Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Prisvenlig robotstøvsuger leverer intelligent rengøring i hjemmet

Roomba i3+ byder på ekstern støvbeholder, personlige rengøringsforslag, et nyt design og en væsentligt lavere pris end topmodellerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Præcis som topmodellerne iRobot Roomba i7+ og Roomba s9+ er robotstøvsugeren Roomba i3+ udstyret med Clean Base. En ekstern støvbeholder, hvor robotten automatisk tømmer sig selv for skidt, når den er fuld. Du behøver derfor ikke tænke på at skulle tømme den i flere måneder eller bekymre dig om, at robotten ikke afslutter jobbet grundet fuld støvbeholder. Roomba i3+ kører selv hen og tømmer, hvis den bliver fyldt op under en rengøring, og fortsætter så hvor den slap bagefter. Det opsamlede støv og skidt ender i en lukket AllergenLock-pose, som består af et 4-lags allergenblokerende materiale og fanger 99 % af pollen og skimmel. Clean Base fungerer også som robottens ladestation.

Snorlige rengøring

Roomba i3+ rengør målrettet og logisk i lige linjer. Den navigerer gennem flere rum og klarer såvel hårde gulvoverflader som tæpper. Hvis batteriniveauet er lavt, kører Roomba i3+ automatisk til genopladning, hvorefter den genoptager rengøringen, indtil jobbet er afsluttet.

Roomba i3+ er ydermere udstyret med et High Efficiency-filter, der fanger 99 % af pollen, skimmel, støvmider samt katte- og hundeallergener. Robottens 3-trins rengøringssystem består af Dual Multi-Surface gummibørster, som arbejder sammen for at sikre en effektiv rengøring, en specieldesignet sidebørste til rengøring langs lister og i hjørner samt 10x højere sugestyrke sammenlignet med Roomba 600-serien. Grundet den patenterede Dirt Detect-teknologi ved Roomba i3+, hvor der er ekstra snavset, og sørger her for en ekstra grundig rengøring.

Tilpasser sig til dit liv

Roomba i3+ er udstyret med et nyt design med en slidstærk, vævet struktur, der minimerer fingeraftryk og samler mindre støv. Lysringen lyser kun for at kommunikere nødvendig robotadfærd og/eller -beskeder, mens robotten rengør. Herved påberåber den sig ingen unødig opmærksomhed.

Med den redesignede iRobot Home App, powered by iRobot Genius, får du større appkontrol og en mere personlig rengøringsoplevelse. Den giver Roomba i3+ mulighed for at lære dine rengøringspræferencer at kende. Roomba i3+ vil tilbyde dig personlige forslag via iRobot Home-appen, såsom anbefalede rengøringsplaner baseret på tidligere rengøringsopgaver samt nyttige rengøringsforslag i pollensæson, og når dine kæledyr fælder meget.

Begivenhedsbaserede automatiseringer kan oprettes direkte i iRobot Home-appen. Uanset om du er på farten, på arbejde eller ude at gå en tur, kan iRobot Home-appen modtage påmindelser fra smart home-enheder, som f.eks. August Wi-Fi Smart Lock, for at vide hvornår du er væk, og derfor begynde rengøringen.

Med hjælp fra Google Assistant eller Alexa-aktiverede enheder kan du styre Roomba i3+ med din stemme. Roomba i3+ er ydermere udstyret med Imprint Link-teknologi, hvilket betyder, at den kan samarbejde med Braava jet m6 om automatisk igangsætning af gulvmopning efter endt støvsugning.

iRobot Roomba i3+ koster 5.499 kroner med Clean Base og 3.499 kroner uden. Den er tilgængelig fra slutningen af marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere