Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Intels nye cpu-generation og fremtiden

Intels 11. generation af processorer – med tilnavnet Rocket Lake – er på vej ud i pc’erne. Efter Rocket kommer Alder, Raptor og Meteor. Hvad skal vi forvente af cpu-fremtiden?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har kigget intenst på krystalkuglen og skuet mod himlen, vi har pirket til kabyer (hvad det så skal betyde), vi har drukket masser af kaffe – i to smagsvarianter – og vi har funderet over kometernes væsen. Og så er der jo også raketter. Hvis det forekommer dig at være klart som blæk, kan vi afsløre, at vi taler om de seneste syv generationer af desktop-processorer fra Intel, som alle har én ting til fælles: De er produceret ved hjælp af en variant af Intels 14 nm-proces-teknologi.

Den nye 11. generation af cpu’er, kendt som Rocket Lake, har omtrent lige så meget til fælles med 14 nm-litografien hos Broadwell og Skylake, som de seneste SpaceX-raketter har til fælles med rumfærgen. Men det er en lang periode for et firma, der plejede at rose sig af at skifte mellem nye arkitekturer og formater hvert år. Derfor flytter vi varmesprederen til side og dykker ned i den underliggende arkitektur for at finde ud af, hvad der får Rocket Lake til at fungere.

Ice Lake blev lanceret i 2019 og omfattede kun mobile processorer, men den er vigtig for forståelsen af rationalet bag Rocket Lake.

Intel er ikke færdig endnu, og selvom Broad-well til desktops hurtigt blev fejet ind under gulvtæppet for at give plads til Skylake i 2015, er der lovende fremtidige cpu’er på vej fra Intel. Vi gennemgår det, vi ved om Alder Lake og den kommende 12. generation af cpu’er – plus det, der kommer bagefter. Med andre ord: Spænd sikkerhedsselen, og forbered dig på en tur til månen. 

Hvis man skal forstå Rocket Lake, må man gå tilbage til Ice Lake, Intels 10. generations mobile processorer, der officielt blev lanceret i slutningen af 2019. Efter en forsinket lancering af den første generation af 10 nm-Cannon Lake-cpu’er i 2018 (nej, vi tæller ikke rigtig Core i3-8121U med) gik Intel tilbage til tegnebrættet for at forfine den 10 nm-proces, der allerede var to år forsinket. Resultatet var en temmelig potent arkitektur, der udsprang af en 10 nm-proces, som kæmpede bravt for at nå de ønskede ydelsesniveauer. Selv i dag, hvor vi for nylig har set lanceringen af den serverfokuserede Ice Lake SP, er der tydeligvis nogle vanskeligheder.

Pæn indeni: Intels 11. generations Rocket Lake-processorer er den ultimative øvelse i kompromiser. Nydeligt og tæt arrangeret.
Den bedste og kvikkeste af Ice Lake-laptopchipsene nåede en maksimal clockhas-tighed på 4,1 GHz. Det var Core i7-1068NG7, der er en 28 watt-enhed; den mere udbredte Core i7-1065G7 var en 15 watt-konfigurerbar TPD-chip, som toppede mindre imponerende på 3,9 GHz. Det er måske endnu mere bekymrende, at de mobile chips tilbød et maksimum på fire kerner, mens Hyper-Threading tilbød otte threads. Dengang Skylake var det store nummer, kunne det måske have været tilstrækkeligt, men angrebet fra AMD’s Ryzen-cpu’er fik den slags tamme konfigurationer til at virke langt mindre imponerende.

En nm fra eller til?

Nvidias RTX Ampere-gpu’er bruger en udvidet 10 nm-node. 

Hvis man ikke får udbyttet, nytter det ikke at have en 10 nm-node.

Det, der oprindelig begyndte som en grov målestok for transistortæthed og procesteknologi, er blevet forvandlet til et markedsføringsbegreb. Intel har tidligere (korrekt) bemærket, at dets 14 nm-teknologi var “bedre” end mange af de konkurrerende løsninger. TSMC ramte ved siden af skiven med sin 16 nm-node, som man senere omdøbte til 12 nm, fordi det så bedre ud (med nogle mindre forbedringer).

Hvis vi ser fremad, kommer der talrige produktions-nodes fra en række firmaer. Intel har SuperFIN og Enhanced SuperFIN 10 nm-nodes, der formodes at konkurrere med 7 nm-nodes fra Samsung og TSMC. Problemet består i at afgøre, hvilken 7 nm-node vi faktisk taler om.

