Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Intel har vendt lidt op og ned på tingene, når det gælder om at lytte til, hvad pc-entusiaster vil have. Før anlagde man den diktatoriske holdning, at man vidste, hvad der var bedst, og de, der ikke var enige, kunne rende og hoppe.
Et smukt eksempel på det var det relativt beskedne problem med ældre porte på bagsiden. Intel gik ikke ind for dem, og derfor kunne man ikke få PS2-porte til mus eller tastaturer, selv ikke på det dyreste kort. Det var ikke et spørgsmål om penge. Intel syntes blot ikke, at de var nødvendige for foretagendets bundkort.
Men det var det jo af og til. Hvis man for eksempel har et tastatur, der ikke vil vågne, efter at kortet har passeret POST og er på vej til at boote styresystemet, er man ude at svømme, hvis man vil kaste sig ud i BIOS-justeringer.
Et andet småproblem er, at Intel stadig kræver, at man taster [F2] i stedet for [Delete] for at komme ind i BIOS. Det er ikke i sig selv spor kritisk, men det er symptomatisk for Intels kontrære væsen. Man tror stadig, at man ved bedst.
Vældig kontrær
Det er i BIOS, at problemerne begynder at opstå. Til at begynde med er skærmbillederne til overclocking mildt sagt forvirrende. Det er svært at forklare, men man bliver præsenteret for noget, der ligner loddelinjer.
Det skal guide en gennem processen, men man tager sig til hovedet og aner ikke, hvad det hele betyder. Formålet var sikkert at lave noget smart. Resultatet tangerer det latterlige.
For at det ikke skal være nok, dropper Intel konventionerne på nogle områder, når det gælder betegnelser for forskellige funktioner. Det øger blot forvirringen. Det er en skam, for umiddelbart ligner det en ret sexet BIOS-menu.
Sært nok dumper dette kort aldeles, når det gælder overclocking. Ved standardfrekvensen er det ret kvikt og leverer de hurtigste framerates for hd-videokodning blandt alle disse kort, men det kompenserer ikke for et skuffende overclocking-resultat på 4,5 GHz, sammenlignet med 4,7 GHz hos konkurrenterne.
Bortset fra det er der meget godt ved DZ87KLT-75K. Chipsæt-kølingen er for eksempel markant, fiks og solid. Der er et væld af USB-porte på bagsiden, herunder seks 3.0-stykker og et par 2.0’er, og der er to Gigabit ethernet-adaptere.
Her er to x16 pci-e-slots og et tredje fysisk x16-slot, der leverer fire spor. Der er endda et gammeldags pci-slot. Føj hertil både Bluetooth og N-specificeret Wi-Fi, og vi har en fiks pakke og et af de bedste Intel-bundkort i nyere tid.
Men alligevel ikke et kort, vi ville købe. Vi vil ikke ligefrem danse på graven for Intels bundkortproduktion, men vi kommer heller ikke til at fælde mange tårer. Farvel og tak.