Intel Hades Canyon NUC [TEST]: Markedets kraftigste mini-pc

Intel Hades Canyon NUC [TEST]: Markedets kraftigste mini-pc

Share

Intel Hades Canyon NUC giver med en enkelt integreret chip ligeså kraftig ydelse som en stationær computer i high end-klassen. Den er markedets stærkeste mini-computer – en potent gamingcomputer, men også mere end det

Platformen Next Unit of Computing har altid vist Intels mest interessante silicium-koncepter. Hades Canyon NUC repræsenterer oven i købet et samarbejde mellem chipproducenterne Intel og AMD, som vi aldrig havde kunnet forestille os.

Det er uden sammenligning den mindste, VR-forberedte pc, som i en enkelt chip kombinerer en Intel quad core-processor med en integreret AMD Vega grafikprocessor. Med alle de muskler under huden håndterer denne gamingfokuserede pc ethvert full HD-spil, og samtidig er pc’en en maskine til mange andre formål.

Trods alle de udfordringer, som følger med en barebone-computer som denne, opnår Intel Hades Canyon NUC topkarakter for at pakke så meget ydelse ned på så lidt plads. Det er en af de bedste mini-cp’er, vi har set i år.

Se også:  Top-7: Verdens mindste computere
Slår langt dyrere pc’er

Den testede variant af computeren koster cirka 7700 kroner, hvilket er mellem en tredjedel og halvdelen af prisen på sammenlignelige gamingcomputere.

Ved første møde ligner Intel Hades Canyon NUC mere en settop-boks end en stationær pc, og det skal den ikke bebrejdes. Computeren ligner ikke bare en almindelig sort boks, men designet er heller ikke alt for distraherende. Det er jo en fordel, når du bruger enheden som arbejdscomputer.

Hvis du kan huske den Skull Canyon NUC, som Intel lancerede for over to år siden, ved du, hvad den nye computer kan og gør. De to enheder har samme overordnede opbygning plus et hexagonalt motiv til ventilationshullerne og toppanelet. Selvfølgelig betyder den ”diskrete” grafikløsning og den tilhørende afkøling, at Intels flagskibs-NUC er næsten to gange større end forgængeren.

Se også:  Corsair One Elite [TEST]: Rå kraft i miniformat

NUC-designet er også forbedret. De gamle udskiftelige plastik-paneler er erstattet af en ny, langt smartere kabinetplade med et kranium, som lyser op. Trods pc’ens beskedne størrelse tilbyder den et imponerende antal porte. På bagsiden alene finder du fire USB 3.0-porte, to Thunderbolt 3-porte, to mini-DisplayPorte, HDMI 2,0 og endda to Gigabit Ethernet-porte. Det er flere tilslutningsmuligheder, end selv mange stationær pc’er i fuld størrelse tilbyder.

Det er nemt at få adgang til ”indmaden”. Du skal blot skrue seks Torx-skruer og en enkelt stjerneskrue op. Når toppladen er fjernet, har du adgang til computerens hukommelsesslots samt M.2 NVMe- og SATA-diskene.

Del denne