Home » Lagerenheder » Intel SSD 520 Series 240GB
Intel SSD 520 Series 240GB

Intel SSD 520 Series 240GB

Share

Vi har tidligere kigget på dette ssd fra Intel og var meget begejstrede
for drevets ydelse og andre kvaliteter. Nu får det chancen for at vise,
hvorledes det klarer sig mod andre top-ssd’er, tilmed målt via andre
testprogrammer end dengang

Drevet er et glimrende eksempel på prisudviklingen for ssd’er, da prisen er faldet med 800 kroner på et halv års tid. Intels SSD 520 er stadig et fremragende ssd, der som hovedparten af deltagerne her i testen anvender SandForce SF 2281-controlleren.

Modsat mange andre anvender Intel dog sin egen firmware. Målingerne viser, at der stadig er tale om et ssd i den absolut høje ende af skalaen. Foruden den lange femårs garanti har drevet en ganske fremragende ydelse. Takket være den stigende konkurrence på området får SSD 520 dog ikke den maksimale karakter denne gang.

Se også:  Bundkort [STORTEST]: Intel-bundkort der rykker

SSD 520 har nogle af testens bedste sekventielle læsehas-tigheder og gode læsehastigheder ved tilfældig adgang. Når det kommer til sekventiel skrivehastighed, bliver den overgået af flere deltagere. I PCMark Vantage-hdd-testene klarer det sig fornuftigt, dog med mindre svagheder i spil- og musiktesten.

I AS SSD’s kopieringstest ligger det fint til i iso- og særligt godt i spiltesten, der består af blandede filstørrelser. Søgetiderne er hurtige om end ikke testens hurtigste. Håndteringen af 4kB-segmenter klarer drevet rigtig godt, både hvad læse- og skrivehastigheder angår. Som hos de fleste andre ssd’er her er skrivehastigheden svagere, jo mindre komprimerede data er, og svagt stigende med komprimeringsgraden fra 288MB.

Se også:  Ekstreme bærbare SSD'er fra Western Digital - lynhurtige diske til tasken


Intel SSD 520 Series 240GB
  • Ydelse
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Selv efter at have været på markedet en stund hører dette ssd stadig til blandt de bedste. Det vinder ikke tronen, men er meget stærkt i det vigtige 4kB-segment, hvor ydelsen er i top. Et sikkert køb med lang garanti.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
intel
Solid State
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S