Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

IoT indtager nye brancher i Danmark

Danske virksomheder bruger i stadig stigende grad internetopkoblede enheder, og det er ikke kun it-virksomhederne, afslører teleselskab.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Smarte IoT-løsninger stormer frem i Danmark – både i store og mindre virksomheder. Mere overraskende er det, at det langtfra kun er virksomheder, som i forvejen er it-tunge, der nu satser på den nye teknologi.

Telenor, der leverer IoT-løsninger til en lang række af virksomheder i Danmark, fortæller til AOD PRO, at det er noget, som i øjeblikket sker over hele linjen af virksomheder. Men specielt et segment er stærkere repræsenteret end andre.

Stigning inden for industrien

”Stigningen ser vi især inden for industrivirksomheder, som digitaliserer et produkt, der har været på markedet længe med henblik på at gøre det mere effektivt. Det kan også være nye produkter, der løser industrispecifikke behov,” forklarer erhvervsdirektør i Telenor Mikkel Kruse og fortæller samtidig, at de partnere, teleselskabet arbejder sammen med, ofte er teknologivirksomheder, men ikke altid:

”Vi ser også en del scenarier, hvor vi arbejder med veletablerede virksomheder, som ikke er inden for teknologiverdenen.”

Erhvervsdirektør i Telenor Mikkel Kruse. Erhvervsdirektør i Telenor Mikkel Kruse.

Internet-forbundne enheder, ofte kaldet for IoT-enheder, er ikke noget helt nyt begreb, men teknologien har bredt sig kraftigt det sidste år, og det skyldes flere ting. Først og fremmest er der nu en vis modenhed i teknologien. Men også udbredelsen af 5G-nettet betyder meget. Det sikrer, at enhederne rent faktisk kan kobles op til internettet uden at skulle have en kablet forbindelse for at undgå en dårlig trådløs forbindelse.

Mindre komplekst

”I takt med at teknologien er blevet modnet, skræller vi kompleksiteten væk ved tydeligt at forklare, hvad de enkelte virksomheder får ud af at anvende IoT i deres forretning eller ud mod kunderne. Det gør, at vi ser øget efterspørgsel på at hjælpe kunderne i gang med nye projekter,” siger Mikkel Kruse og fortsætter:

”Det er klart, at 5G kan være en drivkraft, fordi 5G ofte forbindes med IoT. I takt med at kundernes IoT-behov kræver større mængder af data, bliver 5G mere relevant, men kunderne starter typisk med andre netværksteknologier.”

At vi er helt i begyndelsen af rejsen med IoT betyder også, at der er et potentiale, der endnu er næsten uberørt, og det betyder, at det næsten kun er fantasien der sætter grænser for, hvad IoT kan gøre for danske virksomheder, forklarer han.

”Mængden af enheder, som vi forbinder til internettet, stiger eksplosivt, både nu og i fremtiden. Vi er stadig i den spæde start, og det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser for, hvor og hvordan IoT kan bruges. Så fremtidens IoT vil potentielt kunne findes overalt på tværs af mange typer virksomheder,” mener Mikkel Kruse.

17 millioner enheder

Det er nogle af årsagerne til, at Telenor nu også øger satsningen på IoT-løsninger over for deres kunder. Teleselskabet har samlet 200 IoT-specialister for at kunne øge fokus på dette spæde område i hele verden.

Telenor skriver i en pressemeddelelse, at selskabet på nuværende tidspunkt har etableret mere end 17 millioner forbundne enheder i mere end 190 lande - og blandt kunderne er Volvo, Verisure og Grundfos.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere