Home » Mobiltelefon » iPhone: Nu også til virksomhederne
iPhone: Nu også til virksomhederne

iPhone: Nu også til virksomhederne

Share

At iPhone er et hit blandt forbrugerne er vist ikke den
store hemmelighed. En ny applikation gør nu også den populære og nyskabende
telefon attraktiv for erhvervsfolket.

Allerede ganske kort tid efter den internationale introduktion af Apples iPhone sidste år var der i tusindvis af de populære og nyskabende telefoner i hænderne på danske brugere. Siden er flere af de store teleselskaber begyndt at tilbyde telefonerne til deres kunder.

Men i modsætning til andre såkaldte smartphones, der er baseret på Windows Mobile-, Symbian- og BlackBerry-platformene, har iPhone ikke i samme grad vundet indpas i virksomhederne. Ganske enkelt fordi, de ikke på samme måde har været integreret med virksomhedernes netværk.

Mobilbrugere stiller krav

Det laver amerikanske Sybase, der er en de helt store leverandører af mobile informationsløsninger, nu om på. Software-virksomheden har nemlig lanceret en klient til iPhone i deres meget anvendte iAnywhere Mobile Office-løsning.

“Mobilbrugere stiller i dag store krav til features, funktionalitet og udvidet adgang til personlige data. De krav tager brugerne naturligvis med på arbejdet, hvilket også betyder, at iPhone for længst har indtaget virksomhederne,” udtaler manager Frederik Bai, Sybase Danmark.

“Ind til videre har der været forskellige “work arounds” til iPhone, som har givet grå hår i hovedet for virksomheder med en mobil strategi og sikkerhedsniveau. Vi har taget konsekvensen af den stigende popularitet og ønske om at bruge iPhone i erhvervslivet og udviklet en rigtig klient, hvori alle forretningsrelevante funktioner indgår.”

Se også:  Ny iPhone i aften – her er hvad du kan forvente

Tæt på at være accepteret

Med den nye klient får iPhone-brugere mulighed for at anvende e-mail, kalender, kontakter og løse opgaver synkroniseret med virksomhedens kontaktkartotek. Dermed er det muligt både at administrere og sikre iPhones på lige fod med enheder baseret på konkurrerende styresystemer.

Birkerød-virksomheden HandStep, som blandt andet sælger Sybases device management-løsninger, ser det som en endelig accept af iPhone som en rigtig forretningstelefon:

“Med Sybases seneste tilføjelse til Mobile Office-løsningen er iPhone nu tæt på at være en accepteret enhed til brug i forretningssammenhæng, da man kan kryptere dataene på iPhone-klienten og dermed give sikker adgang til virksomhedernes kontaktkartotek,” siger administrerende direktør Morten Dolleris, HandStep.

Han peger på, at der særligt er større virksomheder, der efterspørger muligheden for at sikre de iPhones, som medarbejderne vil bruge. Men hidtil har det ikke været muligt at integrere dem fuldt i virksomhedernes administration af de mobile enheder.

Til medarbejdere på farten

Ifølge Frederik Bai henvender iPhone-løsningen sig til virksomheder, der ønsker at gøre deres mobile medarbejdere mere forrentningsrelevante i form af adgang til al PIM-data og samtidig gøre det på en sikker måde. Det betyder, at man fra central hånd kan administrere sine iPhones i virksomheden, indstille sikkerhedsniveauet, sørge for at virksomhedens data er krypteret på alle iPhones, og at man kan slette al virksomhedens data hvis en iPhone bortkommer eller går i stykker.

Se også:  Her er de 10 mest solgte smartphones i januar

“Desuden får man pushet e-mail, kalenderaftaler, kontaktpersoner og opgavelister, så man kan booke møder og besvare/videresende e-mails på farten. Helt integreret i virksomhedens mail-system,” uddyber Frederik Bai.

Han fortæller desuden, at Sybase arbejder tæt sammen med med blandt andre SAP om mobilisering af deres løsninger til mobile enheder, og herunder er iPhone selvfølgelig en del af denne løsning også. Andre ERP- og CRM-systemer vil også være mobiliserede.

iPhone mangler dog endnu en sidste funktion for at kunne integreres fuldt i virksomhederne på linje med andre styresystemer. Grundet Apples proprietære operativsystem er det endnu ikke muligt at skubbe software ud på iPhone. På andre enheder kan for eksempel opdateringer sendes til telefonerne, så software konstant er opdateret og dermed mest sikkert.


TAGS
erhverv
HandStep
iPhone
Sybase

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S