Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

IoT skræddersyet til erhvervslivet

Internet of Things er i voldsom vækst, men på trods af, at konceptet om de forbundne enheder grundlæggende er det samme uanset, om du er privat bruger eller virksomhed, er der en verden til forskel på de teknologier, der skal drive kommunikationen. Alt om DATA har besøgt leverandøren af Danmarks første landsdækkende IoT-netværk til erhvervslivet.

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som koncept er der ikke noget nyt i begrebet Internet of Things. Allerede for mere end 25 år siden begyndte vi så småt at tale om det intelligente køleskab, der evnede at give besked om, at mælken var blevet sur og automatisk kunne tilføje en liter sød på familiens digitale indkøbsseddel.

Dette og andre lignende scenarier hørte jeg levende beskrevet af amerikanske forskere under et besøg på IBM’s researchcenter i Almaden syd for San Francisco i starten af 90’erne.

Dengang havde konceptet imidlertid endnu ikke fået et navn, og for den almindelige forbruger var internettet stadig stort set ukendt, lige som det var det for langt de fleste virksomheder.

Som bekendt ser virkeligheden ganske anderledes ud i dag, og det kan være endog særdeles svært for den yngre generation at fatte, hvorledes vores hverdag så ud i en tid uden globalt netværk, men med drejeskivetelefon, telefax og skrivemaskine som de vigtigste kommunikationsmidler.

Mange penge at spare med IoT

Indtil nu har Internet of Things – IoT – mest været profileret i forhold til den private forbruger, der i stadig højere grad oplever sin bestand af gadgets koblet sammen i et fælles univers. Men som det er tilfældet med så mange andre teknologier – f.eks. droner – ser erhvervslivet hurtigt mulighederne.

Således også med Internet of Things, der nu for alvor er begyndt at boome inden for især logistik- og transportverdenen, hvor sporing af gods og containere er det helt essentielle punkt på den digitale dagsorden.

Men også inden for mange andre områder, blandt andet energioptimering- og overvågning, er der et kæmpepotentiale ved anvendelse af IoT. Til forskel fra den private forbruger, hvor teknologien i høj grad handler om behagelighed og komfort, er der i industri- og virksomhedssegmentet nemlig store penge på spil i forbindelse med proces- og forretningsoptimering.

For en shippingvirksomhed er det således et klart konkurrenceparameter at vide præcis, hvor hver eneste container befinder sig på et hvert givent tidspunkt.

To kunder med fokus på optimering

Siden IoT Denmark for alvor åbnede for salget af Sigfox-løsninger for et års tid siden, er kundelisten vokset støt. To kunder, der har været med fra starten, er Manawell Technologies og Lyngby-Taarbæk Kommune, der begge har implementeret IoT-løsninger, som har hjulpet med at ressourceoptimere i form af økonomisk effektivisering og optimering af arbejdsgange.

Lyngby -Taarbæk Kommune benytter Sigfox-teknologien ved at implementere trackere i en række af kommunens biler. De opsamlede data har blandt andet været med til at dokumentere en overkapacitet af biler i forhold til det faktiske behov. Med denne viden har det således været muligt at foretage en ressourceoptimering og skære ned i antallet af biler.

Manawell Technologies er en konsulent- og softwarevirksomhed, der hjælper virksomheder med at forstå deres kunder gennem data. De har benyttet IoT Denmarks Sigfox-teknologi og IoT GPS sensorer til at observere bevægelsesmønstre hos turister på besøg i København.

Et fire dages studie blev designet med det formål at skabe overblik over udfordringer og muligheder for, hvordan turisterne kunne få en bedre oplevelse og mulighed for at opleve mere af Københavns potentiale.

Forskellen på LoRa og Sigfox

De to mest udbredte teknologier til erhvervsmæssig anvendelse af IoT er LoRa og Sigfox. Begge er skræddersyet til små mængder data, der skal kunne transmitteres sikkert under alle tænkelige forhold. Begge har den store sikkerhedsmæssige fordel, at de ikke benytter IP-adresser. LoRa gateways – der skydes ind mellem enhederne og LoRa serverne – benytter dog IP-adresser.

LoRa er at sammenligne med LAN, hvilket vil sige, at det består af et autonomt lokalnetværk i specifikke områder som f.eks. Aarhus uden standardiseret roaming til andre LoRa-netværk. LoRa er heller ikke landsdækkende i Danmark, hvorfor IoT Denmark med Sigfox har det eneste dedikerede managed, landsdækkende IoT-netværk til såvel erhvervslivet som det offentlige.

