Core i3, i5, i7 og Atom processorer falder gevaldigt i pris for at rydde ud i lagrene, inden Sandy Bridge kommer på markedet
Intel har helt nye processorer lige på trapperne, men samtidig går det lidt trægt med at få skubbet computere over disken, så en del af deres nuværende modeller fylder op i lagerne.
Presset fra AMD, der netop har introduceret nye prisvenlige processorer og Apple, der tager en mærkbar bid af notebook salget med iPad, er heller ikke at forklejne, og derfor sænker Intel nu priserne på en stor del af deres processorer og chipset.
Hele 50 procent skæres af prisen. Om det er noget, vi direkte kommer til at mærke som forbrugere, i form af billigere chips hos forhandlerne, er ikke til at sige. Indirekte vil vi dog formentligt mærke det i form af billigere computere fra producenter som Acer, Lenovo og HP.