Home » Internet » Sådan bliver fremtidens internet
Sådan bliver fremtidens internet

Sådan bliver fremtidens internet

Share

Internettet ændrer sig, og nutidens topteknologi er morgendagens historiske fodnote. Vi ser på det, vi har i vente.

Teknologien ændrer sig så hurtigt, at det er svært at huske, hvor slemt vi før havde det. Internetadgangen i Danmark lettede ikke rigtig, før midten af 1990’erne, kun få af os havde bredbånd før 2001, og der var intet 3G-mobiltelefonnet før omkring 2004.

Google blev grundlagt i 1998, Facebook og Filckr i 2004, YouTube i 2005 og Twitter i 2006. I dag er det umuligt at forstille sig livet uden dem, og der er ingen tegn på, at tempoet falder.

Det internet, vi får i 2020, vil stort set ikke have noget til fælles med det, vi har i 2011 – fra den information, vi henter, til de enheder, vi bruger til at koble på.

Kan vi forudsige, nøjagtig hvordan det kommer til at se ud? Det kan vi med ret stor sikkerhed afvise, men vi kan allerede nu se spirerne og finde et par af de retninger, som branchen må følge for at få det til at ske.

Alt skal være på

Hvis du tror, at internettet har travlt i dag, tager du fejl. Den aktuelle internetbefolkning på 1,7 milliarder forventes at overstige fem milliarder i 2020 – og vi taler ikke om mennesker.

Alt fra fjernsyn til det berømte gamle internetkøleskab bliver koblet op. Det er umuligt i øjeblikket, fordi vi skal bruge mange, mange flere ip-adresser (internet protocol), end det nuværende ipv4-system tillader.

Ipv4 har plads til fire milliarder ip-adresser, og ifølge medskaber af
internettet og Google-evangelist Vint Cerf bruger vi de sidste i foråret 2011.

Den nye ipv16-standard har kapacitet til »340 billioner billioner billioner« unikke ip-adresser, siger Cerf. »Ifølge teorien løber vi ikke tør, i hvert fald ikke før jeg er død.«

Overgangen til ipv16 er afgørende af flere årsager. Bortset fra at den frigiver en masse internetadresser, forbedrer den netsikkerheden og gør livet nemmere for routerne. Den er desværre ikke bagudkompatibel med ipv4, og net, der kører ipv16, vil derfor ikke kunne tale med net, der kører den ældre protokol.

Desktopmaskiner, smartphones, bærbare og routere understøtter generelt ipv16, men mange internetudbydere og firmanetværk er ikke gået over til den endnu. I forbindelse med dette spørgsmål har 6UK (www.6uk.org.uk) sat fokus på den truende krise og opfordret virksomhederne til at handle.

»Den største række ændringer i internettets historie finder sted i dag,« siger Cerf. »Ændringen i adresseomfanget, ændringen i domænenavnenes sprog, indførelsen af digitale signaturer i domænenavnesystemet, indførelsen af end to end-kryptografi i adgangen til internetbaserede tjenester. Det bliver en enorm forandring inden for nettet.«

Fremkomsten af cloud computing har sat os i stand til at outsource lager og applikationer til fjerne servere, og den tendens fortsætter ikke blot, den accelererer:

Gartner Research forudser, at cloud computing i 2012 vil fylde så meget, at en ud af fem virksomheder ikke vil eje en eneste it-enhed.

Flyt op i skyen

Vores e-mail, billeder og arbejdsdokumenter er ofte allerede henvist til cloud computing, og underholdningen følger efter.

Der er masser af video on demand-tjenester på nettet, men streaming i stedet for downloading ser ud til at blive fremtidens teknologi: Det er den løsning, der bliver brugt af Netflix i USA og iPlayer i UK, og Apple forventes snart at afsløre en streaming-udgave af iTunes (hvilket kan forklare, at man bygger et datacenter til flere milliarder dollars i North Carolina).

Det at købe noget online vil i stigende grad betyde, at man køber adgang til det. Man ejer det slet ikke.

Spil flytter måske også op i skyerne. En tjeneste, der hedder OnLive (www.onlive.com) lover konsolkvalitet med minimal hardware. Det vil man opnå ved at lave beregninger i foretagendets datacentre og streame resultaterne til en lille ”mikrokonsol”.

OnLive er en seriøs virksomhed. Den hævder at have 200 ansatte, og dens investorer omfatter Warner Brothers og BT (British Telecom). Den kan fås i USA, og den ser ud til at vokse hurtigt.

Cloud computing bliver særlig vigtig, efterhånden som smartphones og andre mobile enheder bliver de foretrukne platforme til de fleste af vores onlineaktiviteter.

Telefoner har endnu ikke tilstrækkeligt med kraft eller lagerkapacitet til applikationer på desktopniveau, og de modeller, der kommer frem, er, hvad Microsoft kalder ”tre skærme”.

Tre skærme

Med Steve Ballmers ord er dette »en oplevelse, der spænder over pc’en, telefonen, tv’et og cloud computing«.

Fremover gemmer man ikke hele sin computerverden på en desktop-pc, man gemmer den i skyen og får adgang til den via den enhed, man tilfældigvis har inden for rækkevidde.

[pt id=’2013623′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Google TV er måske ikke fremtidens fjernsyn mend et er internetleverance med stor sandsynlighed.”‘]

Der er nogle ting, som en stor desktopmaskine med noget nær garanti altid er bedre til end en smartphone, herunder datainput, men der er ingen grund til, at applikationen skal installeres, eller at data skal isoleres til ens egen harddisk.

Man forventer, at smartphones overgår salget af pc’er i 2013, og med Googles cloudbaserede OS Chrome i horisonten bliver cloud computing meget vigtig i de kommende 10 år.

Ifølge Pew Internt og American Life Project kan de fleste mennesker i 2020 se frem til »at få adgang til softwareapplikationer online og dele eller tilgå information ved hjælp af at fjerne servernetværk i stedet for primært at være afhængige af værktøjer og information, der ligger på deres individuelle personlige computere.«

Det er alt sammen meget spændende, medmindre man er internetudbyder. Vores appetit på onlinevideo er enorm, og den vokser. BBC’s iPlayer leverer syv petabyte (7.000 terabyte) video om måneden, og YouTubes båndbredde er anslået til at være på 126 petabyte om måneden.

Networking from Crisco forudser, at video vil tegne sig for 90 procent af internettrafik til forbrugere og 64 procent af al mobil internettrafik i 2013.

Microsoft mener, at onlinevideo ikke er kvik nok, og selskabets løsning er adaptive streaming.

Microsoft kalder det smooth streaming. I modsætning til traditionel streaming, hvor forbindelseshastigheden bliver tjekket en gang (hvis den overhovedet bliver tjekket), overvåger adaptive streaming konstant ens internetforbindelse.

Hvis den bliver overbelastet, falder bitraten til noget, ens forbindelse kan håndtere. Når forstoppelsen letter, stiger bitraten. Det virker udmærket, også ved overførsler i stor skala, og du kan se det i aktivitet på www.smoothhd.com.

Problemet med adaptive streaming er, at den stadig bruger den gamle klient/servermodel, hvor serveren overfører data til en direkte over hele internettet.

Skaberen af BitTorrent (BT), Bram Cohen, har en anden ide, der bruger peer to peer-net til at levere streamingvideo. Cohen talte ved NewTeeVee-konferencen i 2010, og han lovede »cirka fem sekunders latens fra det tidspunkt, indholdet går ud, til det bliver vist på folks maskiner«.

[pt id=’2013621′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intels Visual Computing Institute eksperimenterer med grænseflader der efterligner virkeligheden.”‘]

Intels Visual Computing Institute eksperimenterer med grænseflader, der efterligner virkeligheden.

Kom med i sværmen

Ligesom BitTorrent bruger Pheon swarming i stedet for traditionel download. Mens man downloader en fil, bliver de dele, man downloader, delt med andre. I teorien burde man få hurtigere download ved at koble sig til en i nærheden i stedet for til en fjern server.

Se også:  Borgmester frygter kaos i Helsingør kommune: Stadig forbud mod Google i skolerne

Det er en teknologi, der virker bedst ved populære filer, og hvis du er hyppig torrent-bruger, ved du, at nye, populære torrents bliver downloadet lynhurtigt, mens de mere sjældne kravler af sted. Det vil sige, at swarming er bedst til store begivenheder såsom nyligt frigivne film, sportsbegivenheder og koncerter.

For at få adgang til den slags tjenester med høj båndbredde skal man have hurtigt bredbånd. Får vi den superhurtige tjeneste, som regeringen lover os?

Trefor Davies er teknisk direktør og medstifter af internetudbyderen Timico. »Myndighedernes problem er enormt, og det ville være meget nemt for dem at beslutte, at den eneste måde, de kan nå i mål på, er at satse på BT’s hjælp,« siger han.

