Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

It-kriminelle røver dig via mobilen

Malware-angreb rammer i stigende grad mobiltelefoner. Det primære formål med angrebene er at røve penge og oplysninger fra mobilbrugeren.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Antallet af danskere, der e-handler via mobilen, er fordoblet i forhold til sidste år, ifølge Dansk e-handelsanalyse. I takt med at de mobile apparater i højere og højere grad bliver brugt til at købe varer og tjenesteydelser med, står de it-kriminelle klar til at slå til i kulissen. Symantec har netop udgivet rapporten Motivations of Recent Android Malware. Den beskriver, hvordan de cyberkriminelle i stigende angriber via vores smartphones.

Med den øgede brug af mobiler til e-handel og bankbetalinger er de it-kriminelles motivation for at skabe malware øget markant. Det drejer sig især om malware, der lukrerer videresalg af kreditkortoplysninger, e-mail-adresser og personlig information, som de stjæler fra mobilen.

Blandt de mest udbredte metoder til at ramme brugerne er svindel med overtakserede telefonnumre, software, som spionerer, inficering af søgeresultater, svindel med pay-per-click og pay-per-install, adware og tyveri af mTAN (mobile Transaction Authentication Numbers).

Rapportens hovedkonklusion er, at selvom størstedelen af mobil cyberkriminalitet i dag har til hensigt at skabe økonomisk indtægt, giver angrebene kun en begrænset indtægt til de it-kriminelle. Revenue per infection-raten er stadig forholdsvis lav og udbyttet dermed begrænset. Men det vil ændre sig i fremtiden.

»Markedet for cyberkriminelle anslås i dag at have en værdi på 114 milliarder dollars, med kreditkort, e-mail-adresser og personlig information som de mest handlede varer. Efterhånden som de mobile platforme i højere grad bliver brugt til at købe varer og tjenesteydelser med, vil it-kriminelles metoder raffineres og ramme flere af os, for eksempel ved øget tyveri og efterfølgende videresalg af følsomme bankoplysninger samt ved at sprede falske sikkerhedsprodukter til mobile platforme – en taktik, der har været yderst succesfuld i pc-verdenen,« siger Peter Schjøtt, security pre-sales specialist hos Symantec.

I Symantecs rapport fremgår det også, at 31 procent af de danske mobiltelefonejere bruger deres mobil til at gå på nettet, samt at 2 procent af internetkriminaliteten i Danmark sker via mobiler (internationalt er tallet 10 procent).

Desuden viser rapporten, at 70 procent ikke beskytter deres mobiltelefon med password, at kun 46 procent downloader apps fra pålidelige kilder, mens blot 18 procent har det mest opdaterede sikkerhedssoftware til deres mobil, 11 procent bruger en app, der kan tjekke filer og websiders sikkerhed, og kun 11 procent har en app, der sletter personlige data, hvis de mister deres telefon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere