Home » Software » Brug Google til at forberede en fest
Brug Google til at forberede en fest

Brug Google til at forberede en fest

Share

Du kan anvende Google Docs-skabeloner til at designe, skrive og udsende invitationer til din næste fest. De inviterede kan svare online, så du nemt kan se, hvem der kan komme

Med gratis Google Docs-skabeloner (også kaldet forme) er det nemt at skrive og designe flotte invitationer, få dem sendt ud og få styr på, hvem der kommer.
I skabelonerne er der felter, hvor folk kan skrive deres navn og svare Ja, Nej eller Måske til din invitation.

Du sender invitationen via e-mail, og når en modtager åbner sin invitation, ser han eller hun invitationsteksten, som du har skrevet, og et link til svaret.
Når gæster klikker på linket, bliver de ført til en internetside, hvor de kan fortælle dig, om de kommer eller ej. Du kan tjekke svarlisten når som helst for at se, hvem der kommer, og hvem der har måttet melde fra. Du skal have eller oprette en Google-konto for at kunne bruge invitationsværktøjet.

[pt id=’2024084′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Datatids bedste tipFør du sender invitationerne ud skal du sende en testinvitation til dig selv for at sikre at alt ser ud som du vil have det.”‘]

Datatids bedste tipFør du sender invitationerne ud, skal du sende en testinvitation til dig selv for at sikre, at alt ser ud, som du vil have det.

1 Vælg invitationens udseende

Klik ind på http://drive.google.com, og log ind. Klik på den røde ”Create”-knap. Herefter klikker du på knappen ”Theme: Plain” og vælger blandt de viste temaer. Vi har valgt White Poppies. Klik på temaet for at vælge det og herefter åbner det. Klik på ”Apply” for at vælge det.

[pt id=’2024085′ size=’large’ link=’file’]

 

Skriv detaljer om din invitation i boksene i skabelonen. Boksen med teksten “Untitled form” bruges til invitationens titel. I boksen nedenunder skrives selve invitationen. Her skal du skrive alt, hvad du ønsker at fortælle om arrangementet: anledningen, hvad der skal ske, hvorfor du gerne vil se modtageren osv.

[pt id=’2024086′ size=’large’ link=’file’]

 

Klik på redigeringsknappen ud for “Sample Question1” (blyantsikonet til højre på siden), og i rullemenuen ved ”Question Title” vælger du ”Text”. Nu kan du stille det første spørgsmål, ”Angiv dit navn”. Sæt flueben ud for ”Make this a required question”. Klik til sidst på “Done”.

[pt id=’2024088′ size=’large’ link=’file’]

 

Klik på ”Sample Question 2” og på redigeringsknappen. Skriv “Question Title” og “Help Text”. Sæt “Question Type” til “Multiple choice”, så der kan vælges en ud af flere muligheder. Skriv valgmulighederne Ja, Nej og Måske. Vælg ”Make this a required question”. Klik på “Done”.

[pt id=’2024089′ size=’large’ link=’file’]

 

Når modtagerne svarer på din invitation, ser de en besked fra dig. For at lave denne besked skal du klikke på knappen ”More Actions” og vælge ”Edit conformation”. Skriv en venlig besked. Hvis de skal kunne se, hvor mange andre der har svaret, skal du klikke ud for ”Publish response summary”. Klik ”Save”.

[pt id=’2024090′ size=’large’ link=’file’]

 

Send invitationen ved at klikke på knappen ”Email this form”. I dialogboksen indtaster du derefter e-mail-adressen for hver person separeret med komma. Det er bedst, at modtagerne ser invitationen på en webside, så fravælg ”Include form in the email”. Klik på ”Send” for at sende.

[pt id=’2024091′ size=’large’ link=’file’]

 

Se svarene på invitationen ved at gå ind på http://drive.google.com. Klik på din skabelon. Dens navn er den titel, som du gav invitationen. Når du klikker for at åbne skabelonen, viser der sig et regneark med en liste over svar. Kolonnerne rummer svar på de spørgsmål, du stillede.

[pt id=’2024092′ size=’large’ link=’file’]

 

Nu er der styr på invitationerne, så du kan koncentrere dig om at planlægge festen. Din invitation ser flot ud, og du har sendt den til alle dem, du vil invitere. Det bedste af det hele er, at du altid kan tjekke regnearket for at se, hvor mange der har tilmeldt sig. Tilbage er bare at sige: God fest!

[pt id=’2024093′ size=’large’ link=’file’]

 


TAGS
Google Docs
Guide
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S