Han gør opmærksom på, at i betragtning af, at BT har tilbudt at leve op til regeringens finansiering på 830 millioner pund og levere 90 procent superhurtig bredbåndsdækning i 2017, »kommer det udsagn fra en virksomhed, der hævder at have 99 procent bredbåndsdækning, og det får en til at spekulere over, hvad man mener med ’90 procent højhastighedsbredbånd.«

Davies tror, at den eneste måde, man kan få hurtig bredbånd i hele England, består i at inddrage lokalsamfundene.

»Der er nogle ting, som lokalsamfundene kan lave for at gøre det nemmere og billigere at rulle fibernet ud.

For eksempel skal virksomheder som BT betale op til 10 pund pr. meter for at få lov til at køre kabler over privat jord. Det er en rar lille indtægtskilde for jordejerne.

Gennemsnitslængden for fibre i Eden Valley er omkring 20 kilometer pr. lokalsamfund. Det er en stor udgift, som BT har indbygget i omkostningerne.«

Jordejerne kan give afkald på disse indtægter til fordel for lokale organisationer og dermed gøre udrulningen af fibre rentabel.

Bliv mobil

Vores 3G-telefonnet blev ikke lavet med tanke på data, og hvis du nogensinde har kæmpet med at downloade en e-mail på et uoverstigeligt 3G-signal, ved du, at netværkene allerede døjer med at følge med.

»Jeg har en anelse om, at det er kommet bag på netværksoperatørerne, at efterspørgslen er steget så meget,« siger Davies. »Operatørerne arbejder på en toårig planlægningshorisont. Hvis de møder uventede kapacitetsproblemer, kan de ikke altid ordne dem hurtigt.«

To initiativer ville hjælpe. Frigiv 800MHz-frekvensbåndet, når de analoge signaler bliver slukket i 2012, og netværksoperatørerne opgraderer til LTE (Long Term Evolution), der ofte bliver kaldt 4G. Der vil gå flere år, før LTE bliver udbredt, og derfor hænger vi på 3G i hvert fald indtil 2015.

Der er en anden mulighed: HSPA+ (High Speed Packet Access Plus) – en opgradering til eksisterende 3G-net, der i teorien kan levere downloadhastigheder på 42Mbps. Den er ikke så stabil eller så hurtig som LTE, men flere operatører i England overvejer den.

Behovet for mobile data stiger voldsomt, og vi er nødt til at gøre noget. Neteksperter melder allerede om overbelastning, men problemerne er ikke jævnt fordelt. Nogle tilfælde af overbelastning ses i bestemte områder, andre tilfælde finder sted på bestemte tidspunkter.

I en undersøgelse, der er blevet foretaget af telefirmaet Amdocs, meldte 20 procent af de adspurgte om »alvorlig overbelastning«, og kun 37 procent sagde, at deres net kørte fint. 40 procent af de adspurgte sagde, at ”båndbreddefråsere” bidrog til problemet.

Vi skal forvente at betale mere for mobiladgang eller at få flere begrænsninger for, hvad man kan og ikke kan. »O2 (engelsk mobilselskab, red.) forudser en stigning på flere hundrede procent i båndbreddekrav i løbet af de næste få år … Tallene hænger ikke sammen,« siger Davies.

»Mobile operatører skal skaffe penge til at betale for den nye infrastruktur, og derfor ser de på innovative prismekanismer. Det er ikke kommet frem til forbrugerne endnu, men vi bliver varmet op til det.«

En sådan mekanisme kunne være Dynamic Spectrum Access, en form for elektronisk auktion, hvor man indtelefonerer bud på båndbredde.

Den gode nyhed er, at et sammenbrud ikke er nært forestående, fordi de virkelige båndbreddefråsere snarere er 3G-dongler end smartphones. »Jeg tror ikke, at mobile applikationer vil udløse det samme krav til båndbredde som fastnet, men man skal aldrig sige aldrig,« siger Davies.

»Min HTC Desire HD understøtter allerede 720-pixels hd-video, men branchen skal få styr på batterilevetiden, før vi ser seriøst høje hastigheder fra håndholdte enheder.«

Når det sker, bliver mobil båndbredde sandsynligvis et eksklusivt produkt. Hvis du vil have hurtig, stabil forbindelse i myldretiden eller i områder med overbelastning, må du betale mere for det.

[pt id=’2013622′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”OnLive lover os spil i konsollkvalitet selvom beregningerne foregår på afstand.”‘]

Farvel til browseren?

Det lyder paradoksalt, men mens softwaren flytter online, bliver selve browseren mindre vigtig. Data bliver i stigende grad leveret til og modtaget fra en række af applikationer på et væld af enheder, der alle har en indbygget browser.

