Home » Gaming & Konsoller » Intel vil læse for dig
Intel vil læse for dig

Intel vil læse for dig

Share

Der er mange mennesker, der ikke læser særligt godt. Nu kan et lille apparat fra Intel læse skrevne tekster op for dem.

Intel kalder tingesten for Reader, og den er faktisk temmelig genial. Den består af en lille kasse af magnesium på 16 x 14 x 3 cm, der vejer lidt over ½ kilo. I kassen befinder der sig en Atom-processor – altså en rigtig pc-processor – og et kamera.

Hvis du tager et billede af noget tekst med kameraet, så vil Readeren automatisk oversætte al tekst i billedet til talte ord. Dem kan du så enten høre på den indbyggede højttaler eller via øretelefoner.

Readeren har plads til 20 sider tekst, der ikke er lavet til tale eller op til 600 sider talt tekst. Du kan dog også lægge almindelige tekstsider ind, som den skal læse op, så er der plads til nogle hundrede tusinde sider.

Apparatet er opfundet af en af Intels ordblinde forskere og umiddelbart beregnet til folk, der har svært ved at læse. Det kan både være ordblinde, men også svagsynede eller folk der af andre grunde ikke læser særligt godt.

Hvis man ser dårligt, men alligevel gerne vil læse, kan readeren også vise teksten på den indbyggede skærm, men bare i stor størrelse.

Apparatet kan imidlertid også bruges af blinde. Det skulle være så let at betjene, at bare man kan mærke, hvor et blad er, så vil det være muligt at tage et billede og høre teksten. Bøger vil kunne læses på samme måde.

Men readeren kan også bruges meget bredere. Den skulle nemlig også være i stand til at læse for eksempel skilte, køreplaner og alle de andre former for tekst, vi kommer ud for i vores dagligdag, men som en blind ikke har mulighed for at forstå.

Som blind vil man bare kunne tage et billede af for eksempel busstoppestedets køreplan, så kan readeren fortælle, hvornår bussen kører – og hvor den kører hen.

Readeren er en betydelig hjælp, hvis man har besvær med tekster. Man regner med, at op til en sjettedel af befolkningen har mere eller mindre svært ved at læse tekster, så der er et stort publikum for sådan en lille maskine.

Det er endnu uklart, hvad den vil koste, og der er et stykke vej til en dansk version.


TAGS
intel atom
oplæsning

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S