Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Indtægterne fra skyen flytter fra Europa til USA

De europæiske skytjenester mister terræn. Tre store amerikanske selskaber erobrer de største bidder af markedet i vores verdensdel.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det står skidt til med de europæiske udbydere af datatjenester i skyen. De er ved at blive knust af amerikanerne.

En ny undersøgelse fra Synergy Research Group viser, at det europæiske cloudmarked siden begyndelsen af 2017 er mere end tredoblet, og at det nåede op på 5,9 milliarder euro (44 milliarder kroner) i tredje kvartal sidste år. I samme periode er omsætningen godt nok vokset hos de europæiske udbydere, men deres markedsandel er samtidig faldet fra 26 procent til under 16 procent.

Det er de tre store amerikanske udbydere Amazon, Microsoft og Google, der "stjæler" markedet fra de mindre, europæiske konkurrenter. De tre førende globale cloud-udbydere er vokset aggressivt og tegner sig nu for 66 procent af det regionale marked.

Europæerne er dværge

Blandt de europæiske cloud-udbydere er Deutsche Telekom førende. Selskabet har dog yderst beskedne 2 procent af det europæiske marked – efterfulgt af OVHcloud, Orange og en lang liste af nationale og regionale cloud- og hosting-specialister. De europæiske selskaber er med andre ord dværge sammenlignet med den amerikanske giganter.

Skymarkedet. Den europæiske marked vokser (blå søjler), men de europæiske udbydere af skytjenester mister markedsandele (den gule kurve). Kilde: Synergy Research Group.

Synergy Research Group anslår, at indtægterne fra den samlede europæiske cloudinfrastruktur i 2020 (inklusive IaaS, PaaS og hostede private cloudtjenester) vil være over 23 milliarder euro (171 milliarder kroner). Det er en stigning på 31 procent i forhold til 2019.

IaaS og PaaS-tjenester tegner sig ifølge Synergy Research Group for næsten 80 procent af markedet. Den højeste vækst ses i PaaS med database-, IoT- og analysetjenester.

Europæerne forsøger at vende lykken

”Europæiske cloud-udbydere forsøger at få mere fremgang på markedet ved at fokusere på kundesegmenter og gå efter ordrer, hvor der er strengere datasuverænitet og privatlivskrav. Dette har ført til Gaia-X-initiativet, som repræsenterer et forsøg på at vende lykken for den europæiske cloud-branche,” siger John Dinsdale, som er britisk chefanalytiker hos Synergy Research Group.

”Indsatsen er prisværdig, men problemet er, at det er lidt som Kong Knud, der forsøgte at stoppe tidevandet (den danske konge er en del af britisk skolelærdom, red.). De tre store amerikanske cloud-udbydere har nu 67 datacentre i kæmpeskala i Europa og yderligere over 150 lokale knudepunkter. I alt har deres europæiske kapitaludvikling i de sidste fire kvartaler udgjort 12 milliarder euro (89 milliarder kroner), en stigning på 20 procent fra de foregående fire kvartaler. Europæiske virksomheder står over for en kæmpe udfordring, hvis de ønsker at bryde ud af deres nichelignende positioner – mulighederne for indtægtsvækst er enorme, men (enorm) er også den finansiering og viljestyrke, som kræves for at kunne udnytte disse muligheder,” slår John Dinsdale fast.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere