Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apple klar med billig mini-mobil

iPhone SE har de samme kræfter som topmodellen iPhone 6S, men er mindre og væsentligt billigere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har været vant til at størrelsen på smartphones kun går én vej med  - og det er opad. Nu har Apple imidlertid valgt at gå den komplet modsatte vej.

Ikke alle var nemlig begejstrede, da de med 6'eren gik op i størrelse. Mange foretrak den mindre iPhone 5.

Apple har derfor genoplivet den snart fire gamle mobil i en opdateret udgave.

Blandt de mindste på markedet

I det ydre er den nye iPhone SE stort set mangen til iPhone 5 er - kun de matslebne kanter adskiller de to. Det betyder at vi er nede i en skærmstørrelse på 4", hvilket er noget af det absolut mindste du kan finde på en smartphone i dag. Der er anvendt en Retina-skærm, men uden den nye 3D Touch-teknologi, som findes i iPhone 6S.

Kræfter som 6S'eren

Indmaden er imidlertid den samme som i Apples seneste topmobil. Processoren er således en 64-bit A9-chip. Sammenlignet med iPhone 5S giver den dobbelt så hurtig ydeevne og tre gange så hurtig grafik - men der er så også tale om en snart tre år gammel mobil.

Da energieffektiviteten i den nye processor er større skal batteritiden være længere. Det bidrager M9 hjælpeprocessoren også til.

Wi-Fi ac samt 4G sikrer god webhastighed og mobilen understøtter også opkald via nettet.

Nyeste kamera

Kameraet i mobilen er stort set det samme som i iPhone 6S. Der er således tale om et 12-megapixel iSight-kamera med hurtig autofokus, 4K-video, slowmotion, Live Photos, 63 megapixels panoramabilleder og True Tone-blitz. Frontkameraet har Retina Flash, der gør skærmen tre gange lysere, for at man nemmere kan tage selfies i svagt lys.

iPhone SE introduceres med iOS 9 som styresystem.

Overkommelige priser

Den vil være tilgængelig i space grey, sølv, guld og rosaguld. Priserne vil være 3.699 kroner for en model med 16 GB og 4.599 kroner for en model med 64 GB. Den kommer på markedet i USA og en række andre lande fra d. 31. marts. Danmark er ikke med i denne runde. Vi følges med Albanien, Andorra, Bahrain, Belgien, Bosnien, Bulgarien, Estland, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Grækenland, Guernsey og en hel masse andre lande, som må vente til starten af april for at få den i butikkerne.

Mobilen ledsages af en række tilbehør, herunder læder-etuier i sort og natblå til 329 kroner samt Lightning Docks i metalliske overflader med matchende farver til 399 kroner.

Apple iPhone SE. Apple iPhone SE.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere