Home » Erhverv » IoT skræddersyet til erhvervslivet
IoT skræddersyet til erhvervslivet

IoT skræddersyet til erhvervslivet

Share

Internet of Things er i voldsom vækst, men på trods af, at konceptet om de forbundne enheder grundlæggende er det samme uanset, om du er privat bruger eller virksomhed, er der en verden til forskel på de teknologier, der skal drive kommunikationen. Alt om DATA har besøgt leverandøren af Danmarks første landsdækkende IoT-netværk til erhvervslivet

Som koncept er der ikke noget nyt i begrebet Internet of Things. Allerede for mere end 25 år siden begyndte vi så småt at tale om det intelligente køleskab, der evnede at give besked om, at mælken var blevet sur og automatisk kunne tilføje en liter sød på familiens digitale indkøbsseddel.

Dette og andre lignende scenarier hørte jeg levende beskrevet af amerikanske forskere under et besøg på IBM’s researchcenter i Almaden syd for San Francisco i starten af 90’erne.

Dengang havde konceptet imidlertid endnu ikke fået et navn, og for den almindelige forbruger var internettet stadig stort set ukendt, lige som det var det for langt de fleste virksomheder.

Som bekendt ser virkeligheden ganske anderledes ud i dag, og det kan være endog særdeles svært for den yngre generation at fatte, hvorledes vores hverdag så ud i en tid uden globalt netværk, men med drejeskivetelefon, telefax og skrivemaskine som de vigtigste kommunikationsmidler.

Mange penge at spare med IoT

Indtil nu har Internet of Things – IoT – mest været profileret i forhold til den private forbruger, der i stadig højere grad oplever sin bestand af gadgets koblet sammen i et fælles univers. Men som det er tilfældet med så mange andre teknologier – f.eks. droner – ser erhvervslivet hurtigt mulighederne.

Se også:  Sony VPL-PHZ10 [TEST]: Enorm lysstyrke

Således også med Internet of Things, der nu for alvor er begyndt at boome inden for især logistik- og transportverdenen, hvor sporing af gods og containere er det helt essentielle punkt på den digitale dagsorden.

Men også inden for mange andre områder, blandt andet energioptimering- og overvågning, er der et kæmpepotentiale ved anvendelse af IoT. Til forskel fra den private forbruger, hvor teknologien i høj grad handler om behagelighed og komfort, er der i industri- og virksomhedssegmentet nemlig store penge på spil i forbindelse med proces- og forretningsoptimering.

For en shippingvirksomhed er det således et klart konkurrenceparameter at vide præcis, hvor hver eneste container befinder sig på et hvert givent tidspunkt.

To kunder med fokus på optimering

Siden IoT Denmark for alvor åbnede for salget af Sigfox-løsninger for et års tid siden, er kundelisten vokset støt. To kunder, der har været med fra starten, er Manawell Technologies og Lyngby-Taarbæk Kommune, der begge har implementeret IoT-løsninger, som har hjulpet med at ressourceoptimere i form af økonomisk effektivisering og optimering af arbejdsgange.

Lyngby -Taarbæk Kommune benytter Sigfox-teknologien ved at implementere trackere i en række af kommunens biler. De opsamlede data har blandt andet været med til at dokumentere en overkapacitet af biler i forhold til det faktiske behov. Med denne viden har det således været muligt at foretage en ressourceoptimering og skære ned i antallet af biler.

Se også:  James Bond er blevet digital

Manawell Technologies er en konsulent- og softwarevirksomhed, der hjælper virksomheder med at forstå deres kunder gennem data. De har benyttet IoT Denmarks Sigfox-teknologi og IoT GPS sensorer til at observere bevægelsesmønstre hos turister på besøg i København.

Et fire dages studie blev designet med det formål at skabe overblik over udfordringer og muligheder for, hvordan turisterne kunne få en bedre oplevelse og mulighed for at opleve mere af Københavns potentiale.

Forskellen på LoRa og Sigfox

De to mest udbredte teknologier til erhvervsmæssig anvendelse af IoT er LoRa og Sigfox. Begge er skræddersyet til små mængder data, der skal kunne transmitteres sikkert under alle tænkelige forhold. Begge har den store sikkerhedsmæssige fordel, at de ikke benytter IP-adresser. LoRa gateways – der skydes ind mellem enhederne og LoRa serverne – benytter dog IP-adresser.

LoRa er at sammenligne med LAN, hvilket vil sige, at det består af et autonomt lokalnetværk i specifikke områder som f.eks. Aarhus uden standardiseret roaming til andre LoRa-netværk. LoRa er heller ikke landsdækkende i Danmark, hvorfor IoT Denmark med Sigfox har det eneste dedikerede managed, landsdækkende IoT-netværk til såvel erhvervslivet som det offentlige.

På verdensplan opererer Sigfox i fire adskilte regioner, der tilsammen dækker globalt. Her i første halvår af 2018, bliver det muligt at kommunikere på tværs af disse segmenter således, at der reelt bliver tale om transparent, global dækning.

TAGS
erhverv
internet of Things
IoT

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S