Home » Bilen » 5 it-facts der er værd at kende
5 it-facts der er værd at kende

5 it-facts der er værd at kende

Share

Computerteknikken er så integreret i vores liv, at it-tendenser også er samfundstendenser. Derfor er det spændende at følge tidens hotteste tal og fakta om, hvad vi gør nu, og hvor vi er på vej hen med vores computere og dermed vores liv

Mange danskere er for godtroende, når det handler om færden på de sociale medier, viser undersøgelse fra Symantecs. Ifølge undersøgelsen er de tre mest udbredte angrebsformer: falske tilbud, fup-deling og ”like”-jacking. Alene invitationerne til falske begiveheder eller grupper med løfter om gavekort står for 56 procent af cyber-angrebene. Dernæst kommer fup-delinger med 18 procent og den såkaldte likejacking, hvor et klik på ”like” i Facebook udløser installation af malware. Facebook er pt. brugt af tre millioner danskere.

Sitet statisticbrain.com har sat netdating under lup. Tallene viser blandt andet, at blondiner scorer højest med 32 procent efterfulgt af brunetter og sorthårede, som begge scorer 16 procent. For de giftelystne er datingsites det rette sted, for brugerne er over dobbelt så hurtige til at indgå ægteskab med en netdate, end med en livspartner de har mødt offline.

Se også:  Fuld drøn på dit netværk: Wi-Fi 6 er på skinner!

Sidste år blev der sendt en milliard digitale kameraer på markedet, men ikke i form af kompakt- eller systemkameraer, fortæller analysebureauet ABI. I stedet handler det om digitalkameraer indbygget i tablets og smartphones, som er blevet voldsomt populære på få år. Således forventer researchfirmaet IC Insights, at indbyggede kameraer i 2016 overhaler digitalkameraer, hvad angår udbredelse og ydelse. I dag er salgsforholdet mellem smartphone-kameraer og digitalkameraer 6 til 1.

Selv om Afrika kun rummer 5,6 procent af alverdens internetbrugere og en net-udbredelse på 10,9 procent, har verdensdelen en vækstrate indenfor internetbrug, som de færreste kan prale med. Ifølge den seneste opgørelse fra den nigerianske it-styrelse, NITDA, har Afrika oplevet en vækstrate på 2.357 procent. For hele verden ligger væksten i gennemsnit på 445 procent.

Se også:  QUIZ: Hvad ved du om netværk?

Trods ti år på bagen er Apples portaltjeneste iTunes stadig dominerende, når det gælder salget af digital musik, viser tal fra det amerikanske analysebureau NPD. Seneste opgørelse over det amerikanske salg fra fjerde kvartal af 2012 viser, at otte ud af ti musikkøbere foretog deres indkøb på iTunes. Samlet set sidder Apples musikportal på 63 procent af salget, mens Amazon kommer på andenpladsen med 22 procent.


TAGS
hacker-angreb
Internet
iTunes

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S