Samsungs 10 nm-node lander mellem Intels 14 nm og 10 nm-nodes. Man sælger også 7LPP og anden generations 7LPP, mens en speciel 8N (udvidet 10 nm) i øjeblikket er i brug til Nvidias RTX Ampere-gpu’er. 5 nm 5LPE gennemgik allerede risikoproduktionen i 2018, og produkterne må snart være på vej i handelen.

TSMC har flest projekter i gang med N7FF-, N7P-, N7FF+-, N6- og N5-nodes, der alle er i produktion. De forskellige nodes er optimeret til strøm eller ydelse, og N7FF+, N6 og N5 understøtter alle EUV-lag (Extreme Ultraviolet). Apples M1- og A14-chips bruger TSMC’s N5-node.

For enhver virksomhed vil lavere node-tal i det store og hele være at foretrække, men hvis man prøver at sammenligne TSMC N7 med Intel Enhanced SuperFIN, ender man med langt flere nuancer.

I sidste ende er det et spørgsmål om tæthed, clockhastighed og strømegenskaber, for ikke at tale om udbytte – som Intel har lært, er en 10 nm-node med rædsomt udbytte ikke synderlig anvendelig (R.I.P., Cannon Lake).

Mens Intel arbejdede på at forbedre sine eksisterende 14 nm-desktoptilbud for med tiden at nå frem til otte-kerne- og ti-kerne-chips, baksede firmaet stadig med Ice Lake og 10 nm. Man besluttede at tilbageportere cpu-arkitekturen bag Ice Lake til 14 nm, og det medførte en række vanskeligheder. Sunny Cove-cpu-kernerne i hjertet af Ice Lake blev udviklet og fremstillet ud fra en 10 nm-node; en tilbagevenden til 14 nm ville medføre langt større chips, for ikke at tale om forskellene i litografi mellem 10 nm og 14 nm. På trods af kompleksiteten besluttede Intel imidlertid at gå videre.

Resultatet er Cypress Cove-cpu-arkitekturen. Den tager mange elementer fra Sunny Cove og tuner sagerne til 14 nm, højere kernetal og højere clockhastigheder. Og større strømforbrug. Bortset fra HEDT-chips (high-end desktop) som i9-7980XE med 18 kerner er Rocket Lake en af de mest strømslugende chips, Intel nogensinde har lavet.

Cpu-kernerne var ikke det eneste, som trængte til en overhaling. Intels 14 nm-cpu’er brugte tidligere Gen 9- eller Gen 9.5- grafikløsninger. Tilbage i 2015 kan Gen 9 måske have været i orden, men den kan ikke følge med i 2021. Selv Gen11-grafikken hos Ice Lake var mangelfuld, og Intel gik et skridt op til den nyeste Gen12 Xe Graphics til Rocket Lake. Det indebar tillige tilbageportering af Xe Graphics fra 10 nm Tiger Lake (efterfølgeren til Ice Lake) til 14 nm. Her blev det imidlertid nødvendigt at gå på kompromis. Mens Tiger Lake har op til 96 EU’er (Execution Units) i de hurtigste konfigurationer, er Rocket Lake begrænset til blot 32 EU’er – det er et smerteligt, men ubetinget nødvendigt kompromis.

Sunny Cove-arkitekturen har leveret mange af funktionerne hos Cypress Cove.

Tilbage i størrelse

Den største ulempe ved at tilbageportere både cpu- og gpu-arkitekturerne til en ældre proces er størrelsen. Intel havde ikke afsløret officielle die-størrelser for chippen, men cpu-snushaner var ikke sene til at lette på låget og måle die-størrelsen på Rocket Lake.

Den forrige generations Core i9-10900K (Comet Lake) leverede 10 cpu-kerner og 24 gpu-EU’er og målte omkring 206,1 mm2. Core i9-9900K i 2018 havde otte kerner og målte 180,3 mm2, og i7-8700K fra 2017 med seks kerner fyldte blot 153,6 mm2.

Som kontrast til disse tal vender i9-11900K tilbage til et design med otte kerner, men med en størrelse på 276,4 mm2  – 34 procent større end tiende generations-enheden, selvom kerneantallet er mindre. Endnu værre er det, at sammenlignet med 9900K med otte kerner er den nye chip 53 procent større. Noget af det skyldes ganske vist, at den har lidt mere gpu-styrke, men det er altså den pris, Intel har måttet betale for beslutningen om at tilbageportere.