På verdensplan opererer Sigfox i fire adskilte regioner, der tilsammen dækker globalt. Her i første halvår af 2018, bliver det muligt at kommunikere på tværs af disse segmenter således, at der reelt bliver tale om transparent, global dækning.

Første landsdækkende netværk

Den kvikke læser vil måske spørge, hvorfor det først er nu, at IoT boomer inden for erhvervslivet, når vi i virkeligheden har haft et verdensomspændende internet i årevis. Svaret er, at internettet ikke altid er den bedste løsning til denne type af kommunikation og, at det faktisk først er nu, et dedikeret IoT-netværk er klar på global basis.

På det område er flere aktører klar med løsninger – blandt andre LoRa samt Sigfox – og fælles for begge er, at de bygger på en teknologi, der er skræddersyet til effektiv og sikker transport af små datapakker under alle tænkelige forhold.

I Danmark anvendes LoRa som oftest inden for det offentlige, mens Sigfox mere henvender sig til det private erhvervssegment. Derfor er der tale om to teknologier, der mere komplementerer hinanden end er konkurrenter til hinanden.

I hvert fald ifølge Kenneth Jahn Andersen, der er direktør for IoT Denmark, som her i landet har eksklusivitet på salg af Sigfox-løsninger og netværk. Han fortæller således, at LoRa typisk anvendes lokalt på kommunebasis, mens Sigfox er landsdækkende med antenner i hele landet.

Mange erhvervsmæssige muligheder

De erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder for IoT er mangfoldige. Som eksempel kan nævnes, at den danske producent af vandmålere, Kamstrup, har taget Sigfox-teknologien til sig i forbindelse med fjernaflæsning af forbrug. Det samme har ISS, der på sigt ser store muligheder i ressourceoptimering.

Via sensorer er det f.eks. muligt ikke blot at monitorere, hvor ofte et lokale benyttes, men også anvendelsesgraden af de enkelte skriveborde i et storrumskontor og tilrettelægge rengøringen derefter. Facility Management er dog kun et af de store anvendelsesområder. Transport- og logistikbranchen er et andet, og snart vil alle containere eksempelvis være forsynet med en IoT-enhed.

Men vi vil ikke kun se passive enheder, der fortæller om en given position. Således er der allerede udviklet GPS-enheder med temperaturprober, der er godkendt af den internationale luftfartsorganisation IATA, hvilket betyder at godshandleren aktivt kan gribe ind, hvis der f.eks. modtages en temperaturalarm.

Af andre anvendelsesområder kan nævnes overvågning af CO2-forurening i byer og indeklima i f.eks. skoler, temperaturovervågning i køkkener og kantiner, fjernovervågning af vindmøller, monitorering af fyldningsgraden i affaldscontainere således, at tømningsrutinerne optimeres, samt ikke mindst alarm om vandlækager. Alene i Danmark registreres der mere end 100.000 vandskader, som løber op i milliarder.

Kæmpevækst i erhvervsmæssig IoT

”Lige nu har vi en udendørs geografisk dækning på 99,7 procent og en såkaldt Light in-door dækning på 87,2 procent. Det vil sige indendørs i almindeligt kontor- og virksomhedsbyggeri, mens vi ikke umiddelbart kan nå ned i dybe kældre. I de 22 største danske byer kan vi oven i købet præstere en Light in-door dækning på 91 procent”, fortæller Kenneth Jahn Andersen og føjer til, at man, når det gælder placering af antenner, har indgået et samarbejde med TDC.

En undersøgelse fra analysefirmaet Gartner dokumenterer, at interessen for IoT er enorm. Således estimeres det, at antallet af enheder i 2020 globalt vil være vokset til 30 milliarder.

iot2 ”Anvendelsen af IoT skal være nemt og sikkert, lige som virksomhederne skal være sikret et robust netværk under alle forhold”, siger Kenneth Jahn Andersen, der er direktør for IoT Denmark.

Godt nok vil en stor del befinde sig i konsumsegmentet, men ikke desto mindre anslår 76 procent af alle større virksomheder, at IoT er kritisk for deres strategi, mens 48 procent ser IoT som et vigtigt redskab til at optimere deres forretning, og 63 procent siger, de med IoT allerede nu har oplevet markant større indtjening.

Om IoT Denmark

IoT Danmark A/S driver Sigfox-netværket i Danmark – det første landsdækkende og globale netværk dedikeret til Internet of Things. Virksomheden er stiftet i 2015, hvor man gik i samarbejde med Sigfox. Teknologien bygger på den åbne EU 868 frekvens, som ikke kommer i udbud eller på auktioner.

