vores egen intuition for, hvad der kommer til at ske i fremtiden, og hvordan vi kan udnytte den udvikling til brugernes behov for computerdesign,” siger Jesper Brehmer.

Når han selv skal pege på en enhed, der netop er et produkt af sin omverden, peger han på Lenovos Yoga-computer. Den blev præsenteret som koncept tilbage i 2004 og forudså brugernes ændrede behov for mere enkle, adaptive og mobile løsninger.

“Yoga er måske det tætteste, Lenovo er kommet på at give en helt ny oplevelse til folk. Jeg er meget stolt af den enhed,” siger Jesper Brehmer.
Han er – af naturlige årsager – ikke meget for at afsløre noget om fremtidens Lenovo-computere, men han fortæller gerne, at det vil være en klar trend fremadrettet, at produkterne bliver mere og mere “humane”.

“Hvis du vidste meget om teknik og styre-systemer, havde du en klar fordel, når du brugte en computer for 10 år siden. I dag kan stort set alle mennesker bruge en computer uden nogen som helst form for teknisk indsigt. Du kan koncentrere dig om at få ting gjort, i stedet for at koncentrere dig om, hvordan du får ting gjort. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år. Computerproducenter vil i stigende grad udvikle produkter, der kender dig og dine forbrugsmønstre. De vil blive mere og mere intuitive. I Lenovo plejer vi at sige, at vi tænker fremtidens computer mere som en partner end som et værktøj.”

PC-plus

I Lenovo arbejder man ud fra et koncept, der hedder “PC-plus”. Det betyder kort sagt, at Lenovo ikke er klar til at smide det traditionelle pc-format i graven, selvom det igennem de seneste 10 år er blevet meget kraftigt udfordret af både smartphones, tablets og de mellemliggende hybrider.

“Vi tror stadig på, at din personlige computer udgør kernen i dit økosystem af forbrugerelektronik. Der er stadig ting, som man ikke foretager på en tablet eller en smartphone, men som man foretrækker at bruge en pc til. Til gengæld trækker udviklingen i retning af mere og mere enkle brugergrænseflader, som man kender det fra mobile enheder, så på den måde nærmer formaterne sig hinanden,” siger Jesper Brehmer.

Han runder af med at forklare, at han lige nu føler, at han befinder sig det helt rigtige sted, når det kommer til at være i epicentret for den globale it- og forbrugerelektronikudvikling.

“Det sker lige her i Beijing, hvor jeg arbejder. Det kan godt være, at Kina havde et ry for at have en kopikultur tidligere, men sådan er det ikke længere. Jeg bemærker det, når jeg går rundt på gaden og ser, hvad den almindelige kineser går klædt i eller kører rundt i af biler. Selvfølgelig har Kina et stærkt globalt fokus, og de udvikler produkter, der kan bruges i hele verden. Men mange af ideerne stammer fra et voksende hjemmemarked, hvor der bliver investeret meget i R&D.

I Lenovo afsættes der eksempelvis hvert år ca. 1 mia. dollars til R&D, og der er ansat ca. 3000 ingeniører. Det er en kæmpe kvalitet, og det betyder, at jeg som designer ikke skal gå mere end 10 meter ned af gangen, så er der en ingeniør, jeg kan sparre med. Det er en fascinerende måde at skabe på,” slutter Jesper Brehmer.

“Smuk.” Det er det ord, der først falder chefdesigner i Lenovo, Jesper Brehmer, ind, når han skal beskrive Lenonos nye enhed, Yoga 3 Pro. Yoga 3 Pro er en intelligent bærbar computer, der tilpasser sig brugerens funktionsbehov på fire forskellige måder: Laptop, Stand, Tent og Tablet.

“Den er utroligt tynd og let, og den er udstyret med et banebrydende hængseldesign, som maksimerer stabiliteten. Og så har den intelligent software, der optimerer og tilpasser din Yoga-oplevelse.”

Udviklingen er gået i retning af mere strømlinet dataudveksling i datacenteret. Den udvikling kommer til at tage et kvantespring med software defined networking, siger datacenterekspert fra Con-scia og forklarer princippet bag teknologien

Conscias tekniske direktør, Peter Arberg, er en af dem, der har været med, dengang it-arkitektur og diskussioner om it-arkitektur blev taget med udgangspunkt i store mainframes. Han har designet de systemer, der sørgede for, at aviserne i gamle dage blev pakket til de rigtige ruter og sendt med de rigtige lastbiler, ligesom han også har været med til at oprette internetforbindelser og sørge for, at der var hul igennem i udkants-Canada for ca. 20 år siden.

Siden midten af 1990’erne har Peter Arberg snævret fokus ind og primært arbejdet inden for service provider-området.

“Det fascinerende ved internetudbyderne er, at det altid har været deres levebrød at levere netværket til virksomheder og organisationer. I dag er det svært at foretage sig noget som helst på et kontor uden adgang til internettet. Den filosofi er man født med som service provider, fordi netværket altid har været levevejen. Service providere har altid koncentreret sig om, hvordan man smartest og billigst muligt kan bygge en forbindelse fra a til b og samtidig sørge for, at forbindelsen altid er oppe. Det har fascineret mig,” indleder Peter Arberg.

