Home » Mobiltelefon » iPhone XS Max [TEST]: Afsindig lækker, men alt for dyr
iPhone XS Max [TEST]: Afsindig lækker, men alt for dyr

iPhone XS Max [TEST]: Afsindig lækker, men alt for dyr

Share

iPhone XS Max er unægtelig den bedste iPhone til dato, men den trumfer ikke igennem på alle parametre og sælges til en pris, der er helt ude af proportioner

Det er blevet dyrere at være iPhone-ejer. Især hvis du vil have det største og det bedste, du kan få. Og det er netop, hvad den nye iPhone XS Max med 512 GB repræsenterer.

Stor og stærk

At du får en hel tomme ekstra skærmplads i iPhone XS Max, sammenlignet med sidste års stormodel iPhone 8 Plus er en gevaldig opgradering, men det siger måske også bare, hvor forældet det gammel iPhone-design efterhånden var blevet.

Apple er gået all-in på skærme, der går helt til kanten, og det er ikke bare en gevinst i forhold til skærmarealet, men også i forhold til brugeroplevelsen. At Home-knappen er væk og erstattet af simple swipes på skærmen, og at fingeraftrykslæseren er erstattet af den mest effektive ansigtsgenkendelse på markedet, giver en enorm intuitiv betjening.

Det er en tung, men gennemført solid telefon. Der er glas af den mest holdbare type på front og bagside, og mobilen holder ikke bare tæt mod almindelig vand men også mod andre væsker som øl, kaffe og saltvand.

Et sandt mediemonster

At navigere på den 6,5” store OLED-skærm kan være lidt af sin sag, men kvaliteten af den kan man ikke sætte en finger på. Den har en særlig varme og en naturlighed i farverne, som konkurrenterne stadig kæmper med at matche.

Se også:  Så er den officiel: Her er den nye OnePlus 7 Pro

Og nu kan lyden endelig også følge med. Apple har forsynet mobilen med et sæt stereohøjttalere, som leverer stor og klar lyd med flot separation, så man får fornemmelsen af, at den bevæger sig langt udover mobilens fysiske rammer. Det er således en forrygende mobil til film, gaming og medieopgaver. Takket være den afsindig hurtige A12 Bionic-processor er der stort ikke nogen grænser for, hvad du kan bruge iPhone XS Max til. Selv avanceret AR kører som smurt på mobilen, der uden diskussion er den hurtigste på markedet lige nu.

Batteritiden er nogenlunde, som den plejer. Der er nok til en dag, men heller meget mere. Såvel trådløs opladning som turbo-opladning understøttes, men der følger ikke oplader med til nogen af delene.

Kameraet skuffer lidt

Kameraerne har også fået en lille overhaling, men grundlæggende set er det samme konfiguration som sidste års iPhone X. Sensoren er dog blevet hurtigere, hvilket har banet vejen for Smart HDR, en slags HDR på stero-ider, der sammensætter væsentlige flere billeder med forskellige eksponeringer for at opå bedre kontrast og stærkere farver. Funktionen – der er slået til som standard – kan være fin under vanskelige lysforhold, men den overmætter farverne lidt, og fratager derfor billederne lidt af den renhed, iPhone ellers er mester i. Så vi endte faktisk med at slå funktionen fra.

Se også:  Sony Xperia 1 [TEST]: En biograf i lommen

Derudover er der nu mulighed for at justere baggrundssløringen, når du laver portrætfotos. Det fungerer glimrende og kan være en nem måde at optimere et rodet foto. Funktionen er også tilgængelig på frontkameraet, der leverer fremragende resultater.

Video kan nu skydes i 4K, 60 fps, men der er ikke sket forbedringer af slow motion, hvilket ellers synes oplagt.

Max iPhone, Max pris

iPhone XS Max er en imponeren-de smartphone. Den er ikke den bedste på alle punkter, men samlet set leverer den en pakke, der er svær at slå. Men er den pakke så tretten tusind kroner værd? Det er svært at argumentere for, når du kan få Androids, der er stort set lige så gode til en tredjedel af prisen.

Det må være helt op til brugeren at vurdere, dog kan vi blive lidt forargede over, at du til den skyhøje pris ikke engang får den fulde oplevelse, men må gøre tilkøb for at få glæde af turboopladning og konvertering af dine kablede hørebøffer til Lightning-stik. Det er bare ikke i orden. Selvom iPhone XS Max er den ultimative iPhone, så vil den mindre iPhone XS eller den væsentligt billigere iPhone XR formentlig give mere mening for de fleste brugere.


iPhone XS Max
  • Features
  • Skærm
  • Ydelse
  • Kamera
  • Batterilevetid
  • Design
  • Pris
4

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»Ønsker du den ultimative iPhone-oplevelse, er der ingen vej udenom iPhone XS Max. Kameraet skuffer lidt, men skærm, ydelse, design og brugeroplevelse er helt i top. Den gigantiske pris er dog svær at forsvare.«

Nøgletal
Pris: 12.999 kr.
Skærm: 6,5” Super Retina HD
Processor: A12 Bionic
Kamera: 2 x12 MP, vidvinkel F1.8 + tele F2.4, 4K (60 fps), 7 MP, FHD
Batteritid: 15 timers video
Design: 208 g, 7,7 mm, IP68 cert.
Lager: 512 GB

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Apple iPhone XS Max 64GB
TAGS
iPhone
iphone XS
smartphone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S