Cypress Cove-CPU-Arkitektur

Den gode nyhed er, at tilbageportering betyder, at Intel omsider kan forlade den gamle Skylake-cpu-arkitektur fra 2015. Rocket Lake er den første nye desktop-arkitektur fra Intel, siden to år før AMD annoncerede Ryzen – og det føles som en evighed. Intel siger, at Rocket Lake leverer op til 19 procent højere IPC (Instructions Per Cycle) end Skylake, men individelle fremskridt kan variere. Her er en oversigt over de opdateringer, Intel indførte med Sunny Cove, der i store træk er den samme som Cypress Cove.

Først øgede Intel cachens størrelse og dens effektivitet. L1-datacache gik fra 32 KiB til 42 KiB og øgede set-associativity fra ottevejs til 12-vejs. Set-associativity forbedrer en caches effektivitet og hitrater, idet den gør, at cachen bedre kan håndtere hukommelsesadresser, som ellers ville lappe over hinanden. L2-cachen skiftede fra firevejs til ottevejs, og den kan være større, afhængig af produktet. De fleste Skylake-desktopafledninger brugte en 256 KiB L2-størrelse, idet Skylake-X-afledninger (HEDT) dog havde en cachestørrelse pr. kerne på 1 MB (og 16-vejs set-associative). Rocket Lake lander midtvejs med en L2-cachestørrelse på 512 KiB.

Bortset fra cacherne er forskellige buffere og andre elementer også større. Micro-op-cachen håndterer 2,25 K-indlæg eller 50 procent mere end den gamle 1,5 K UOP-cache. L2-translation-lookaside-bufferen (TLB) steg også fra 1.536 til 2.048 indlæg. Out-of-order-eksekveringsvinduets størrelse gik fra Skylakes 224 til 352 med Ice Lake, in-flight-belastninger blev forbedret fra 72 til 128 indlæg, og in-flight-stores voksede fra 56 til 72 indlæg.

Man udvidede også front-enden, der gik fra fire til fem instruktions-allokeringer og fra otte til ti eksekveringsporte. L1-cachen fik fordoblet store-båndbredden, der er fire AGU’er (Address Generation Units) imod tre hos Skylake, og dobbelt så mange store-operationer er tilgængelige pr. cyklus. Med henblik på at hjælpe alle ydelsesområder har Intel også indført uspecificerede forbedringer af branch-prediction.

Endelig har Sunny Cove og Cypress Cove fået tilføjet nogle nye instruktioner. De omfatter AVX-512, DL Boost for AI Inference og fordoblet top-gennemløb for AES-NI-instruktioner (kryptografi). Et større virtuelt adresseområde til hukommelse (57 bits, tidligere 48) er også  understøttet.

Bland alle disse komponenter sammen, og man får 19 procent IPC-forbedring. Platformen har også nogle nye funktioner såsom PCIe Gen4-support til det primære grafikslot og det første M.2-slot. Officiel support til hukommelseshastighed er nu udstrakt til DDR4-3200 (men vi har dog kunnet opnå tilsvarende hastigheder så langt tilbage som til Skylake). Og sidst, men ikke mindst: Bredden af interfacet mellem cpu og PCH (Platform Controller Hub, også kendt som chipsæt) er blevet fordoblet med et otte-lane-DMI 3.0-link i stedet for et fire-lane-link.

Intel har ikke været så meddelsom angående ændringer i grafikarkitekturen, og faktisk ser Xe Graphics, også kaldet Gen12 Graphics, ud til i høj grad at bygge på den eksisterende Gen11-Ice Lake-gpu. Det er dog stadig et stort skridt fremad fra den gamle Gen 9.5-desktopgrafik.

Den mest bemærkelsesværdige opgradering i gpu-afdelingen er skiftet fra 24 EU’er til 32, et minimum på 33 procent mere computerkraft, men de underliggende EU’er rummer nogle forbedringer, der burde øge ydelsen yderligere. Clockhastighederne er også højere, cirka 100 MHz, men det betyder ikke stort.

Problemet er, at selv hvis det nye UHD Graphics 750 fordobler ydelsen hos UHD Graphics 630, vil det ikke være tilstrækkeligt til de fleste spil. Gpu’er som GTX 1050, der for os er i underkanten til gaming, er stadig adskillige gange hurtigere end UHD 630, og det betyder formentlig mindst to gange hastigheden hos UHD 750.

Det ved Intel heldigvis, og firmaet ved også, at desktop-brugere ikke er meget for ydelsen hos integreret grafik – det overlader de til OEM’er og systembyggere, der vil spare på gpu’en og holde priserne nede. I stedet for at prøve at konkurrere med dedikerede gpu’er, som man ikke kan matche, har Intel fokuseret på andre egenskaber: Grafikmotoren omfatter HEVC-, VP9- og SCC-kodere, som understøtter op til 4K60 HDR, og hardware-accelereret AV1-dekoder-support for 4K60.

Grafikopdateringerne kommer ikke nødvendigvis til at sætte gamingverdenen i brand, men de bør i det mindste gøre gavn i forbindelse med mediestreaming.

Comet Lake Core i9-10900K målte 206,1 mm2, og den fik vredet 10 cpu-kerner ind sammen med 24 gpu-EU’er.

I mellemtiden er i9-11900K gået tilbage til blot otte kerner, men den fylder alligevel 276,4 mm2.

Intels Core i9-9900K fra 2018 var betydelig mindre end nutidens 11. generations i9-11900K.

Rocket Lake er et strømslugende væsen, men ikke så slem som HEDT i9-7980XE med 18 kerner.

Tiger Lake har op til 96 EU’er i sit hurtigste bud, mens Rocket Lake blot har sølle 32.

Kan du mærke kraften?

Med tilbageporteringen af arkitektoniske opdateringer følger et andet problem: strømforbrug. Intel plejede at være langt foran AMD, når det gjaldt cpu-strømkrav, men det er gået ned ad bakke med desktop-cpu’er siden 2017. Core i7-8700K og de tidligere to generationer af Core i7’er havde alle en maksimal TDP på 95 watt. Det burde stige med overclocking, men selv ved 5,0 GHz havde i7-8700K en tendens til at ende under 150 watt. Det ændrede sig med 9900K, sagerne blev værre med 10900K, og situationen er bestemt ikke blevet bedre siden 11900K.

Nominelt har 11900K en officiel TDP på 125 watt og med en PL2-score (Power Level 2) på 250 watt. Det betyder, at hvis bundkortet følger de nøjagtige grænser, burde cpu’en være i stand til at bruge op til 250 watt i en tidsperiode, der er defineret som tau – 56 sekunder i dette tilfælde. I praksis ignorerer mange entusiast-bundkort (Z490/Z590) den slags begrænsninger og kører løs ved PL2 i det uendelige – eller indtil køleren giver op.

Visse belastninger kan gå videre end de officielle PL2-niveauer, især applikationer, som gør solid brug af AVX-512-instruktioner. Vi har set strømforbrug ved standard-clock på op til 300 watt under stresstest. På trods af den større die-størrelse og det større overfladeareal til køling førte det også til temperaturer på op til 100 grader. Det er heldigvis snarest et skrækscenario (Prime95), og det er prisen for at tilbageportere til 14 nm og derefter køre ved 4,8 GHz på otte Cypress Cove-kerner.

Det er også værd at bemærke, at Intel yderligere har forfinet sine opportunistiske boost-algoritmer. Rocket Lake omfatter Turbo Boost 2.0, der tillader frekvenser på op til 5,1 GHz. Turbo Boost Max 3.0 tilføjer yderligere 100 MHz på de hurtigste to kerner, op til 5,2 GHz. Thermal Velocity Boost sætter en enkelt begunstiget kerne i stand til at nå op på 5,3 GHz eller alle kerner på op til 4,8 GHz, forudsat at cpu-temperaturen forbliver under en tærskel på 70 grader.

Endelig er der Adaptive Boost Technology (ABT), som minder meget om AMD’s Precision Boost Overdrive. Det er en form for dynamisk overclocking, men den krænker ikke cpu-garantien. 

Desværre er ABT kun til rådighed på de dyreste Rocket Lake-chips – 11900/K/KF/F. ABT kan virke, så længe cpu’en holder sig under 100 grader og arbejder sammen med de andre boost-teknologier. Den er ofte slået fra som standard i bundkortets BIOS, men det er der ingen grund til – det er “gratis” ydelse.

Core i7-8700K og de to tidligere generationer af Core i7 havde en maksimal TDP på kun 95 W – Rocket Lake har en langt mere glubende appetit.