Med årene er det vel blevet lettere at overbevise markedet om netværkets vigtighed for kerneforretningen?
“Bestemt. For mange år siden var mainframes centrale i netværket, og så stod der nogle såkaldt dumme terminaler rundt omkring i virksomheden, som kommunikerede med mainframe-computeren. Og herregud, var der en terminal, der gik ned, så gik det nok. Så måtte man arbejde med pen og papir i nogle timer, eller finde en anden terminal. Mainframen gik aldrig ned.

Derfra kom der et skred i at lave distribuerede systemer til virksomhederne, intelligensen blev flyttet ud på de enkelte servere og personlige computere. Her var holdningen også, at hvis netværket gik ned, så kunne man arbejde på sin pc med de vigtige data, indtil man kunne komme på nettet igen. I dag er data eller applikationer tilbage i et centralt datacenter eller i en cloud-tjeneste. Det betyder, at intet kan tilgås uden en netværksforbindelse,” opsummerer Peter Arberg.

“I den forstand er det fascinerende, at historien gentager sig selv. Datacenteret har gennemgået en rejse fra den centrale mainframe til distribuerede systemer - og tilbage til det centrale datacenter.”

Best-of-breed

Peter Arberg forklarer, at undervejs på den rejse har netværket også gennemgået en udvikling fra ringeagtelse til stjernestatus i dag.
“Virksomheden betragtede for år tilbage kun netværket som en omkostning. Det var ikke forbundet med forretningsværdi. I dag oplever vi, at vores kunder ser netværket som et meget centralt redskab med stor forretningsværdi. Og hvis it-afdelingen banker på chefens dør og siger, at de skal bruge en større linje eller en switch mere, så bliver der lyttet. Det skal bare fungere,” siger han.

Som dedikeret netværksmand har Peter Arberg længe måtte lægge øre til, at udviklingen i it-verdenen skete andre steder end i netværket. Der har det stået stille i mange år.
“Men det passer simpelthen ikke. I dag er al datakommunikation ip-baseret. Jeg kan stadig huske, dengang man havde tonsvis af måder at udveksle data på. Alt afhængig af hvem man havde som leverandør, havde de deres egne protokoller og indpakning til at transmittere data. I dag gør vi det på en meget mere ensartet måde.”

Hvem kommer det til gode?
“I høj grad kunderne. I dag findes der standardiserede protokoller og interfaces for transmissionen af data i netværket. Det har åbnet markedet meget mere op. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt forskellige netværksenheder kan snakke sammen, for det kan de som standard. Det betyder, at kunderne kan lægge en netværksstrategi, der er leverandøruafhængig og følge et best-of-breed-princip, hvor de plukker det bedste fra alle verdener.

De store virksomheder har altid købt ind efter en best-of-breed-tankegang, og så håndterede de selv den hovedpine, det var at binde systemerne sammen. I dag er der ikke samme behov for hjemmestrik, fordi alt bygger på åbne standarder, og det betyder, at flere mindre virksomheder nu også kan designe efter en best-of-breed-tankegang,” siger Peter Arberg.

Software defined network

Lige nu har Conscia og andre infrastruktureksperter fokus på management-delen af at styre et netværk med det formål nemt og hurtigt at kunne få data ind og ud af netværket på en sikker måde.
“Det er samme disciplin som mange omtaler som software defined network,” siger Peter Arberg. ”Men software defined network betyder 10 forskellige ting, hvis man spørger 10 forskellige leverandører.”

Hvordan definerer I det i Conscia?
“For Conscia handler det om at sørge for, at vores kunders netværk er applikationsorienterede, at man kan lave policy-baserede netværkskonfigurationer og få nødvendig overvågningsdata til rådighed. Det gør vi med Ciscos Application-Centric Infrastructure (ACI), som er Ciscos svar på software defined network,” siger Peter Arberg og forklarer, at Internet Engineering Task Force (IETF) – som er den enhed, der udarbejder alle internetspecifikationer – netop har fokus på åbne standarder for, hvordan man kan lave policy-baserede provisioneringssystemer, som Ciscos ACI-løsning er baseret på.

Hvordan kommer slutkunden til at mærke det som en gevinst?
“I form af sparet tid. Ligesom man inden for serverteknologi har virtualiseret miljøet og dermed gjort det nemmere og hurtigere at bygge en server op fra bunden, så handler det på samme måde om at arbejde med åbne standarder i datacenteret, som kan reducere den mængde af tid, det eksempelvis tager at oprette nye netværksforbindelser til en medarbejder eller binde flere kontorer sammen, så de kan kommunikere sammen. Den effektiviseringsgevinst er der mange, der jagter. Det er der, den store kamp i markedet foregår lige nu, og det er der, software defined networking har sin plads,” slutter Peter Arberg.