Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Intel X25-M G2 160GB

På trods af en relativt lav sekventiel ydelse er det stadig et hurtigt drev, der yder glimrende taget valuta for pengene, ydelse og kapacitet i betragtning.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når Intel beslutter sig for at tage en teknologisk udfordring op, spilder man ikke tiden ved at fedte lidt frem og tilbage. Man knuser problemet med militærmagt.

Men med Intels styrke følger der også en vis klodsethed. Man kan af og til se det enorme bureaukrati døje med at skifte retning, når det er påkrævet.

Det var tilfældet med Intels tidlige ssd-drev, der led under en hurtigt dalende ydelse. For nylig meddelte Intel, at ejere af de første generationer af drev ikke modtager opdateringer, der understøtter TRIM-kommandoen. Ikke så fikst.

Andengenerations-drevet, 160GB X24-M, fik derimod naturligvis TRIM-opdateringen. I mellemtiden forblev X25-M’s styrke i form af læse/skriveydelse intakt. Se blot de flotte 4k-testtal og konkurrencedygtige resultater ved applikationer i den virkelige verden.

På trods af den relativt lave sekventielle ydelse under 100MB/s er det stadig et hurtigt drev, og det yder glimrende i vores oversigt over valuta for pengene, ydelse og kapacitet. Resultaterne bliver endnu mere imponerende, når man tager i betragtning, at vores testdrev ikke er splinternyt.