På trods af Rocket Lakes mange opdateringer kan den stadig ikke slå AMD’s Zen 3-arkitektur i de fleste benchmarks.

En uheldig begyndelse

Set under ét lyder alle opdateringerne til Rocket Lake forrygende, hvis det ikke lige var for den stride 14 nm+-proces. Slutresultatet er ikke ret imponerende. AMD’s Zen 3-arkitektur fører i de fleste benchmarks, og Intels redning er, at mens der er mangel på chips, fastholder firmaet en solid lagerkapacitet. I øvrigt er prisen 50 dollar højere end Comet Lake.

Der er én formildende omstændighed i det faktum, at Core i7-11700K har den samme otte-kerner/16-thread-konfiguration som 11900K, blot med en smule lavere clickhastigheder – og uden ABT. Men det kan manuel overclocking indhente, hvis man har mod på det.

Vi har nævnt, at Rocket Lake minder meget om Broadwell-lanceringen, og det skyldes, at Alder Lake forventes senere i år. Vi får to nye desktop-cpu-arkitekturer i år! Men lad os dæmpe entusiasmen ved at bemærke, at Alder Lake skifter til en ny sokkel, LGA1700 – ingen opgraderinger til brugere af Comet Lake eller Rocket Lake.

Hvis man har en otte-kerner-cpu som i7-9700K eller bedre i sin pc, bør man måske droppe Rocket Lake helt.

Velkommen til Alder Lake

Intel har ikke været gavmild med arkitektoniske detaljer om de kommende Alder Lake-processorer, men vi ved, at der er planer om en komplet serie af desktop-chips. Alder Lake udgør Intels første fuldt udstyrede hybrid-x86-processor – den anden, hvis man regner Lakefield med, men denne bliver meget bedre.

Hybrid-cpu-design er ingen nyhed. ARM har lavet big.Little i 10 år nu, og den er stort set standard for moderne smartphone-processorer. Intel er naturligvis ikke ARM, og x86-kerner er gerne lidt mere komplekse end selv de større ARM-kerner med højere ydelse. Det er måske delvis grunden til, at Intel kalder sit bud på hybrid-cpu’er “Big-Bigger.”

Lakefiel brugte en enkelt stor kerne (Sunny Cove, den samme som i Ice Lake) med fire mindre strømsparende Tremont-kerner. Hagen ved Big-Bigger er, at alle cpu-kernerne skal understøtte det samme instruktionssæt. Alder Lake tager det, der begyndte med Lakefield, og katapulterer det ind i den nyeste teknologi. De højtydende cpu-kerner bruger den nye Golden Cove-arkitektur, mens de mindre kerner bruger Gracemont-arkitektur. Den hurtigste konfiguration vil understøtte op til otte af hver type kerne, men det er kun begyndelsen. Golden Cove er alt i en-efterfølgeren til Sunny Cove, Willow Cove og Cypress Cove. Den understøtter Hyper-Threading på de “større” kerner, der burde matche Rocket Lake med en otte-kerner/16-thread-konfiguration. Gracemont-kernerne understøtter ikke SMT, men burde levere fremragende strømbesparelser på baggrund af en endelig maksimumkonfiguration på 16 kerner og 24 threads.

Der kommer også mange variationer med lavere specifikationer og forskellige antal store og små kerner. Det vil medføre interessante muligheder, og scheduling i operativsystemet og hardwaren bliver en kritisk faktor for ydelsen. Det er sikkert derfor, Intel gik i gang med Lakefield – man vil bane vejen for fremtidige enheder. Ifølge rygterne vil den laveste konfiguration kun have to store kerner (to-kerner/fire-threads); der kommer også en fire-kerner/otte-threads-konfiguration med blot fire store kerner. Modeller med seks eller otte store kerner kommer med nul, to, fire, seks eller otte små kerner.

Hybriddesignet er ikke den eneste store ændring hos Alder Lake. Den vigtigere updatering er, at den vil bruge en opdateret version af Intels 10 nm-proces, som har fået navnet Enhanced SuperFIN. Den burde give en markant forbedring af chipstørrelse og strømegenskaber i forhold til Rocket Lake. Der forlyder endnu intet om clockhastigheder eller IPC, men da Intel i øjeblikket halter bagefter AMD, forventer vi, at man vil sætte alle sejl til.

Alder Lake vil føre andre teknologier et skridt videre forbi AMD: Det bliver den første forbruger-cpu, der understøtter både PCIe Gen5 og DDR5-hukommelse – det siger rygtet i hvert fald. Det er muligvis vigtigst for servere og arbejdsstationer, og det når måske ikke frem til alle cpu’er eller bundkort, men det vil vise sig. 

Mange søer nu og i fremtiden

Intel ser aldrig kun én generation frem. Her er et hurtigt overblik over alle de søer, vi kan forvente at se i det næste par år

Tiger Lake-H: Fire-kerne-modellerne blev lanceret i 2020, men otte-kerner-TGL-H burde komme meget snart, måske mens du læser dette. Hvorfor dropper Intel ikke bare Rocket Lake og giver os Tiger Lake på desktoppen? Det ved vi ikke, men vi ser frem til at teste den hurtige mobile løsning snart.

Raptor Lake: Dette bliver efterfølgeren til Alder Lake, men med en forfinet og optimeret arkitektur. Den forventes sent i 2022, og dens funktionssæt og sokkel skal svare til ADL, og den vil derfor fortsætte med at køre på LGA1700-kort.

Meteor Lake: Dette bliver Intels første 7 nm-cpu, men der sker mere. Intel vil outsource produk-tionen af nogle Meteor Lake-cpu’er til TSMC. Man vil også bruge Foveros 3D-die on die-stacking, og det kan delvis forklare denne outsourcing. Intel har også planer om at producere nogle af disse cpu’er in-house ved hjælp af sin “vi har ordnet problemerne”-7 nm-proces. Soklen til Meteor Lake er endnu ikke blevet afsløret, men den ender sikkert med at ligne LGA1700 (måske med nogle få pins forskel for at bryde kompatibiliteten i stil med LGA115x), og vi regner med, at det vil betyde, at hybriddesignet fortsætter.

Lunar Lake: I øjeblikket er det eneste, vi har på dette område, et kodenavn, som ved et uheld fandt vej til nogle patch-notes til Linux. Ligesom Raptor forholder sig til Alder, således er forventningen, at Lunar Lake skal være den optimerede version af Meteor Lake, måske med mere chip-stacking og nogle andre udvidelser. Kommer vi til at se nogle dele, der er lavet med TSMC’s 5 nm? Man skal aldrig sige aldrig! 

Et blik ud i fremtiden

Som nævnt vil Alder Lake eller 12. generations Intel Core bruge en ny LGA1700-sokkel. Den nye sokkel er påkrævet til både PCIe Gen 5- og DDR5-support, og den vil måske også rumme yderligere lanes fra cpu’en til andre komponenter.

En ting ændrer sig ikke i forhold til Rocket Lake: gpu’en. Alder Lake vil bruge den samme Xe Graphics med op til 32 EU’er på desktop-chipsene. De mobile varianter får en højtydende GT2-konfiguration med op til 96 EU’er ligesom 11. generation-Tiger Lake-processorer.

Alder Lake skal genforene Intels desktop- og mobile platforme med en enkelt arkitektur. Vi forventer desktop, mobil, strømsparende og endda Atom-agtige ultra-strømsparende design. Servermodeller kommer næppe nu, idet Ice Lake blev lanceret for nylig.

Efter flere års forsinkelser har Intel omsider en opdateret desktop-arkitektur og nye chips på vej, og man går videre end 14 nm. Alt tyder på, at Intels SuperFIN allerede passer godt til TSMC’s N7 7 nm-proces. Enhanced SuperFIN bør derfor kunne konkurrere med kommende N6- og N5-processer. Intel har naturligvis gang i meget mere end Rocket Lake og Alder Lake (se boksen “Mange søer nu”).

Alder Lake kommer næppe før sidst på året, men vi tror, at Intel vil have Alder Lake så hurtigt som muligt. Der er intet nyt om TDP eller clockhastighed, men de må blive mere konkurrencedygtige, end det Intel tilbyder nu. Hvis man kører mindst en otte-kernet cpu som i7-9700K eller en Ryzen 7-chip fra AMD, er det fornuftigt at droppe Rocket og vente på Alder Lake.

Vi ser den næste duel mellem Intel og AMD i begyndelsen af 2022. Til den tid har AMD måske Zen 4-cpu’er til os, også med PCIe Gen 5- og DDR5-support.

Rocket Lake ramte ikke helt plet, men Alder Lake tegner godt, og kommende 7 nm-muligheder er lovende. Næste år bliver mere spændende for cpu-verdenen, end slutningen af 2020 og begyndelsen af 2021 var.