Alle har adgang til den, og Sigfox har lavet selve specifikationerne til netværket. I 2016 trådte en række private investorer til, og i 2017 var man så langt med at udbygge det landsdækkende net, at salg af ydelser og produkter begyndte. Når det gælder virksomhedernes interface ud mod de opsamlede data, har man et samarbejde med både teknologiplatformene Amazon 360, Microsoft Azure og IBM Watson Blue Mix.

IoT-netværk helt uden IP-adresser

Hver gang en enhed med en IP-adresse viser sit ansigt på internettet, åbnes der potentielt endnu en dør for hackerne. Især når det gælder IoT-enheder i forbrugersegmentet, som ukritisk langes over disken enten helt uden prækonfigureret sikkerhed eller med et password, der er lige så nemt at gætte som datoen for juleaften. Således er der mangfoldige eksempler på, at eksempelvis babyalarmer og andre konsumgadgets har været benyttet af hackere til at lægge websider og services ned.

Et dedikeret IoT-datanetværk til erhvervslivet som f.eks. Sigfox, adskiller sig imidlertid på en række områder fra det traditionelle internet. Et af de helt væsentlige parametre er, at der ikke benyttes IP-adresser, og at data som standard er krypteret hele vejen fra den enkelte IoT-enhed via skyen til modtageren.

Dermed elimineres en række af de sikkerhedsrisici, der truer på IP-baserede og ikke krypterede netværk. Hvordan data så behandles, når de er pakket ud og indlæst til behandling i virksomhedens egne systemer, er en helt anden snak.

Fordelene ved Ultra Narrow Band

Der er flere opkoblingsmuligheder for en IoT-enhed, og hver især har deres styrker. Eksempelvis er mobilt bredbånd velegnet til tunge data, f.eks. videoovervågning, mens Bluetooth med fordel kan anvendes i et SmartCity koncept. Ulemperne ved disse teknologier er dog, at mobilt bredbånd grundet roaming kan blive en kostbar affære, mens rækkevidden for Bluetooth er ganske begrænset.

Til gengæld er et Ultra Narrow Band som f.eks. Sigfox, der benytter den åbne EU 868 MHz frekvens, både robust og økonomisk, lige som det kræver meget lidt strøm. Batterilevetiden i en Sigfox IoT-enhed tælles derfor i år i stedet for i måneder. Samtidig er brugerfladen særdeles enkel, og alle enheder kan prækonfigureres således, at det er nemt for slutbrugeren at aktivere dem.

Med en Sigfox-enhed er det muligt at afsende 140 og modtage 4 meddelelser på op til 12 byte om dagen. For sammenligningens skyld kan nævnes, at en GPS-koordinat fylder 6 byte. Transmissionshastigheden er 100 bit i sekundet, og rækkevidden på nettet er 100 km. I Danmark er der dog kun 15 km mellem antennerne uden for bymæssig bebyggelse og maksimalt 10 km i bymæssig bebyggelse.

I områder uden for landets grænser, hvor der eventuelt ikke er Sigfox-dækning, er det muligt at skifte over til 2G, 3G eller 4G, lige som det er muligt at benytte satellittransmission. Det gør kommunikationssikkerheden ekstremt høj, lige som det er væsentligt at nævne, at Sigfox-teknologien er særdeles modstandsdygtig mod både naturlige signalforstyrrelser og bevidst jamming.

Én aftale gælder hele verdenen

”Udover den teknologiske styrke er en af de helt store fordele ved at benytte Sigfox-netværket, at prisen for en given løsning er den samme uanset, hvor i verden du befinder dig. Det vil sige, at du som global virksomhed ikke behøver shoppe rundt, idet de enkelte udbydere, som der bortset fra England kun findes en enkelt af i hvert land, ikke underbyder hinanden.

Her i Danmark har vi således indgået en eksklusivaftale med Sigfox, der ikke alene giver den nævnte fastpris fordel, men også betyder, at vi kan indgå en global EU-kontrakt med kunden – også juridisk – under dansk lovgivning”, siger Kenneth Jahn Andersen.

Han føjer til, at Sigfox i dag er repræsenteret med netværk i 42 lande verdenen over, især Europa, USA, Latinamerika og Australien. Målet er at dække 60 lande i løbet af indeværende år. Det eneste sted, man ikke rigtig er repræsenteret, er Østeuropa.