Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Instagram slår Vine på video

Instagram Video genererer seks gange så store datamængder som Twitters videotjeneste Vine. Blot et halvt år efter sin lancering udgør video godt en tredjedel af Instagrams samlede mobile data, mens resten er billeder og fotos. Samtidigt står blot tre apps for 83 pct. af den samlede mobile datavolumen hos Android-brugere. Det viser tal fra Citrix’ Mobile Analytics Report.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag genererer Instagram Video seks gange så store mobile datamængder som Vine på trods af, at Instagram Video først blev lanceret i juni 2013, mens Vine blev lanceret tilbage i januar i år. Desuden ses, at Instagram-videoer i gennemsnit fylder 1,8 gange mere end en video på Vine. Det viser Mobile Analytics Report fra Citrix, der bygger på anonymiseret data indsamlet i det sidste kvartal.

”Rapporten viser, at forbrugerne har taget video til sig på sociale netværk. Mens Vine er under et år gammel, har Instagram Video knapt et halvt år på bagen. Alligevel udgør video i dag godt en tredjedel af Instagrams samlede mobildata,” udtaler Mads Skalbo, country manager, Citrix.

Mindre end seks måneder efter Instagram Videos lancering udgør video i dag ca. en tredjedel af Instagrams samlede datamængde, mens resten udgøres af fotos og billeder.

Tre apps bruger 83. pct. af alle mobildata på Android

Inden for det seneste kvartal har blot tre apps stået for 83 pct. af det samlede mobile dataforbrug for Android-enheder. Det er Media Player, Mobile Browser og Google Play, hvoraf Media Player alene står for mere end halvdelen.

Hvis man sammenligner med iOS-enheder er der fire apps, der tilsammen udgør 82 pct. af datamængden. Det er Media Player, Safari, App Store og Facebook, som det også fremgik af Mobile Analytics Report fra andet kvartal i år.

Filformat viser skift fra pc til smartphone

I Citrix Mobile Analytics Report fra andet kvartal i 2010 fremgik det, at 90 pct. af alle mobile videodata var et såkaldt FLV-format, der normalt er forbundet med laptop pc’er. I dag - tre et halvt år senere – er det mest populære filformat MP4, der er tættest forbundet med smartphones og udgør 67 pct. af den samlede mobile video-mængde. Til sammenligning udgør FLV-formatet nu blot 12 pct. af den samlede mobile trafik.

Overgangen til smartphones har også resulteret i opblomstringen af apps samt mobile hjemmesider, så kunderne fx kan handle hvor som helst. Ifølge rapporten benytter 63 pct. af dem, der besøger Amazon via mobile enheder Amazons mobile hjemmeside, mens kun 41 pct. besøger deres app. Fordelingen for virksomheden Groupon er nogenlunde det samme med 71 pct., der besøger den mobile hjemmeside, og blot 33 pct. der bruger app’en. I modsatte ende ses eBay, hvor 65 pct. af brugerne bruger app’en, mens lidt over halvdelen desuden besøger den mobile hjemmeside (52 pct.).

Om Citrix Mobile Analytics Report

Citrix’ Mobile Analytics Report bygger på anonymiseret mobildatatrafik fra diverse 3- og 4G netværk fra Citrix ByteMobiles netværkskunder verden over. Citrix ByteMobile® Smart Capacity platform er blevet udrullet i over 130 mobile operatørnetværk verden over.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere