Home » Robot » I nærkontakt med de farlige isbjerge
I nærkontakt med de farlige isbjerge

I nærkontakt med de farlige isbjerge

Share

Det er ikke nemt at studere isbjerge. De smelter, flytter sig, ændrer form og er dødsensfarlige. Danske forskere arbejder nu med en ny måde at 3D-scanne isbjerge ved hjælp af en specialudviklet fjernstyret mini-ubåd. Datatid TechLifes Caspar Haarløv var med på en ekspedition i Grønland

Isbjergene er mildt sagt ikke svære at få øje på. Ilulissat i Vestgrønland ligger tæt på den største isfjord i verden, den Unesco-beskyttede Ilulissat Isfjord. Hver eneste dag sendes her i gennemsnit 70 millioner ton is ud i havet. Og isbjergene dominerer havet totalt. De påvirker strømforholdene og dyrelivet. Al havtrafik må tage hensyn til dem.

Men som bekendt stikker kun en tiendedel op over overfladen – resten er gemt under vandet. Det udgør ikke bare en lumsk fare for sejladsen. Det udgør også en kæmpe udfordring for vores viden om isbjerge: Hvor hurtigt de smelter, i hvilken retning de flyder, og hvordan de påvirker havene.

Man kan ikke studere noget, som man ikke har data på. Så hvad gør man, når man forsker i isbjerge?

Claus Melvad, som er ingeniørdocent ved Ingeniørhøjskolen Århus Universitet og arbejdspakkeleder ved Arktisk Resarch Center slog sig sammen med en af Danmarks førende eksperter i isbjerge, Daniel F. Carlson. De ville undersøge, om man kunne konstruere en undervandsrobot med det formål at scanne isbjerge under vandet og på den måde lære mere om, hvordan isbjergene egentlig ser ud.

Specialudviklet ubåd

Tre maskiningeniør-studerende fik til opgave at konstruere den såkaldte ROV med særlig henblik på at kunne 3D-scanne isbjerge. Og det, der startede som et bachelor-projekt, er nu blevet til rigtig forskning. Den originale ROV er blevet brugt på to ekspeditioner. Den seneste fandt sted i august i år i ishavet uden for Ilulissat på Grønlands vestkyst. Forfatteren til denne artikel var så heldig at kunne drage med på dette forsker-eventyr.

Se også:  Mobilen smider batteriet

Bag betegnelsen – eller forkortelsen – ROV gemmer sig ordene Remotely Operated Vehicle. Der er med andre ord tale om en specialudviklet, fjernstyret mini-ubåd. Den er blot cirka en meter lang og konstrueret som en gennemsigtig raket med hvide lodrette vinger på siden. Øverst sidder en kugle, der ligner robottens hoved, men som i virkeligheden blot er sat på senere for at kunne holde et 360-graders kamera.

Den fjernstyrede mini-ubåd er en såkaldt tethered ROV – hvilket betegner, at den styres via et kabel, der både sender data fra robotten til kontrolstationen og power og kontrolsignaler den anden vej.

Hjernen i ROV’en er en roboRIO Advanced Robotics Controller fra National Instruments, en avanceret mikro-controller. Claus Melvad forklarer om controlleren, at ”den adskiller sig fra for eksempel en Arduino (en open source udviklingsplatform, red.) blandt andet ved at have et Field Programmable Gate Array (FPGA), så den kode, man laver, bliver dannet i hardwaren. Det er elektronik, du kan programmere med software. Det tager ret lang tid at lægge et program ind i den. Til gengæld kan den bagefter køre helt utroligt hurtig – meget hurtigere end klassiske computere.”

Mikro-controlleren er bindeleddet mellem en Xbox-controller (ja, hvorfor ikke?), som betjenes af en af de studerende, og ROV’ens thrustere, som er otte små propeller, der drives af elektriske motorer, og som styrer hastighed og retning.

Det kolde vand køler elektronikken

Komponenter, der har tendens til at blive varme, er placeret tættest på vandet. To af de studerende, Robert og Johan, inspicerer ROV’en under natoptagelser ved Grønlands vestkyst.

Facebook-Cambridge Analytica dataskandalen er navnet på en skandale, der omhandlede en politikerbestilt indsamling af langt over 87 mio. identificerbare persondata. Affæren begyndte i 2012 med, at den unge post-doc psykolog Aleksandr Kogan ansat som lektor ved universitetet i Cambridge, udviklede en umiddelbart uskyldig app kaldet ”This Is Your Digital Life”, som han bl.a. demonstrerede for Cambridge Analytica.

Se også:  De sjoveste og mærkeligste gadgets på IFA

Visse politikere indså hurtigt nytteomfanget af denne app og bestilte i 2014 en undersøgelse, hvor adskillige hundredetusind Facebook-brugere deltog under løfte om, at alle oplysninger alene var til brug for et afgrænset videnskabeligt og akademisk projekt. Problemet var bare, at den måde Facebook er opbygget på, ikke blot tillod appen at indsamle personlige profiloplysninger fra de brugere, der var indforstået (inkl. tidslinje, venner osv), men også fra hele deres netværk i øvrigt.

På den måde nåede antallet af personer, der mere eller mindre frivilligt kom til at afgive personlige oplysninger, op på millioner. En del af deltagerne gav desuden appen lov til – udover at indsamle hvilke opslag, de havde liked, deres fødselsdag, nuværende bopælsby og fysiske position – at tilgå News feed, timeline og messenger-meddelelser. Og disse oplysninger gav fuldt tilstrækkeligt grundlag til, at Cambridge Analytica kunne udarbejde psykografiske profiler af deltagerne, der gav mulighed for at opstille en skabelon for hvilken form for markedsføring, der mest sandsynligt ville påvirke deltagerne til at tage en given politisk retning.

De indhentede data er angiveligt blevet brugt i forbindelse med kampagner, der involverede såvel de daværende præsident-kandidater Ted Cruz og Donald Trump som den britiske Brexit-kampagne. Affæren affødte naturligvis enorm folkelig protest, hvilket igen førte til en ophedet offentlig diskussion om politikeres og rådgiveres moral og etik. Cambridge Analytica lukkede sig selv i maj 2018.

TAGS
3d-scanner
innovation
miljø
robot

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S