Det kan man se ske i sociale netværk. Meget af Twitters, Facebooks og Flickrs trafik kommer fra applikationer: mobiltelefonapplikationer; desktopsoftware med eksportfunktioner til sociale medier; selvstændige fotouploadere; desktopwidgets; browserbaserede enheder, der kombinerer flere net i et enkelt browservindue og så videre.

Det er den samme historie med YouTube, der leverer video til nettet, mobiltelefonbrowsere, fjernsyn og applikationer til mobiltelefoner og iPad. De modtager ikke kun uploads fra YouTubes website, men også fra kameraer, camcordere og spil.

Nøglen til disse applikationer er api’et (application programming interface). Api’er bliver brugt af udviklere til at få data fra eller putte data ind i onlinetjenester. For eksempel gør Twitters api det muligt for tredjepartsapplikationer at udveksle data med Twitter.

Men api’et er kun en del af billedet. Data skal også leveres i et format, der er nemt at bruge og nemt at kombinere med andre kilder. Det betyder i stigende grad åbne standarder såsom html5.

Html5 og Flash

Det burde være enkelt at designe til nettet. Hvis det var statisk, ville man bygge det i html eller css. Sådan er det ikke længere.

Den frembrydende html5-standard klarer også animation, video og effekter, og blandt andre Apple tror, at den vil udkonkurrere Flash.

Se også:  Skyens fordele skal forbedre it-infrastruktur i virksomheder

Apple har måske ret. Html5 gør mange ting, der før krævede plugins eller enkeltstående software, herunder video, lokalt lager og vektortegning – og i modsætning til Flash er det en åben standard, der producerer søgemaskinevenligt indhold.

Html5 er langtfra færdig, og der vil gå nogen tid, før den er lige så attraktiv for udviklerne som Flash.

Den mangler Flashs evne til at skrive en gang og køre hvor som helst, idet forskellige browsere har inddraget dele af html5 på forskellig vis, og den mangler de fremragende forfatterværktøjer, som Adobe har brugt år på at forfine.

I det lange løb forventer vi dog at se mere og mere indhold i html5 snarere end i Flash, og meget af det vil bruge Adobe-værktøjer. Html5 har en særlig interessant trumf i baghånden: mikrodata. Det sætter designerne i stand til at markere indhold, og Google understøtter det allerede.

Googles Rich Snippets bruger mikrodata til at hente den relevante information om et website og vise det i søgeresultaterne. Den information kunne være oplysninger om en restaurants madstil, indholdet af en anmeldelse, kontaktdetaljer eller andet, der kan udtrykkes som tekst eller et link. Metadataene er maskinlæsbare, og folk som Tim Berners-Lee finder maskinlæsbare metadata meget spændende.

I 1999 sagde han: »Jeg har en drøm om nettet, hvori computere er i stand til at analysere alle data på nettet – indhold, links og transaktioner mellem folk og computere … De daglige mekanikker bag handel, bureaukrati og vores hverdag bliver håndteret af maskiner, der taler til maskiner.«

Visioner for fremtiden

På Intels Visual Computing Institute (VCI) i Saarbrücken arbejder forskerne med det, der kan blive den næste generation af grænseflader, ved at kombinere registrering af bevægelse, fotorealistisk computergrafik og 3D-navigation. Kan vi forvente 3D-grænseflader i den nærmeste fremtid?

»Svaret er et kvalificeret ja,« siger Hans-Christian Hoppe, der er direktør på VCI. Han medgiver, at »i slutningen af 1990’erne endte virtual reality i kategorien ”en løsning, der søger et problem”, og det var desværre ikke nogen særlig elegant løsning.

Man kan drage en parallel til tablet-enheder. De har eksisteret i mange år og i mange fremtoninger, men det var først, da brugeroplevelsen levede op til forventningerne, at enhederne fik succes.«

Hoppe siger, at vi nærmer os det punkt med de såkaldte immersive interfaces. »Hardwaren er blevet udviklet, især for mobile enheder. Det er imidlertid ikke det væsentligste spørgsmål. Sociale net har udviklet sig fra at være et modelune til at imødekomme folks behov … Immersive virtuelle verdner kan nu ligne en naturlig forlængelse af fænomener som Facebook.

Pludselig kan al denne teknologi blive nyttig. Gennemtrængende netopkobling og ydelse er vigtig, og det gælder også processorkraft og energieffektivitet,« siger Hoppe.

[pt id=’2013621′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Google Goggles’ visuelle søgning giver en forsmag på fremtiden: kameraer der fortæller hvad du ser på.”‘]

Google Goggles’ visuelle søgning giver en forsmag på fremtiden: kameraer, der fortæller, hvad du ser på.

Men teknologien skal følges op af nytænkning. »Alt, hvad vi har i dag, er videreudviklinger af velkendte 2D-grænseflader. Det, vi har brug for, er en ensartet metode til at interagere med et blandet 2D/3D-miljø, der er nemt at forstå, let at bruge, og som ikke stiller store krav til menneskets evne til at sanse og bevæge sig.«

Vi er før blevet lovet 3D-internet, men Intels vision er ikke klodsede avatarer, men realistiske, raytracede billeder, der bliver leveret i realtid. Vi nærmer os det punkt, hvor vores hardware og net er hurtige nok til at levere varen. Det vil vise sig, om vi vil have den, men når det gælder teknologi, er det sjældent nogen skade til at have flere muligheder at udforske.

Teknologier, der lovede at ændre verden, men som ikke kunne klare opgaven.

Masser af penge og spandevis af blæk er blevet spildt på teknologi, der virkede futuristisk i øjeblikket.

Kan du huske VRML? I 1990’erne lovede virtual reality markup language at give os et 3D-web, vi kunne gå rundt i, men det blev aldrig til noget. Det skyldtes navnlig beskeden hardware og langsomme forbindelser.

Pc’er med modemopkobling kunne ikke levere realistisk 3D i realtid. Det så rædsomt ud, det var langsomt og kunne højst kaldes en gimmick.

Stemmegenkendelse var en anden fiasko. Enheder som smartphones har simpel stemmestyring, og den er indbygget i Windows Vista og Windows 7, men vi styrer stadig vores computere med fingrene, ikke med stemmebåndene.

Teknologien var god, men den var ikke helt så god, som reklamerne hævdede. Den blev solgt som en gennemført erstatning for skrivning, ikke som en teknologi til meget specifikke opgaver. Og i England døjede programmerne med regionale dialekter.

Så var der portalerne. Tanken var, at i stedet for det åbne internet skulle vi tilbringe tiden inde i bevogtede miljøer såsom CompuServe, AOL og MSN. Det kom der ikke noget ud af, men i de seneste par år har et nyt bevogtet miljø, Facebook, tiltrukket folk i et antal, som portalerne i 1990’erne kun kunne drømme om.

Kommer Facebook til at lide samme skæbne som sine forgængere? Det tyder historien på: Facebook er det nye MySpace, der var det nye Friendster, der var det nye Classmates.com og så videre. I dag virker Facebook uovervindelig, men det gjorde Friends Reunited også for 10 år siden.

[pt id=’2013620′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”AOL troede at vi ville bruge tiden i portaler snarere end på det åbne internet. Den model har Facebook genoplivet.”‘]

AOL troede, at vi ville bruge tiden i portaler snarere end på det åbne internet. Den model har Facebook genoplivet.

Fremtiden er ikke kun rosenrød. Jo flere mennesker der bruger internettet, desto flere forbrydere vil der være.

Forbryderne bruger også internettet. Symantecs årlige Global Internet Security Threat Report har allerede påvist »en forskydning i ondsindet aktivitet til udviklingslande«.

I 2009 overhalede Brasilien Tyskland og blev den tredjemest flittige leverandør af ondsindet onlineaktivitet. Som Symantec udtrykker det: »Ondsindet aktivitet synes at stige i lande, der oplever hurtig vækst inden for bredbåndsinfrastruktur og forbindelser.« De aktiviteter omfatter ikke blot phishing, spam og anden upassende opførsel på lavere niveau.

Myanmar (det tidligere Burma) var næsten fuldstændigt offline i november 2010 på grund af et omfattende angreb. Lignende angreb har ramt systemer i Estland og Georgien, og fremkomsten af ormen Struxnet – malware, der er udviklet til at ramme Siemens-controllere, som bliver brugt på elværker – viser, at infrastrukturerne kan være sårbare over for angreb.

Pentagon har oprettet en Cyber Command, der skal koordinere elektroniske operationer. Den britiske forsvarsminister, Nick Harvey, siger, at »konsekvenserne af et veltilrettelagt og veludført angreb på vores kritiske net kan blive katastrofale«.

Hans kommentarer svarer til dem, der er kommet fra direktøren for GCHQ, Ian Lobban. Han sagde til International Institute of Strategic Sudies, at »vi har set brugen af cyberteknikker fra den ene nation mod den anden føre til diplomatisk og økonomisk pres«. Han afviste at gå mere i detaljer, men bemærkede, at den britiske regerings systemer bliver udsat for angreb 1.000 gange om måneden.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”] [/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”] [/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Cloud
fremtid
Google TV
html5
onlive

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S