Home » GPS » Invoxia GPS-tracker [TEST]: Find dine ting, hvis de forsvinder
Invoxia GPS-tracker [TEST]: Find dine ting, hvis de forsvinder

Invoxia GPS-tracker [TEST]: Find dine ting, hvis de forsvinder

Share

Der er nok mange af os, der på et eller andet tidspunkt i vores liv har mistet vores flybagage (forhåbentlig blot for en kort stund), en cykel, bil, campingvogn eller andet. Og hvor ville det være rart, hvis man kunne spore det. Det kan Invoxia Roadie GPS-tracker sørge for – så længe du befinder dig i EU

Invoxia Roadie-trackeren er på størrelse med en lang lighter og er både let med blot 30 g og elegant i udseendet. Når du har placeret den i eller på den ting, du gerne vil kunne finde, så kan du downloade Invoxia GPS-appen til din smartphone (både Android og iOS) og efter en problemløs sammenkobling, kan du nu holde styr på, hvor trackeren og dermed din ting er.

Se også:  Guide: Tag bedre fotos med din mobil - her er 5 gode apps

I appen kan du oprette et Geo-fence – det vil sige særlige zoner, hvor du vil blive informeret via din app, hvis trackeren forlader eller ankommer til denne specificerede zone. Du kan også få løbende tracking-informationer og få et signal fra trackeren. Der er ikke live-tracking, men den udsender et signal hver femte minut. Det virkede altsammen problemfrit, og trackeren viste stor nøjagtighed i, hvor vi havde placeret den.

Noget der dog også adskiller denne tracker fra andre modeller er, at den bruger Wi-Fi-netværkslokationsteknologier samt Sigfox-netværket, der bliver benyttet af IOT-enheder. Der er 99,7 % dækning via dette netværk i Danmark, og det findes i 42 forskellige lande (se https://www.sigfox.com/en/coverage). Der medfølger 3 års abonnement til Sigfox-netværket, og derefter skal du punge op med ca. 99 kroner pr. år (køb er muligt i appen).

Se også:  Elgato Stream Deck MK.2 [TEST]: Genveje lige ved hånden

Med tre år inkluderet er der masser af tid til at finde ud af, om Invoxia-trackeren er uundværlig for dig, og abonnementsprisen ligger også under mange andre professionelle trackere. En anden fordel i forhold til trackere, vi tidligere har testet, er, at den kan genoplades via USB, og der er op til 6 måneders batterilevetid. Den er desuden brugbar både i kolde og varme omgivelser, da den har et temperaturområde på -20° C til 60° C. Det største minus er, at trackeren desværre ikke er vandtæt. Producenten kommer senere med en version (til kæledyr), der er vandtæt.


Invoxia GPS-tracker
4.5

Sammenfatning

Pris: 740 kroner (fra invoxia.com/dk eller 1200 kr. fra danske webshops)

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
app
Gadget
gps-tracker

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S